Topmenu

Kategori: Forbrugernyt

DAB til DAB+: Sådan genindstiller du din DAB-radio 

Hvis man er en af de mere end 900.000 danskere, som dagligt lytter til DAB-radio, er der god grund til at rette antennerne mod sin radio i den kommende tid. For søndag den 1. oktober skifter det digitale radioformat DAB til det nye DAB+. I den forbindelse indledes en landsdækkende oplysningskampagne, som skal informere danskerne om overgangen til DAB+ og bringe dem godt med videre til det nye radioformat.
"Trods et bugnende udbud af nye medier lytter danskerne stadigvæk trofast til radio. Det sker i stigende grad på digitale platforme og for rigtig manges vedkommende på DAB-radio. Ambitionen er at få danskerne med over på det nye DAB+-format, hvor der er plads til en række nye radiokanaler. Det skal oplysningskampagnen i første omgang hjælpe med at sikre. Samtidig har kampagnen til formål at fortælle borgerne om de mange muligheder, man får med digital radio," siger Tobias Enné, talsperson for sekretariatet Mere Radio, som står bag kampagnen.

Fakta om DAB+
DAB+ er en forbedret version af DAB ("Digital Audio Broadcasting"). Til forskel fra DAB giver DAB+ mulighed for at sende et større antal kanaler, og dermed mere radio til danskerne. Med DAB+-formatet vil der blive plads til omkring 12 nye, landsdækkende radiokanaler.

Tag testen: Kan din DAB-radio modtage DAB+?
I dag har lidt under halvdelen, cirka 45 procent, af befolkningen en DAB-radio i hjemmet. Ud af det samlede antal anslås det, at et sted mellem 200.000 og 400.000 DAB-radioer af ældre dato ikke kan modtage det nye DAB+-format og derfor skal udskiftes. DAB-radioer købt efter 2012 skal derimod blot genindstilles for at kunne modtage de nye kanaler.
Derfor er det snart tid til at finde ud af, om din DAB-radio er klar til DAB+, eller om den muligvis skal udskiftes. Det gør du ganske enkelt ved at tjekke, om du på din radio kan lytte til DR’s regionale P4-kanaler. Disse kanaler kan nemlig kun høres på en radio, der kan modtage DAB+.
Er radioen derimod tavs, når man tuner ind på DR’s regionale P4-kanaler, understøtter den sandsynligvis ikke DAB+ og skal dermed udskiftes med en ny, hvis du fortsat ønsker at lytte til DAB-radio.
Information om hvad skiftet til DAB+ betyder, og hvordan man fremover kan lytte til digital radio er noget af det, som danskerne vil støde på, når oplysningskampagnen lanceres. 

Guide: Sådan finder du ud af, om din DAB-radio er klar til DAB+

  1. Hvordan ved du, om du hører DAB-radio?
    Første skridt på vejen er at finde ud af, om din radio er en DAB-radio. Det gør du ved at kigge efter, om der står DAB på din radio. Fremgår det ikke, kan du kigge i radioens brugermanual. Står der DAB+ på din DAB-radio eller er den købt i 2012 eller senere, kan du gå ud fra, at radioen kan modtage DAB+. Husk, at selvom du kan modtage DAB+, skal du genindstille din radio den 1. oktober, så du kan modtage de nye kanaler, når formatet skifter. 
  2. Hvordan finder du ud af, om du kan modtage DAB+?
    Står der ikke DAB+ på din radio, eller er din DAB-radio købt før 2012, kan du tage DAB+-testen:
    Først skal du genindstille din DAB-radio. Du genindstiller din radio ved at trykke på autotune/scan eller lignende i 5-7 sekunder. Radioen skal herefter gå i gang med at scanne sendenettet for informationer og genindstiller så sig selv med de nye informationer. Hvis du har problemer, kan du kigge i din manual eller kontakte forhandleren, hvor du har købt din DAB-radio.
    Hvis du herefter kan finde og høre DR’s regionale P4-kanaler på din DAB-radio, lytter du allerede til DAB+. Disse kanaler kan nemlig kun høres på en DAB-radio, der kan modtage DAB+.

Hvad gør du, hvis du ikke kan høre DAB+?
Hvis din DAB-radio ikke kan modtage DAB+, kan du ikke høre DAB-radio efter 1. oktober på din gamle radio. DAB+-radio er dog blot en af flere måder, du kan lytte til digital radio på. Du kan sikre, at du kan lytte til digital radio efter 1. oktober ved at benytte en af følgende muligheder:

  • På en ny DAB+-radio
  • På din computer via internettet
  • På din smartphone eller tablet – enten i din browser eller via apps
  • På dit tv – på nogle tv kan man også lytte til digital radio, men det afhænger af dit tv og din tv-udbyder

Man kan læse mere om DAB+ og mulighederne med digital radio på mereradio.dk.

Forbrugernyt
Har du styr på grillsikkerheden? Her går det oftest galt 

Når grillen tændes, skal sikkerheden være på plads fra første glød. Grillbrande skyldes ofte helt konkrete fejl: for kort afstand til brændbart materiale, forkert optænding eller aske og gløder, der bliver smidt ud, før de er helt slukket.

Her får du 15 vigtige råd om sikker brug af kulgrill,…

Læs mere
Forbrugernyt
Undgå at få væggelus med hjem fra ferien 

Når du pakker kufferten til hjemrejsen, så husk lige at tjekke din bagage for væggelus. De små, blodsugende tæger er nemlig meget ubehagelige at få med hjem, for når de først er flyttet ind, er de nærmest umulige at slippe af med. Ifølge Miljøstyrelsen skyldes det blandt andet, at væggelus i…

Læs mere
Forbrugernyt
Folkemødet 2026 - Robot satte madspild og kunstig intelligens til debat 

En robot med arme, ben og menneskelignende bevægelser var blandt deltagerne, da Stop Spild Af Mad inviterede til debat på Folkemødet 2026 i Allinge.

Robotten hedder TI-1H og er en såkaldt humanoid robot. Det betyder, at den er bygget, så den på nogle punkter minder om et menneske. Den kan bevæge…

Læs mere
Forbrugernyt
Guide: Få styr på madvarernes holdbarhed 

Du man mindske dit madspild og spare penge ved at have styr på dine madvarers holdbarhed. Her bringer vi en yderst nyttig og overskuelig guide over, hvilke fødevarer der kan - og ikke kan - spises efter udløbsdatoen, og hvor længe maden holder sig i køleskab og fryser.

Læs mere
Økologi
Biernes Dag 2026: Den vigtigste plantebestøver på Jorden 

Den 20. maj fejres bierne internationalt med Biernes Dag (World Bee Day). Her vil der være fokus på de udfordringer, som bierne står overfor, og den vigtige rolle de, som de vigtigste plantebestøvere, spiller for biodiversiteten og livet på Jorden.

Læs mere
Forbrugernyt
Sne & frost: Husejers forpligtelser 

I en tid der byder på sne og frostgrader er fortovene spejlglatte med øget risiko for at der sker faldulykker. Er man husejer, er man forpligtet til at følge med i vejrudsigten, når der er udsigt til sne. Fortovet skal være ryddet for sne inden man tager afsted på arbejde om morgenen, hvis det altså…

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Gaveidéer
^