Topmenu

Kategori: Sundhed

Derfor er udredning af din fødevareallergi vigtig 

Antallet af fødevareallergikere stiger, men mens der ifølge eksperter ikke er nogen tvivl om, at der gennem de senere år er sket en stigning i forekomsten af fødevareallergi, så er der stadig et misforhold mellem antallet af mennesker, der tror de har fødevareallergi, og dem der reelt har det.

Hvad er symptomerne på fødevareallergi?

Fødevareallergi viser sig som overfølsomhedsreaktioner, når der indtages bestemte fødevarer eller tilsætningsstoffer. Blandt de fødevarer, der hyppigst er anledning til allergireaktioner, er komælk, æg, fisk, hvede, nødder og skaldyr samt i meget sjældne tilfælde tilsætningsstoffer. 

Symptomerne på fødevareallergi varierer fra person til person, men kan blandt andet vise sig som diarré, mavesmerter, oppustethed, kløe i øjne, ører, næse, mund og svælg samt øget træthed. I yderst sjældne tilfælde kan fødevareallergi udløse et såkaldt anafylaktisk shock. Reaktionen ses især blandt mennesker med allergi overfor mælk eller peanut, og viser sig mellem et par minutter og op til en time efter, man har været i kontakt med det udløsende stof. Reaktionen kan være voldsom og livstruende, fordi hævelse i mund og svælg medfører, at man får problemer med at trække vejret.

Derfor bør lægen stille diagnosen

Oplever man allergiske symptomer når man indtager udvalgte fødevarer, bør man konsultere sin læge. Mange føler sig imidlertid så sikre på, at det de oplever, er symptomer på fødevareallergi, at de undlader at konsultere lægen, og blot sørger for at undgå de fødevarer, de mener udløser dem.

At udelade enkelte fødevarer i kosten behøver ikke udgøre noget problem, hvis det ikke opleves som afsavn og hvis man ellers sørger for at få dækket behovet for næringsstoffer gennem andre fødevarer.
Der er imidlertid mennesker, der føler sig meget påvirket og begrænset af at skulle sørge for at undgå de fødevarer, de mener, ikke at kunne tåle. Hverdagen præges af ængstelighed for at man ved en fejltagelse indtager mad, der kan udløse uventede allergireaktioner; varedeklarationer gennemgås minutiøst, og man takker nej til mad, hvis man har den mindste mistanke om, at den indeholder allergifremkaldende ingredienser.

Som fødevareallergiker kan man også nemt komme til at føle sig som en belastning i sociale sammenhænge, fordi man må involvere andre mennesker for at sikre sig, at den mad, der serveres, ikke indeholder noget, man ikke kan tåle. Oftest mødes man med stor forståelse, ikke mindst fordi de fleste har hørt skrækhistorier om livstruende reaktioner på fødevareallergi, på trods af at disse anfald sjældent forekommer.  

1 ud af 10, der tror de har fødevareallergi, har det ikke

Frygten for at blive overrasket af allergiske reaktioner kan nemt resultere i at man bliver overopmærksom på enhver lille fornemmelse i kroppen. Da mange symptomer på fødevareallergi samtidig kan minde om symptomer på andre lidelser og mere almindelige ubehag, så kan oplevelsen af, hvornår der er tale om en allergireaktion, være diffus. Fx kan de mavesmerter man oplever, skyldes forstoppelse, og den træthed man føler, skyldes mangel på søvn.

Ifølge Sundhedsstyrelsens er selvdiagnostisering af fødevareallergier et udbredt fænomen. Kun 1 af 10, som selv mener at have fødevareallergi, har ifølge deres opgørelser, reelt fødevareallergi. Der er således rigtig mange mennesker, der i hverdagen bruger tid og kræfter på, helt unødigt, at bekymre sig om allergiske reaktioner og pålægger sig selv restriktioner, selvom de symptomer de oplever muligvis skyldes noget andet end allergi.

Den fejlagtige selvdiagnose kan, udover at påtvinge den enkelte restriktioner og uro, også betyde, at de, der rent faktisk har en fødevareallergi, kan have sværere ved at blive taget alvorligt. For ens egen og for omgivelsernes skyld samt for de mennesker, der reelt har fødevareallergi, er der derfor al mulig grund til at konsultere lægen, hvis man har mistænke om fødevareallergi.

Udredning af fødevareallergi trin for trin

På Sundhed.dk kan man læse om, hvordan man skal forholde sig, hvis man har mistanke om fødevareallergi. Her beskriver Heidi Julius Schnoor, diætist på Dermatologisk-Allergologisk afdeling på Gentofte Hospital, i detaljer symptomer på fødevareallergi og ikke-allergisk fødevareoverfølsomhed som laktoseintolerans og cøliaki.

For at få et overblik over, hvilke fødevarer, der udløser allergireaktionen, anbefaler hun at man blandt andet registrerer kost og symptomer over en 14 dages periode. Herefter kan man, sammen med sin praktiserende læge, gennemgå listen og evt. få yderligere bekræftet allergien med blodprøver, priktest og fødevareprovokationer. Behandling af fødevareallergi handler som regel om at undgå de fødevarer, man reagerer på, men kan også indbefatte medicinsk behandling. 

 

Kilde: 'Fødevareoverfølsomhed', Sundhed.dk, januar 2019



Sundhed
Forskning: Avocado kan have en gunstig effekt på kolesteroltallet 

Avocado er rig på umættet fedt, kostfibre og plantestoffer - og netop derfor har frugten i flere år været interessant i forskning om kolesterol og hjertevenlig kost. En nyere gennemgang af forskningen peger på, at avocado især kan være relevant for mennesker med forhøjet eller forstyrret…

Læs mere
Kaffehjørnet
Kaffe og kræft - Hvad siger forskningen? 

Kaffe og kræft er et spørgsmål, der jævnligt dukker op, når forskning i kost og sundhed diskuteres. Kan kaffe øge risikoen for kræft - eller kan den faktisk have en forebyggende effekt?

Forskningen peger i dag på, at moderat kaffedrikning ikke øger kræftrisikoen, og at kaffe i nogle tilfælde kan…

Læs mere
Kaffehjørnet
Hvor længe virker koffein? Det siger forskningen 

Kaffe kan give et hurtigt energiboost i løbet af dagen, men drikkes den sent på dagen, så kan nogle af os have store udfordringer med at falde i søvn.

Hvor længe bliver koffein egentlig i kroppen - og hvor længe varer virkningen af en kop kaffe? Svaret afhænger både af mængden af koffein og af,…

Læs mere
Sundhed
Er svesker sunde? Fibre og lavt GI 

Er svesker sunde? Ja. Svesker er rige på fibre, antioxidanter, kalium og vitamin K. De har et lavt glykæmisk indeks og kan bidrage til både fordøjelse og knoglesundhed.

Læs mere
Sundhed
Overvægtig - Er viljestyrke nok til at tabe sig? 

For mange mennesker føles overvægt som et personligt nederlag. Noget, man burde kunne tage sig sammen til at ændre. Noget, der må skyldes for meget mad og for lidt bevægelse. Men for dem, der igen og igen har forsøgt, uden at få varige resultater, melder et andet spørgsmål sig: Hvad nu hvis kroppen…

Læs mere
Sundhed
Panodil eller kaffe - Hvad virker mod hovedpine? 

Hovedpine er en af de mest almindelige smerter i hverdagen, og mange tyr enten til en kop kaffe eller en smertestillende tablet for at få lindring. Men hvad virker egentlig bedst - kaffe eller paracetamol som fx Panodil? Svaret er, at begge dele kan hjælpe, men på forskellige måder. Forskning viser…

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Gaveidéer
^