Analysen er den første, der estimerer, hvad coronapandemien har betydet for middellevetiden i 2020 i Danmark samt en række andre lande i Europa. Tidligere beregninger har haft fokus på overdødeligheden i dele af 2020.
Dødeligheden falder
Forklaringen på den stigende middellevetid er ifølge professor emeritus Knud Juel, der står bag analysen, at de coronarelaterede dødsfald er blevet mere end opvejet af en generel nedgang i dødeligheden.
”I Danmark har vi ikke haft så mange coronarelaterede dødsfald, at det har kunnet bremse den generelle stigning i middellevetiden,” siger han.
Dét er også forklaringen længere nordpå. Nordmænd og finner har nemlig også i løbet af 2020 fået flere måneder lagt til deres middellevetid. I Norge er det to måneder mere end i Danmark, mens Finlands fremgang er den samme som Danmarks.
En brat forandring
Til gengæld ser det værre ud for mange af de lande, hvor virussen har kostet tusinder af liv. Disse lande mister flere måneder af deres middellevetid i forhold til 2016.
For eksempel kan Belgien og Portugal forvente at få kappet næsten et helt år af deres middellevetid, mens Spanien er det land i analysen, der har haft størst nedgang med 16 måneder.
”Det er en meget stor og brat forandring, der er sket på kort tid. Vi skal tilbage til 2. verdenskrig for at se lige så stor en nedgang i middellevetiden, som de her lande nu oplever,” siger Knud Juel.
Sverige, Holland, Frankrig, Schweiz og Østrig har mistet 7-9 måneder af deres middellevetid.
Vi har kortere levetid end mange lande
Selvom middellevetiden i Danmark på blot fire år, fra 2016 til 2020, er øget med næsten et halvt år, er der stadig mange europæiske lande, der har længere middellevetid – også selvom de har mistet mere end et halvt års middellevetid i forbindelse med pandemien.
”Danmark har målt ved dødsfald i 2020 klaret sig godt gennem pandemien. Men vi lever stadig ikke nær så længe, som man gør i de fleste andre lande i Nord-, Vest- og Sydeuropa. Selvom de har været meget hårdt ramt af corona, har de haft et bedre udgangspunkt,” siger Knud Juel.
Middellevetiden i Danmark og 10 europæiske lande
De lande, der indgår i analysen, er alle de større lande fra Nord-, Vest- og Sydeuropa, hvor der på nuværende tidspunkt findes sammenlignelige data fra de samme kilder.
Den mest sikre måde til at sammenligne dødeligheden mellem forskellige lande under corona-pandemien fås ved at betragte dødsfald af alle årsager. Herved undgås problemet ifølge Knud Juel med forskelle i registrering af coronarelaterede dødsfald, og at andre dødsfald også kunne være knyttet til pandemien.
Middellevetiden for 2016 er beregnet som et gennemsnit for 2014-18, da ikke alle lande endnu ikke har data for 2019.
Kilde: tatens Institut for Folkesundhed, Human Mortality Database og Eurostat.
