Topmenu
coco før chanel

Coco før chanel  

Nu udkommer filmen om Coco Chanels vej fra fattigdom til velstand og haute couture på dvd.

Mere end 130.000 så den spændende film om Coco Chanels vej fra fattigdom til velstand og haute couture i biografen. Nu har du mulighed for at se eller gense filmen, som vi her udlodder blandt KvindeGuidens læsere ..

Det er historien om en lille pige, der bliver sendt på børnehjem i Paris sammen med sin søster, og hver søndag forgæves må vente på, at faderen skal komme og hente dem igen...
Historien om en cabaretsangerinde, uden større sangtalent, der hver aften optræder for fulde soldater, der hellere vil se hendes ben end høre hende synge...
Det er historien om en ydmyg syerske, der sidder i et baglokale og lapper tøj for en skrædder i provinsen... og historien om en ung, tynd kurtisane, der kommer under protektor Etienne Balsans vinger og får et indblik i Frankrigs dekadente overklasse...
Det er historien om en forelsket kvinde, der må sande, at hun aldrig bliver nogens hustru... og historien om en oprører, der ikke finder sig i tidens kvindeundertrykkende konventioner og derfor klæder sig i sine elskeres tøj...
”Coco før Chanel” er historien om Gabrielle ”Coco” Chanel, der begynder livet på samfundets bund, men ender som den legendariske couturier, der blev symbolet på den moderne kvinde, der ved egen hjælp og vilje kan opnå succes, frihed og upåklagelig stil.

Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Gaveidéer
^