Topmenu

Camilla Plum: Iransk frugtsalat med safran og granatæble 

Camilla Plum har udarbejdet opskriften på denne iranske frugtsalat som er en sanselig kombination af safran, granatæble, citrus og mynte. Opskriften er inspireret af Mellemøstens køkken og har den fin balance mellem sødme, syre og aromatiske noter samlet i en farverig helhed.

Den balancerer sødme, syre og krydderi i én og samme skål og kan serveres som dessert, som lækkert tilbehør på brunchbordet eller til is, kage og drænet yoghurt. Frugtsalaten holder sig frisk i flere dage og udvikler blot den fine smag.

Til 10 personer

Ingredienser

Frugtsalat

  • 200 g tørrede abrikoser, helst de små vilde Hunza-abrikoser
  • 150 g Deglet Nour-dadler
  • 50 g smuttede mandler
  • 250 g Agen svesker med sten
  • Kerner af 2 store granatæbler
  • 100 g store gule rosiner
  • 3 store navleappelsiner i segmenter
  • Frisk mynte

Lage

  • 1/2 l vand
  • 250 g sukker
  • Saft af 2 citroner
  • 1/2 dl orangeblomstvand
  • 1 tsk. safrantråde
  • Tynd gul skræl af citronerne i strimler

Sådan gør du

  1. Rist mandlerne ved 130 °C på en bageplade i ovnen, til de dufter og har fået let farve.
  2. Kog ingredienserne til lagen sammen, og hæld den varme lage over de tørrede frugter. Lad dem trække, til de er svulmet op. Det er bedst fra dagen før, men 6-8 timer kan også gøre det.
  3. Smag til. Balancen skal være sød og syrlig. Justér eventuelt med ekstra citronsaft, vand eller sukker.
  4. Segmenter appelsinerne ved at skære skrællen helt af, så det hvide fjernes. Skær herefter mellem hinderne, så kun de rene, saftspændte segmenter bruges.
  5. Del granatæblerne, og bank kernerne ud ved at slå på skindsiden med bagsiden af en grydeske. Fjern eventuelle hvide hinder.
  6. Bland det hele forsigtigt sammen, og drys med ristede mandler og fintstrimlet mynte.

 


 

Hvorfor anbefaler C­amilla specifikke frugtsorter?

Camilla Plum vælger frugtsorter med omhu, fordi hver enkelt bidrager med særlige smags- og teksturegenskaber.

  • Agen-svesker
    Denne sveske er for den intense sødme og bløde, næsten karamelliserede konsistens. De tilfører dybde og binder de øvrige smage sammen.
  • Navleappelsiner
    Kernefri med fast frugtkød og en klar, frisk sødme. De giver struktur og en syrlig kontrast til de tørrede frugter.
  • Deglet Nour-dadler
    Halvbløde med en honningagtig, let nøddeagtig smag. Sødmen er raffineret og harmonerer med safran og citrus.
  • Hunza-abrikoser
    Små, aromatiske og mere syrlige end almindelige tørrede abrikoser. De tilfører friskhed og et spændende bid.

Resultatet er en frugtsalat med kompleksitet og balance - sød, syrlig, blomstrende og let krydret - inspireret af Mellemøstens rige smagstraditioner.

 


 

Skab magi med krydderier

Camilla Plums bog 'Abrakadabra' er et smukt og omfattende opslagsværk om alle de vidunderlige krydderier, som er blevet brugt siden tidernes morgen, men som vi ofte snyder os selv for oplevelsen af derhjemme.

"Vi har lært, at krydderier ikke må smage for kraftigt igennem ud fra en tese om, at man så ikke kan smage råvarerne, men det er ikke rigtigt" skriver  mener Camilla. "Krydderier skærper smagsløgene, og selv en ordentlig dosis chili gør ikke ens smagsløg ude af stand til at smage, nærmere tværtimod".

Med den inspirerende og overdådigt illustrerede kogebog, får du historien om alt fra kanel, koriander og vaniljestænger fra tropiske orkideer, som vokser på øer i Sydhavet - til sukker fra Lolland og Caribien og safran fra de afghanske højsletter. Selv salt kan betegnes som et spændende og i øvrigt helt uundværligt krydderi.

Bogen handler om kulturhistorien, men er samtidig en let tilgængelig og praktisk håndbog om, hvordan de enkelte krydderier bruges, hvad der passer sammen, og hvordan man bruger dem til at kaste tryllestøv over sin daglige mad. Ikke mindst har Camilla samlet og kogt sig til langt over 150 opskrifter på dejlig krydret mad, som hun her deler ud af, så du selv kan få sat ordentligt smag på hverdagen.

Bogen kan lånes på biblioteket i bogform og E-bog

Opskrifter & råvarer
Lav din egen hyldebærsirup - En naturlig kilde til smag og godt helbred 

Hyldebærsirup er en af de små ting i køkkenet, der kan langt mere, end navnet antyder. Den mørke, syrlig-søde sirup passer naturligt til te, yoghurt, pandekager og desserter, men den gør sig mindst lige så godt sammen med and, vildt, bagte rødbeder og græskar.

Læs mere
Livsstil
Takt og tone: Spiser man fjerkræ med fingrene? 

De færreste af os har helt styr på bordmanerer. Hvor skal bestikket egentlig ligge? Hvornår må man spise med fingrene? Og hvordan dækker man et festbord, uden at det bliver enten for stift eller for tilfældigt? Når vi får gæster, vil vi gerne gøre det rigtigt - men reglerne kan virke både gamle,…

Læs mere
Opskrifter & råvarer
Opskrift: Tanternes æblekage 

Sensommeren er den perfekte tid til at bruge sæsonens frugt i bagværk, og der er næsten ikke noget bedre end en klassisk, hjemmelavet æblekage, der kombinerer de syrlige æbler med sødme og varme krydderier som kanel. Vores yndlings opskrift er Tanternes æblekage, en hyldest til de enkle, men lækre…

Læs mere
Opskrifter & råvarer
Kartoflens op- og nedture  

Kartoflen har haft mange op- og nedture gennem tiden. Fra at være en livsnødvendig knold i fattigmandskosten i gamle dage til at blive skubbet til side af ris, pasta og trendy alternativer. Alligevel ligger den stadig dér i grøntsagsafdelingen og venter tålmodigt på sit comeback. Og måske er det på…

Læs mere
Opskrifter & råvarer
Opskrift: Tabouleh med solmodne tomater, og salat med kylling og fuldkornsknas 

Der er et særligt fokus på smag, sundhed og friske råvarer, når vi laver mad. Ifølge Fuldkornspartnerskabet vælger mange måltider ud fra smagen, men for en stor del spiller også sundhed en vigtig rolle. Samtidig foretrækker mange at bruge friske råvarer med så lidt forarbejdning som muligt.

I…

Læs mere
Opskrifter & råvarer
Opskrift: Kikærtebøffer og søde kartofler med sprød spidskålssalat 

Skøn vegetarisk sensommerret med bøffer af kigærter, hørfrø, søde kartofler og fuldkornshvede, og med spidskål/æblesalat og yoghurtdressing til.

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Gaveidéer
^