Topmenu

Kategori: Sundhed

Det er ok at tisse i bukserne!

Det er ok at tisse i bukserne! 

Kvinder synes det er både intimt og pinligt at tale om deres inkontinens, men modsat synes ingen, at det er pinligt, hvis en veninde fortalte om sin inkontinens ...

Mere end 60 % af danske kvinder over 30 år har oplevet problemer med ufrivillig vandladning. En tredjedel fortæller aldrig nogen om det...

Hver tredje holder inkontinens hemmeligt
En ny undersøgelse, som analysebureauet YouGov har foretaget for SCA Hygiene Products, blandt danske kvinder over 30 år, viser, at 59 % ville synes det var flot, hvis en veninde fortalte om sine problemer med ufrivillig vandladning (inkontinens), mens 42 % ville være medfølende. Kun en enkelt procent synes, det ville være pinligt.
Selvom over en tredjedel af de adspurgte kvinder siger, at de slet ikke, eller kun i mindre grad, har problemer med at tale om det, så er der stadig 31 %, der aldrig fortæller det til nogen. 62 % af kvinderne finder inkontinensproblemer for intimt eller for pinligt at tale om. Og det er måske netop årsagen til, at de fleste stadig tror, det rammer langt færre end det er tilfældet. Over halvdelen af de adspurgte tror nemlig, at inkontinens kun rammer hver tiende eller færre kvinder.
”Det kræver selvfølgelig mod at tale om det, men når undersøgelsen nu viser, at over 60 % af danske kvinder over 30 har oplevet ufrivillig vandladning, og vi har knap en halv million registreret med inkontinens, så er der altså tale om et meget udbredt og almindeligt problem. Derfor er det glædeligt at høre, at så mange siger, de vil tage godt imod det, men samtidig et paradoks, at vi stadig tror, problemet rammer langt færre end det i virkeligheden gør. Vi er nødt til at kunne tale om det, hvis vi vil være med til at fjerne fordommene omkring inkontinens, og dermed også kunne sætte bedre ind og helbrede problemet,” siger sygeplejerske Kirsten Scholz fra SCA Hygiene Products A/S.

Menstruationsbind duer ikke
Undersøgelsen viser, at vi især er bange for at lugte og for den våde plet. Derfor bruger mange kvinder bind til at fange den ufrivillige vandladning. Almindelige menstruationsbind er dog fremstillet til at suge blod, der jo er en tykkere væske end urin. Derfor er risikoen for våde pletter større, hvis man bruger menstruationsbind, da de simpelthen ikke kan suge urinen hurtigt nok. Inkontinensbind er bygget til at suge urin, og de sørger samtidig for at indkapsle urinen, så den ikke kommer i kontakt med luften, da det er denne proces, der udvikler den ammoniaklugt, vi forbinder med urin.
Kun 2 % af de adspurgte kvinder bruger specialprodukter til at håndtere deres inkontinens, mens fire ud af ti klarer sig med almindelige bind og trusseindlæg. Knap 80 % svarer, at de ikke føler, det er nødvendigt at bruge specialprodukter. Det står imidlertid i modsætning til kvindernes frygt for våde pletter og urinlugt.

Sundhed
Kan man tygge sig til en bedre hukommelse? 

At tygge maden grundigt forbindes normalt med fordøjelsen. Men forskning peger på, at vores evne til at tygge også kan hænge sammen med, hvor godt hjernen fungerer med alderen.k hjælper teksten.

Læs mere
Sundhed
Demens og livsstil: Nyt studie viser, hvilke risikofaktorer der forbindes med forandringer i hjernen 

Blodtryk, kolesterol, rygning og diabetes har ikke kun betydning for hjertet. De kan også hænge sammen med forandringer i hjernen, som senere kan spille en rolle ved demens. Det viser et nyt studie fra Lund Universitet, hvor forskere har fulgt knap 500 personer i omkring fire år.

Læs mere
Sundhed
Wegovy og hjertet 

Wegovy er mest kendt som vægttabsmedicin, men de senere år er præparatet blevet interessant af flere grunde end vægttab. Forskning viser nemlig, at Wegovy hos en bestemt gruppe patienter også ser ud til at kunne mindske risikoen for alvorlige problemer med hjerte og blodkar.

Læs mere
Sundhed
Type 2-diabetes - Ny viden om hjerte, nyrer og behandling 

Diabetes er langt mere end forhøjet blodsukker. Det er en kronisk sygdom, som over tid kan påvirke blodkar, hjerte, nyrer, øjne og nerver. Type 2-diabetes er den mest almindelige form, og antallet af danskere med sygdommen er steget markant de seneste årtier.

Læs mere
Livsstil
Forskning: Skærmtid er ikke bare skærmtid 

Mange timer foran fjernsynet er ikke det samme som mange timer foran en computer. Flere undersøgelser peger på, at det ikke kun handler om, hvor længe man sidder ned - men også om, hvad hjernen laver imens.

Læs mere
Sundhed
Næsten hver femte lever med meget generende smerter - kvinder rammes oftere 

Smerter i arme, hænder, ben, knæ, hofter og led er blevet en del af hverdagen for et stort antal danskere. En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at 919.000 danskere over 16 år er meget generet af smerter eller ubehag i de dele af kroppen. Det svarer til næsten hver femte. I 2010…

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Gaveidéer
^