Topmenu

Coaching: Dérfor tilbyder virksomheder deres medarbejdere coachingforløb 

Siden 80érne har coaching været en populær ressource i forretningsverdenen. Især på ledelsesplan har coaching været udbredt som individuel sparring for ledere, og er gennem årene blevet en så integreret del af virksomhedsledelse, at man vurderer, at op mod halvdelen af alle danske virksomheder i dag tilbyder deres medarbejdere coachingforløb.

Stress og udbrændthed er almindeligt blandt ledere

Med en lederstilling følger der indflydelse og udfordringer, hvilket kan være både spændende og tilfredsstillende. Til gengæld slipper man sjældent for, at det ansvar, der følger med jobbet, til tider også kan føles tungt og belastende.

Stress er en almindelig del af dét at være leder, men der er stor forskel på, hvordan den enkelte takler den. Ifølge undersøgelser fra lederorganisationer, er 10-15 procent af ledere og mellemledere så stressede, at de befinder sig på kanten af en langtidssygemelding.

Og det er hårdt at gå ned med stress, og hårdt at skulle erkende at man, trods sine faglige kvalifikationer, ikke magter opgaven. At skulle opgive den position man har kæmpet for, kan føles som et nederlag, ikke mindst fordi det også kan have store konsekvenser for karrieren fremover.

Ikke alle er fødte ledere

Derfor gælder det om at stoppe op i tide og finde ud af, hvor det går galt. Nogle gange handler om, at man som leder mangler gennemslagskraft og ikke formår at få kommunikeret sine budskaber igennem. Det kan også dreje sig om, at man mangler den psykologiske indsigt og forståelse, der er helt grundlæggende for ledelse, samarbejde og medarbejdertrivsel, forklarer Pernille Baumann, der gennem 25 år har arbejdet som PCC-certificeret erhvervscoach.

”Men man behøver ikke være ’født leder’, for at være en god leder. Der er mange muligheder for at tilegne sig viden og teknikker, så man kan varetage en lederrolle." siger hun. "En lederstilling er i manges øjne et almindelig skridt på karrierestigen, ligesom anciennitet i nogle fag betyder, at man på et tidspunkt får tilbudt et job på lederniveau. For de fleste vil et tilbud om forfremmelse blive modtaget med glæde og stolthed, men det er ikke altid man har gjort sig klart, hvad stillingen indebærer, og først senere finder ud af, at man ikke er rustet til udfordringen.”

Ifølge Pernille Baumann er det svært at måtte erkende, at man på den ene eller anden måde ikke har, hvad der skal til for at udfylde lederrollen. Blandt de ledere hun møder i sit arbejde som erhvervscoach, har problematikken ofte stået på så længe, at det har efterladt lederen stresset, udmattet og handlingslammet.

”Problemet kan beskrives metaforisk med, at man som leder ofte kan føle, at man står helt alene på en scene badet i projektørlys. Man ved at publikums øjne er rettet mod én, men blændet af lyset, kan man ikke se salen og mangler fornemmelsen af, hvordan ens præstation bliver modtaget. For mange ledere vil den følelse være kilde til stor utryghed, og man kan med tiden begynde at tvivle på sine evner som leder og på hvorvidt man udfylder rollen tilfredsstillende” forklarer Pernille Baumann.

”Men hvis projektørerne slukkes, så vil man langsomt begynde at kunne se salen, få kontakt til sit publikum, se deres reaktioner og vide, om de har forstået forestillingens pointer. For nogle vil det bekræfte dem i deres rolle som leder, for andre vil det være anledning til dybere refleksion; ”Er en lederstilling overhoved dét, jeg ønsker?”"

At finde sin egen hylde

Når man skal finde ud af, hvorfor man ikke fungerer i rollen som leder, så er det fornuftigt, at man som udgangspunkt finder ud af om man virkelig har et dybtfølt ønske om at lede. Derfor består en vigtig del af coachens arbejde i at stille spørgsmål. Det er spørgsmål, der kræver at man vender blikket indad, får kontakt til sig selv, mærker efter og i processen finder ud af, hvad det er for et arbejdsliv, man inderst inde drømmer om. Det foregår i små skridt og kan tage tid, men det resulterer ofte i en aha-oplevelse, fordi vi, i vores iver efter at tilpasse os, har glemt os selv og vores egne ønsker og drømme for livet og tilværelsen.

”Det handler om at reflektere og få kontakt til vores inderste drømme. Det handler om selvindsigt, og om måden vi opfatter og fortolker verden omkring os. Det handler om at kunne se os selv i et større perspektiv og få øje på vores potentiale.” forklarer Pernille Baumann. ”For vi har alle drømme og vi har alle potentiale. Det gælder bare om at mærke efter.”

En fornuftig investering

For virksomheder kan coachingforløb for stressede ledere være en fornuftig og rentabel strategi. En stresset leder er sjældent en god leder, og når stressen påvirker overblikket, overskuddet og lederens evne til at prioritere og træffe beslutninger, kan det få alvorlige konsekvenser for hele afdelingen. Derfor er coaching og stresskurser i vid udstrækning en integreret del af mange danske virksomheders politik.

Et coachingforløb fungerer ikke, hvis man ikke føler sig fortrolig med sin coach og tryg ved at dele sine tanker, frustrationer, håb og drømme. Derfor er det vigtigt for virksomhederne, at sørge for at medarbejdere får objektiv og uvildig sparring gennem en ekstern coach, hvilket samtidig betyder, at man undgår eventuelle interessekonflikter, der kunne opstå med en intern coach.

En forudsætning for et vellykket coachingforløb er naturligvis også, at den coach, der ansættes til opgaven, har erfaring og er uddannet til specifikt at coache i karriere- og erhvervssammenhænge. Derfor benytter virksomheder i vid udstrækning certificerede erhvervscoaches; Associate Certified Coach (ACC), Professionel Certified Coach (PCC) eller Master Certified Coach (MCC).

Kilder: International Coaching Federation (ICF) - Hovedkontor, International Coach Federation (ICF) - Danmark, Ledelse og stress - en farlig cocktail, Institut for Psykologi, Københavns Universitet, Executive Coach Barometer 2016, as3executive

Job & karriere
Havde ikke drømt om at være husmor  

Hej brevkasse

Jeg er 27 år, gift og gravid med vores andet barn. Vi har en søn på 16 måneder, hus og bil – men jeg er nyuddannet, arbejdsløs og føler mig fastlåst i et liv, der gik meget hurtigere end planlagt. Vi havde aftalt ét barn, og da jeg blev gravid igen, ønskede jeg en abort. Min mand…

Læs mere
Job & karriere
Når et alvorligt humør kan være en styrke 

Døjer du indimellem med dårligt humør eller en mere alvorlig sindsstemning, kan det føles som noget, der står i vejen for både glæde og overskud. Men forskning peger på, at et let negativt stemningsleje i visse situationer faktisk kan have overraskende fordele.

Læs mere
Spiritualitet
Brevkassen: Meditation mod stress? 

Hej brevkasse

Jeg har i de seneste dage haft det svært med mig selv jeg. Jeg føler mig nervøs, jeg har hjertebanken og let til gråd. Jeg har i en periode haft lidt for meget at se til på mit arbejde. Jeg er pædagog i en vuggestue og har snakket lidt med min leder og håber det måske vil blive bedre.…

Læs mere
Job & karriere
Udveksling af gaver på jobbet  

Hej Sanne

På min arbejdsplads forventes det, at man bidrager økonomisk, hver gang en kollega har fødselsdag eller jubilæum - typisk omkring 20 kr. pr. person.

Læs mere
Job & karriere
Guide til nye venskaber 

Hej brevkasse

Jeg er en kvinde i midten af tyverne, som stort set hele livet har følt mig ensom. Jeg har aldrig rigtig haft venner. Jeg har forsøgt både gennem job, skole og sport, men det er kun blevet til bekendtskaber - ikke nære relationer, hvor man kan tale om både stort og småt.

Læs mere
Job & karriere
Har det skidt på jobbet 

Jeg har det svært på mit arbejde, selvom selve jobbet er et drømmejob for mig. Jeg har været ansat i knap et år og er fortsat glad for mine arbejdsopgaver, men jeg trives dårligt med mine kollegaer.

Læs mere
Job & karriere
Omgivelsernes rolle i dit vægttab 

At ændre vaner og måske tabe sig er ikke kun et fysisk projekt. Det påvirker også relationerne til de mennesker, man er sammen med i hverdagen. For mange betyder støtte og opbakning meget for motivationen, og det kan føles lettere, når man ikke står alene med sine mål.

Læs mere
Job & karriere
Hendes datter har det svært på jobbet 

Hej brevkasse

Hvad kan vi gøre for at hjælpe vores udeboende datter på 26 år, som er blevet meget trist og forandret? Hun blev cand.merc. med flotte karakterer og fik job i et mindre firma kort efter endt uddannelse. Men jobbet har påvirket hende voldsomt.

Læs mere
Job & karriere
Præstationsløn kan påvirke psykisk helbred 

Der kan være mange grunde til at, at en virksomhed går fra fast aflønning af sine medarbejdere til mere konkurrencebetonede aflønningsformer som for eksempel præstationsløn. Men én ting er sikkert; det kan påvirke medarbejderne. Og i mange tilfælde påvirker det medarbejderne negativt i form af øget…

Læs mere
Job & karriere
Giv din kollega en varm velkomst efter ferien 

Ferien er forbi, og og inden man får set sig om er kalenderen igen fyldt med deadlines og hverdagensrutiner.

Men mens nogle allerede er oppe i gear, er andre netop trådt ind ad døren efter flere ugers ferie. Den overgang kan være svær - især hvis man mødes af kollegaernes forventninger om at være…

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Gaveidéer
^