Topmenu

Kvinde der troede de var det perfekte par og står tilbage efter bruddet

De var det perfekte par - synes hun 

Hej brevkasse

Jeg er dybt fortvivlet over at have mistet min kæreste og ved ikke, hvad jeg kan gøre for at vinde ham tilbage. Vi var meget glade for hinanden, og både jeg og omgivelserne oplevede vores forhold som stærkt og kærligt. Alligevel sluttede han forholdet fra den ene dag til den anden.

Han siger, at hans venner har ændret adfærd, efter at han fik en kæreste, og at han derfor ikke kan være i et forhold lige nu - selvom han siger, at han elsker mig. Han nævner også, at vi havde for meget kontakt over sms, hvilket jeg respekterede og ændrede. Alligevel gjorde han det forbi.

Jeg kan ikke give slip og er overbevist om, at vi hører sammen. Hvordan får jeg ham til at ændre mening og tro på os igen?

 


 

Tak for dit brev.

Det er forståeligt, at du forsøger at finde forklaringer på bruddet, men det lyder som om, din tidligere kæreste står et andet sted end dig. Han har ikke tidligere haft en kæreste, og for ham har venskaberne sandsynligvis haft en meget central plads i livet. Når der pludselig kommer et parforhold til, kan det opleves som et tab af frihed og nærhed til vennerne - også selvom kærligheden er ægte.

Mit bud er, at han ikke er klar til at indgå i et tæt forhold endnu, og at han har følt sig klemt mellem ønsket om kærlighed og behovet for at bevare sit tidligere liv. Det handler derfor næppe om noget, du har gjort forkert.

Du kan desværre ikke få ham til at ændre mening. Et forhold kan kun genoptages, hvis begge ønsker det. Det bedste, du kan gøre, er at give ham plads og undlade at presse på. Hvis der overhovedet skal være en chance for, at I finder sammen igen, kræver det tid, ro og tålmodighed.

Samtidig er det vigtigt, at du ikke sætter dit liv på pause i håbet om, at han vender tilbage. Brug energien på dig selv, dine relationer og dit eget liv. Uanset udfaldet fortjener du et forhold, hvor kærligheden også ledsages af parathed og engagement.

 


 

Om brevkassen

Spørgsmål til brevkassen kan være redigeret og forkortet af redaktionen for at sikre klarhed og læsevenlighed. Svar i brevkassen er tænkt som inspiration og refleksion og kan ikke træde i stedet for professionel rådgivning eller behandling.

 


 

Sjæl & psyke
Ny digital hjælp skal gøre det lettere at være forælder til et barn i psykiatrien 

Når et barn eller en ung kommer i psykiatrisk behandling, bliver forældrene ofte dem, der selv må holde styr på møder, aftaler og kontakt til flere forskellige fagpersoner. Fra efteråret 2026 skal en ny digital løsning på sundhed.dk forsøge at samle forløbet ét sted og give familierne et bedre…

Læs mere
Sjæl & psyke
Hver tredje føler sig utilpas i badetøj - Kvinder er hårdest ramt 

For de fleste er en tur til stranden en vigtig del af sommerens aktiviteter. Men for en stor del af danskerne følger der også usikkerhed med, når tøjet skal af, og badetøjet på. En ny YouGov-undersøgelse foretaget for Gjensidige viser, at 34 procent af danskerne slet ikke eller kun i mindre grad…

Læs mere
Sjæl & psyke
Hvorfor får så mange flere ADHD- og autismediagnoser i dag? 

For 20-30 år siden kendte langt færre til ADHD og autisme. I dag fylder diagnoserne langt mere - i familier, skoler, på arbejdspladser og i den offentlige debat. Men hvorfor er antallet af diagnoser steget så meget?

Læs mere
Livsstil
Hvor meget kan du selv gøre for at forebygge demens? 

Kan man selv gøre noget for at forebygge demens? Kost, motion, socialt liv og behandling af syns- og høreproblemer kan have betydning for hjernens sundhed. Men forskningen viser også, at demensforebyggelse er mere kompleks, end mange enkle sundhedsråd får det til at lyde.

Læs mere
Livsstil
Selvmordstanker er tabu 

Danmark bliver ofte fremhævet som et af verdens lykkeligste lande. Alligevel er der hvert år flere hundrede mennesker, der mister livet til selvmord, og langt flere, som i perioder kæmper med selvmordstanker. Det er et paradoks, som kan være svært at rumme - og som sjældent fylder ret meget i den…

Læs mere
Sjæl & psyke
Styrende mor 

Hej brevkasse,

Jeg er 29 år og netop færdiguddannet fra universitetet. Overgangen til arbejdsløshed og meget tid alene har forstærket en tristhed, som egentlig har ligget under overfladen længe. Samtidig er mit anstrengte forhold til min mor blevet umuligt at ignorere.

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Gaveidéer
^