Camilla Plums Panforte di Siena 

Historien om oprindelsen af Panforte di Siena 

"Italienske korsriddere havde forsynet klosteret med delikatesser fra det hellige land; mandler, krydderier og sukker" fortæller Camilla. "Men en morgen finder nonnen det hele i et syndigt rod på gulvet i klostrets underjordiske spisekamre. Rotter havde splittet det hele ad, og rodet det sammen. Men det ville jo være syndigt at smide guds gode gaver ud, så efter at gud havde placeret tanken i hendes hoved, satter hun hele balladen over ilden. Det bliver en klistret masse, så hun hælder mel i, og ender med - under den guddommelige indflydelse - at komme det hele i ovnen. Nu blev det så først for alvor syndigt, for det både så ud, og duftede så dejligt. En sort kat smygede sig om hendes ben og opfordrede hende til at smage på sagerne, men da hun var klar over at sorte katte ikke kunne tale, og at det derfor måtte være fanden selv, fik katten den kogende karamelkage hæld ud over sig. Han forsvandt i en røgsky som det sig hør og bør for djævle. Men det ville en kat nok også, hvis den blev overhældt med kogende karamel. Nuvel, priorinden ankom og de to blev enige om at smage på det der sad tilbage i stegepanden med den betimelige undskyldning, at alt hvad der kan overkomme selve djævelen, dybest set må være en gave fra gud."

Hvorvidt overjordiske kræfter spillede ind i tilblivelsen af 'Panforte di Siena' er usikkert, men det smager sådan, siger Camilla.
"Kagen er i hvert fald udviklet engang i den tidlige middelalder i begejstring over nye krydderier fra østen og det hellige land, mandler som maurerne havde plantet på Sicilien, sukat og pomeranser der var kommet fra Kina. Dadler var også nye, og det hele det blev kombineret med de tørrede frugter man havde i forvejen, figner, rosiner, syltede melonskaller."

Honning og mandler

Panforte har som resten af middelalderens mad et umiskendeligt maurisk/arabisk præg, der er ikke langt til alle de søde honningdryppende mandelkager, der stadig er søjlerne i det arabiske kagetempel, fortæller Camilla.
"Oprindeligt hed det Pan Peppato, pebret brød, og peber skal der stadig i. Efterhånden som nye frugter, krydderier og hvidt sukker blev tilgængeligt har opskriften udviklet sig i flere retninger. Den findes nu både 'en Margarita', som er lys, og den vi kender bedst, 'en Nero', som er med bittermandler og chokolade samt et antal varianter ind imellem. Og så denne her, som jeg har pimpet op med både rosenvand og tørrede rosenknopper."

Opskriften er uden chokolade og kanel, men begge dele kan snildt tilføjes.

Krydderier og tørret frugt efter smag og behag

Panforte er en meget, meget nem kage at lave selv, og mængden af både krydderier og tørret frugt, kan varieres.
"Sukat, kandiseret pomerans eller appelsin er essentiel, og mandler og hasselnødder ligeså, men om vil bruge dadler, tørrede abrikoser, tranebær, tørrede kirsebær, cocktailbær, kandiserede kvanstilke, syltet ingefær, amarenakirsebær, figner eller hvad man ellers kan finde frem, er helt op til én selv. Jeg sætter selv grænsen ved blåbær og tørrede bananer, men man skal ikke være puritansk" siger Camilla og deler her opskriften på en 'Panforte di Siena' i en endnu mere arabisk og forførende version med tørrede rosenblomster og rosenvand.