Topmenu

Kategori: Sundhed

Danskerne er ærlige omkring deres vægt 

Det er en skrøne, at kvinder lyver sig et par kilo lettere. Ny undersøgelse punkterer myten om, at vi pynter på tallene, når vi bliver spurgt til vores vægt og højde. I virkeligheden svarer langt de fleste kvinder og mænd meget ærligt og præcist, når de bliver spurgt om, hvor meget de vejer, eller hvor høje de er. I hvert fald når det er en sundhedsprofessionel, der spørger.

I et nyt studie med deltagelse af 18.000 danskere svarer langt de fleste ærligt på spørgsmålene om, hvad badevægten viser, og hvor høje de er. I studiet har deltagerne først besvaret et spørgeskema om deres vægt og højde, og nogle uger senere har de været til en fysisk undersøgelse, hvor de er blevet målt og vejet. Studiet, der er det største af sin slags i hele verden, er netop publiceret i det videnskabelige tidsskrift European Journal of Public Health.

”Det er positivt, at danskere er så gode til at angive de rigtige tal for deres vægt og højde. Det betyder, at vi godt kan stole på de store undersøgelser af befolkningens sundhed, hvor vi beder danskerne selv rapportere deres mål. For eksempel bygger de undersøgelser, vi har til at følge fedmeudviklingen i Danmark, på selvrapporterede tal, og hvis vi ikke har de korrekte mål, er det svært at vurdere problemets omfang og vide, hvordan man skal forebygge,” siger professor Janne Tolstrup, Statens Institut for Folkesundhed, der står bag studiet.

Studiet giver ikke svar på, hvorfor danskerne svarer korrekt, men ifølge Janne Tolstrup kan det skyldes en kombination af ærlighed og god kropsfornemmelse.

Tror, at de er højere

Der er dog en undtagelse. Blandt den ældre del af befolkningen er der tendens til at skyde en smule forkert, hvad angår højde. For eksempel opgiver kvinder og mænd på 75 år, at de er henholdsvis tre og to cm højere, end de rent faktisk er. En sandsynlig forklaring er her ifølge professoren, at de nok glemmer at tage højde for, at alderen bogstavelig talt trykker.

”De fleste mennesker går ikke rundt og måler sig, og når man så bliver spurgt til sin højde, er det meget tænkeligt, at man angiver den højde, som man engang havde, eller som fremgår af éns pas, uden at tage forbehold for, at det jo er normalt at skrumpe med alderen,” siger Janne Tolstrup.

Kilde: Statens Institut for Folkesundhed, SDU, European Journal of Public Health

Sundhed
Forskning: Avocado kan have en gunstig effekt på kolesteroltallet 

Avocado er rig på umættet fedt, kostfibre og plantestoffer - og netop derfor har frugten i flere år været interessant i forskning om kolesterol og hjertevenlig kost. En nyere gennemgang af forskningen peger på, at avocado især kan være relevant for mennesker med forhøjet eller forstyrret…

Læs mere
Kaffehjørnet
Kaffe og kræft - Hvad siger forskningen? 

Kaffe og kræft er et spørgsmål, der jævnligt dukker op, når forskning i kost og sundhed diskuteres. Kan kaffe øge risikoen for kræft - eller kan den faktisk have en forebyggende effekt?

Forskningen peger i dag på, at moderat kaffedrikning ikke øger kræftrisikoen, og at kaffe i nogle tilfælde kan…

Læs mere
Kaffehjørnet
Hvor længe virker koffein? Det siger forskningen 

Kaffe kan give et hurtigt energiboost i løbet af dagen, men drikkes den sent på dagen, så kan nogle af os have store udfordringer med at falde i søvn.

Hvor længe bliver koffein egentlig i kroppen - og hvor længe varer virkningen af en kop kaffe? Svaret afhænger både af mængden af koffein og af,…

Læs mere
Sundhed
Er svesker sunde? Fibre og lavt GI 

Er svesker sunde? Ja. Svesker er rige på fibre, antioxidanter, kalium og vitamin K. De har et lavt glykæmisk indeks og kan bidrage til både fordøjelse og knoglesundhed.

Læs mere
Sundhed
Overvægtig - Er viljestyrke nok til at tabe sig? 

For mange mennesker føles overvægt som et personligt nederlag. Noget, man burde kunne tage sig sammen til at ændre. Noget, der må skyldes for meget mad og for lidt bevægelse. Men for dem, der igen og igen har forsøgt, uden at få varige resultater, melder et andet spørgsmål sig: Hvad nu hvis kroppen…

Læs mere
Sundhed
Panodil eller kaffe - Hvad virker mod hovedpine? 

Hovedpine er en af de mest almindelige smerter i hverdagen, og mange tyr enten til en kop kaffe eller en smertestillende tablet for at få lindring. Men hvad virker egentlig bedst - kaffe eller paracetamol som fx Panodil? Svaret er, at begge dele kan hjælpe, men på forskellige måder. Forskning viser…

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Gaveidéer
^