Topmenu

En ny, interaktiv læringsportal, ’Mit liv med statistik’, målrettet 7.-10. klasses elever skal bl.a. gøre det spændende at arbejde med statistik på nye måder, men også ruste unge samfundsborgere til et nyhedsbillede og videnssamfund, som rummer misinformation og fake news.

Den nye læringsportal ’Mit liv med statistik’ skal lære at navigere i fakta og fake news 

Statistik er en grundpille i det moderne videnssamfund, som gør os i stand til at forholde os kritisk til alt fra ligestilling og grøn omstilling til folketingsvalg. Med en ny, interaktiv læringsportal målrettet udskolingselever og lærere vil Danmarks Statistik bidrage til både dannelse og uddannelse af fremtidens demokratiske borgere ved at bringe viden og statistik i spil.

”Vi ønsker at klæde de unge på til det samfund, de er en del af. Mange unge har hørt, at statistik er kedeligt. Den myte vil vi gerne gøre op med. Vi vil gerne vise de unge, hvordan de kan bruge statistik til at blive klogere og forholde sig kritisk til de mange tal, de møder i hverdagen,” siger rigsstatistiker Birgitte Anker fra Danmarks Statistik.

Fakta og fake news

Mange aktører leverer tal ind i den offentlige debat uden nødvendigvis at være underlagt krav til fx kvalitet og uafhængighed. Det kan bidrage til misinformation og fake news i det nyhedsbillede, som unge skal navigere i, og hvor sociale medier kan fylde meget.

”Hvis vores børn og unge får mere viden om tal og statistik, vil det være vores bedste våben i krigen mod fake news. De vokser i dag op med et nyhedsbillede, som er fragmenteret og hurtigt, og det kan være svært at gennemskue, hvad der er sandt og falsk. Det er derfor vigtigt, at unge lærer at forholde sig til tal, og ved, hvor de kan finde solide fakta. Her bliver ’Mit liv med statistik’ et vigtigt bolværk, hvis nogen ønsker at sprede løgne,” siger digitaliserings- og ligestillingsminister Marie Bjerre.

"I en tid med fake news og skræmmende historier om krig i Europa og coronapandemien er det afgørende, at børn og unge har et troværdigt sted at gå hen og få viden. Derfor håber jeg, at man ude på skolerne vil bruge 'Mit liv med statistik' i undervisningen, så eleverne lærer at forholde sig kritisk til viden, og vi får vist dem, at statistik faktisk godt kan være sjovt og brugbart,” siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye.

Stigende interesse fra skoler

Danmarks Statistik oplever en stigende interesse fra skoler for statistik og materiale, som kan bruges i undervisningen i skolen, og det imødekommer den nye, tværfaglige læringsportal ’Mit liv med statistik’.

Læringsportalen veksler mellem statistikopgaver og escape rooms i fiktive universer. Nogle temaer tager udgangspunkt i eleverne selv og sætter deres livssituation i perspektiv. Der er bl.a. opgaver om unges fritid og brug af internet og nyheder, udsatte børn, relativ fattigdom og sammenhæng mellem uddannelse, job og løn.

’Mit liv med statistik’ er fra i dag tilgængeligt på skolernes læringsplatforme. Læringsportalen kan også tilgås direkte fra Danmarks Statistiks hjemmeside på mitlivmedstatistik.dk. Projektet er udviklet i samarbejde med LegmedIt og Meebook og støttet af TrygFonden.

Kilde: Danmarks Statistik, marts 2023

Forbrugernyt
Folkemødet 2026 - Robot satte madspild og kunstig intelligens til debat 

En robot med arme, ben og menneskelignende bevægelser var blandt deltagerne, da Stop Spild Af Mad inviterede til debat på Folkemødet 2026 i Allinge.

Robotten hedder TI-1H og er en såkaldt humanoid robot. Det betyder, at den er bygget, så den på nogle punkter minder om et menneske. Den kan bevæge…

Læs mere
Forbrugernyt
Guide: Få styr på madvarernes holdbarhed 

Du man mindske dit madspild og spare penge ved at have styr på dine madvarers holdbarhed. Her bringer vi en yderst nyttig og overskuelig guide over, hvilke fødevarer der kan - og ikke kan - spises efter udløbsdatoen, og hvor længe maden holder sig i køleskab og fryser.

Læs mere
Økologi
Biernes Dag 2026: Den vigtigste plantebestøver på Jorden 

Den 20. maj fejres bierne internationalt med Biernes Dag (World Bee Day). Her vil der være fokus på de udfordringer, som bierne står overfor, og den vigtige rolle de, som de vigtigste plantebestøvere, spiller for biodiversiteten og livet på Jorden.

Læs mere
Forbrugernyt
Sne & frost: Husejers forpligtelser 

I en tid der byder på sne og frostgrader er fortovene spejlglatte med øget risiko for at der sker faldulykker. Er man husejer, er man forpligtet til at følge med i vejrudsigten, når der er udsigt til sne. Fortovet skal være ryddet for sne inden man tager afsted på arbejde om morgenen, hvis det altså…

Læs mere
Forbrugernyt
At køre med sne på bilruderne er farligt - og dyrt 

Kolde morgener betyder ofte frost, dug eller sne på bilruderne. Det kan være tidskrævende at fjerne, og derfor kan man blive fristet til at køre afsted med et lille 'udkigshul' i forruden. Det er hverken sikkert eller lovligt. Bilens ruder skal være ryddet, så udsynet er tilstrækkeligt under…

Læs mere
Forår
Hver 10. dansker har fået stjålet cyklen: Sådan gør du livet surt for cykeltyven 

Forårets lyse dage og lune temperaturer betyder, at cyklen igen bliver fundet frem og bliver det foretrukne transportmiddel for mange danskere. Desværre betyder det også øget aktivitet hos cykeltyvene.

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Gaveidéer
^