Topmenu

Kategori: Kom i form

Cykling til arbejde ligeså godt som fysisk træning i fritiden 

Overvægtige kan tabe fedtmasse ligeså effektivt ved at tage cyklen på arbejde som ved at motionere i deres fritid. Det viser et studie fra Københavns Universitet. Det er en tidseffektiv løsning, hvis du gerne vil være fysisk aktiv, men har en travl hverdag, lyder det fra forskerne.

Cykling forbrænder fedt effektivt
Spring op på cyklen og tag en frisk morgentur på arbejde. Hvis du er overvægtig og inaktiv, kan du nemlig tabe fedtmasse mindst ligeså effektivt og hurtigt ved at begynde at cykle på arbejde som ved at motionere i et træningscenter. Det konkluderer forskere fra Biomedicinsk Institut på Københavns Universitet i et netop offentliggjort studie i det videnskabelige tidsskrift International Journal of Obesity.
"Det her er godt nyt til de mange overvægtige mennesker, der måske ikke har tid eller lyst til at gå i et træningscenter, fordi de efter arbejde også skal hente børn og lave mad. Vores resultat viser, at det er muligt at kombinere sin transport til og fra arbejde med effektiv motion,” siger professor og institutleder Bente Stallknecht.

Pulsmåleren sladrede
Studiet har undersøgt 130 overvægtige mennesker med et BMI mellem 25 og 35 kg/m2. Det var et kriterium, at de ikke var for aktive og muskuløse ud fra en række parametre som fedtprocent, maksimalt iltoptag og fysisk aktivitetsniveau.
Deltagerne blev inddelt tilfældigt i fire grupper, hvoraf en gruppe skulle cykle til og fra arbejde. To andre grupper skulle motionere 5 gange om ugen, den ene ved høj intensitet, den anden ved moderat intensitet. Den sidste gruppe skulle ikke ændre noget og var dermed kontrolgruppe.
Grupperne med cykling og fritidsmotion forbrændte det samme antal kalorier om ugen på deres aktiviteter, kun intensiteten og motionsformen varierede. Forskerne kontrollerede gennem hele forsøget med blandt andet pulsmålere, at deltagerne levede op til kravene og dyrkede den motion, de var blevet bedt om.

Cykling virker
Efter seks måneder havde alle grupper på nær kontrolgruppen mindre fedtmasse. I gruppen med høj træningsintensitet var fedtmassen reduceret med 4,5 kg fedt i forhold til kontrolgruppen, for moderat intensitet gjaldt det 2,6 kg fedt, mens det i cykelgruppen var 4,2 kg fedt. Forskellen mellem de tre aktive grupper var kun statistisk signifikant mellem de to fritidsmotionsgrupper.
"Alle motionsformerne er bedre end kontrolgruppen, men høj træningsintensitet er rent statistisk bedre en moderat træningsintensitet. Og cykling til og fra arbejde er mindst ligeså effektivt til at reducere fedtmasse som træning i fritiden," siger Jonas Salling Quist, videnskabelig assistent på Biomedicinsk Institut, der var ph.d.-studerende på projektet og forfatter til studiet.

 

Læs hele studiet: ”Effects of active commuting and leisure-time exercise on fat loss in women and men with overweight and obesity: A randomized controlled trial

Sundhed
Smertehåndtering - tips til lindring  

Smerter er en del af livet for mange mennesker. Hovedpine, spændinger i nakke og skuldre, ondt i ryggen eller ømme fødder kan opstå af både fysisk belastning, stress, stillesiddende arbejde eller gentagne bevægelser. Heldigvis findes der flere metoder til smertehåndtering, som kan lindre ubehag…

Læs mere
Kom i form
Hjemmetræning - Fordele og ulemper 

Hjemmetræning er for mange blevet en naturlig del af hverdagen. Måske fordi tiden er knap, måske fordi dørtrinnet til fitnesscenteret kan føles højt, eller fordi det ganske enkelt er rart at kunne rulle yogamåtten ud i stuen og komme i gang med det samme. Uanset årsagen kan hjemmetræning være både…

Læs mere
Kom i form
Styrk og stram op: Lår- og ballemuskler 

Mangler du en træningsøvelse, som effektivt styrker og opstrammer lår og rumpe, så er squats, også kaldet benbøjninger, en fantastisk øvelse til at styrke lår- og ballemuskler, og som samtidig styrker din ryg og mave.

Læs mere
Kom i form
Stram op på et kvarter 

Trænger du til at få strammet op? Her får du fem øvelser som effektivt strammer mave, bagdel og ben, og styrker muskulatur og kredsløb.

Læs mere
Kom i form
Farvel til mormorarme og vinkedeller 

Styrketræningsøvelser er for alle, også for de dem, der føler sig skrøbelige, ældre og personer med hjertesygdom. Samtidig har øvelserne særlig stor effekt hos de mennesker, der ikke har styrketrænet tidligere, og med et par håndvægte og nogle nemme, enkle øvelser, vil man i løbet af blot et par…

Læs mere
Kom i form
Kom i form på den halve tid 

Halvér din træning: Spurt i 10 sekunder, løb 20 sekunder i moderat hastighed og 30 sekunder langsomt hvert minut. Det er opskriften i den effektive intervaltræning.

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Gaveidéer
^