Topmenu

Glutenfri fuldkornsboller serveret med ost, mørk chokolade, æble og hindbær

Nyd de lune glutenfri boller med en skive ost, et stykke mørk chokolade eller toppet med friske æbler og hindbær. De fungerer lige så godt til en hyggelig weekendbrunch som i madpakken dagen efter.

Brunchboller - Glutenfri 

Der er noget særligt ved en nybagt bolle, der stadig er lun i midten og klar til at blive toppet med liiige det, du har lyst til.

Disse glutenfri fuldkornsboller har en saftig krumme og en mild, nøddeagtig smag, som gør dem oplagte med smør og lagret ost, mørk chokolade, nøddecreme eller en skefuld marmelade.

Om Fuldkornspartnerskabet
Fuldkornspartnerskabet er et offentligt-privat samarbejde mellem myndigheder, sundhedsorganisationer og fødevarevirksomheder.
Partnerskabet arbejder for at få danskerne til at spise mere fuldkorn og står blandt andet bag det orange fuldkornslogo, som gør det lettere at vælge fuldkornsprodukter i hverdagen.

Prøv dem også med avocado og et blødkogt æg, hummus og sprøde grøntsager eller en skive kylling og lidt sennep i madpakken. De fungerer både til det søde og det salte køkken, til brunchbordet og i madpakken.

Antal: ca. 10-12 boller

Ingredienser

  • 500 g fingervarmt vand
  • 20 g gær
  • 15 g loppefrøskaller (pulver)
  • 10 g æblecidereddike
  • 165 g glutenfri havremel
  • 120 g sorghummel
  • 25 g solsikkekerner
  • 20 g hørfrø
  • 5 g honning
  • 8 g salt

Evt. glutenfri havregryn til topping

Sådan gør du

  • Kom vandet i en røreskål. Smuldr gæren i og rør, til den er opløst.
  • Tilsæt loppefrøskaller og pisk grundigt sammen med et piskeris.
  • Kom æblecidereddike, havremel, sorghummel, solsikkekerner, hørfrø, honning og salt i. Rør dejen sammen, og ælt den derefter med dejkrog ved middel hastighed i et par minutter, til den er ensartet. Skrab siderne ned undervejs.
  • Dæk skålen med et fugtigt viskestykke og lad dejen hvile i 1 time ved stuetemperatur.
  • Forvarm ovnen til 250 °C varmluft. Beklæd en bageplade med bagepapir eller bagemåtte.
  • Vend dejen ud på køkkenbordet. Brug en dejhakker – dyppet i vand – til at dele og forme bollerne. Sæt dem på bagepladen og drys evt. med glutenfri havregryn.
  • Sæt bollerne i ovnen. Placer samtidig et lille ildfast fad med vand på en bageplade i rillen under- det skaber damp. Bag i 8 minutter.
  • Skru ned til 200 °C, fjern fadet med vand og bag videre i ca. 20 minutter, til bollerne er gyldne.
  • Lad bollerne køle af på en rist.

Bollerne er gode samme dag, men holder sig også fint til dag 2 - og kan uden problemer fryses.

Opskrifter & råvarer
Kan man spise grønne tomater? 

Når kurven er fyldt med sensommerens røde, solmodne tomater, hænger der som regel klaser af grønne, umodne tomater tilbage. Og så melder spørgsmålene sig: Når de at skifte farve, før efteråret sætter ind? Kan man bruge de grønne tomater, som de er - eller må de ende på komposten?

Læs mere
Opskrifter & råvarer
Fyldte tomater  

Store, modne tomater er oplagte at bage i ovnen. Her fyldes de med ris, løg, persille, mandler og rosiner, som giver en enkel vegetarisk ret med både sødme og lidt bid.

Læs mere
Opskrifter & råvarer
Muscovado-glaserede revelsben 

Møre revelsben med en mørk, krydret glasering er rigtig god grillmad. Her kombineres mørkt muscovadosukker med mørk sirup, soja, ingefær, chili og varme krydderier. Resultatet er en kraftig, sød og krydret glasering, der karamelliserer på kødet under tilberedningen.

Læs mere
Opskrifter & råvarer
Tomatpesto 

Tomatpesto med tørrede tomater er en af de små ting, der hurtigt kan gøre et stykke brød eller en skål pasta mere interessant. Den er fyldig, let syrlig og nem at lave på få minutter.

Læs mere
Opskrifter & råvarer
Rustikt fuldkornsbrød 

Der er noget særligt ved duften af hjemmebagt brød, og dette rustikke fuldkornsbrød er en af de opskrifter, der er værd at vende tilbage til. De knækkede hvedekerner og yoghurten giver brødet en saftig krumme, mens blandingen af fuldkornshvedemel, sigtemel og hvedemel giver god smag og en dejlig…

Læs mere
Opskrifter & råvarer
Filet mignon med bagte rodfrugter og peberfrugtsauce 

Mørt, rosa oksekød, ovnbagte rodfrugter og en cremet peberfrugtsauce er en klassisk kombination til efterår og vinter. Persillerod og rødbede får sødme og fylde når det bages i ovnen sammen med hvidløg og rosmarin, mens den hvide balsamico giver saucen en let syrlighed, som passer godt til de søde,…

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Gaveidéer
^