Topmenu

Brug sommerens frugt til nærende ansigtsmasker 

Sommerens friske råvarer kan ikke alene spises, de kan bruges som opkvikkende og nærende ansigtsmasker.

Læg en ansigtsmaske

Maskerne lægges i hele ansigtet, også på halsen. Brug en pensel til at fordele masken jævnt. Læg aldrig ansigtsmaske på huden i området omkring øjnene, for her er huden særlig tynd og sart. Frugtmasker kan også bruges andre steder på kroppen og fx blødgøre huden på albuer, knæ og lår.

Hvis du gerne vil undgå mælkeprodukter i dine masker, kan du i stedet anvende sojayoghurt.

Obs!

Er du allergiker, så er en hjemmelavet ansigtsmaske med frugt sjældent nogen god idé. Henvend dig i stedet på apoteket, hvor personalet kan hjælpe dig med at finde en mild ansigtsmaske, som egner særligt sig til sart, atopisk hud.

  • Agurkemaske

    De fleste kender virkningen af en god agurkemaske. Den er velegnet til fedtet hud og som kølende øjenmaske. Det er enkelt nok: Skær agurken i tynde skiver og læg på huden i ca. 15 min.


  • Bananmaske

    Bananen er helt suveræn hvis man ønsker at blødgøre og nære huden. Mos en mellemstor banan og bland med 1 spsk. honning og 4-5 spsk. havregryn. Lad masken virke i ca. 15 min og skyld af med lunkent vand. Bananmasken har også en fantastisk lindrende virkning på solskoldet hud.


  • Blåbærmaske

    Blåbær har en opfriskende og opstrammende effekt på træt hud - og nogen oplever at blåbær virker sammentrækkende på mindre blodsprængninger i huden. Blend blåbær med yoghurt naturel og blade fra citronmelisse og lad massen sidde i 15 min. Skyld af med lunkent vand.

  • Jordbærmaske

    Jordbærmasken er så indbydende, at man næsten ikke kan lade være at smage på den. Blænd jordbær med lidt yoghurt naturel og honning, til en ensartet masse. Lad jordbærmasken virke i 20 min og skyld af med lunkent vand.


  • Hindbærmaske

    Hindbærmasken virker opfriskende og er så super lækker, ikke mindst fordi den dufter så skønt. Blend hindbær med yoghurt naturel. Fordel massen og lad den virke 10-15 min. Vask af med lunkent vand.


  • Tomatmaske

    Tomatmasken virker let exfolierende og opstrammende, men kan ikke anbefales til mennesker med særlig sensitiv og sart hud pga. frugtens syre. Blænd to stk. mellemstore tomater med 3-4 spsk. tomatpuré og ca. 1-2 spsk. smuldret havregryn, til massen er jævn og lind. Fordel masken jævnt - undgå de sarte områder omkring øjnene. Lad masken sidde 25-30 minutter og skyl af med lunkent vand.
  • Citronmaske

    Citroner er helende og forfriskende, og de renser huden og får porerne til at trække sig sammen. Citroner bør dog ikke bruges ved meget sart hud og hud med akne. Blend 3 spsk. citronsaft, 2 spsk. mandelolie og 2 dl. smuldret havregryn. Tilsæt destilleret vand indtil massen er jævn og lind. Fordel masken jævnt - undgå de sarte områder omkring øjnene. Citronmasken skal sidde i ca. 15 min. og skylles derefter af med lunkent vand.


  • Ferskenmaske

    Ferskner virker opfriskende og lindrende til træt hud. Blend to ferskner med lidt yoghurt naturel - og lad masken sidde til den er tør. Skyl af med lunkent vand.


  • Abrikosmaske

    Abrikoser er rige på A-vitamin og gør derfor en tør hud smidig. Læg 4 tørrede abrikoser i blød et døgn. Mos eller blend dem sammen med 3 spsk. yoghurt naturel. Lad masken sidde 20 min. og skyl af.


  • Honningmaske

    Ansigtsmaske med syrnet mælkeprodukt og honning giver fugtighed til tør hud. Rør 2 tsk. yoghurt naturel med 2 tsk. honning. Fordel masken jævnt - undgå de sarte områder omkring øjnene. Lad masken sidde i 10-15 minutter. Vask den af med lunkent vand.
Skønhed & Pleje
5 tips: Sådan får du mest ud af din parfume 

Ved du hvorfor håndleddet er det ideelle sted at duppe parfumen? Og vidste du, at der faktisk findes 10 andre steder på kroppen, der ligeledes er særlige velegnede til parfume?

Når du nu har gjort dig umage med at finde din yndlingsduft, så fortjener du at få det fulde udbytte af den ved at bære…

Læs mere
Skønhed & Pleje
Mineraler: Kan silica skade huden 

Kære brevkasse

Da mit hår var blevet lidt glansløst og kedeligt, havde jeg hørt, at det kunne hjælpe at tage kosttilskuddet Silica. Jeg købte derfor en pakke Silica-tabletter, hvor der står 'Organisk silicium-kompleks + tang', og hvor dosis svarer til cirka 12 mg silicium.

Læs mere
Skønhed & Pleje
Spareråd til make-up budgettet: 15 fif der får dine makeupprodukter til at holde længere 

Makeup kan være en stor investering, og der er ingen grund til at smide produkter ud før tid. Med nogle enkle tricks kan du forlænge levetiden på dine favoritprodukter, undgå unødvendigt spild og spare penge. Her får du de bedste tips til, hvordan du passer på din makeup - og hvordan du kan redde…

Læs mere
Skønhed & Pleje
Vinterhår? Sådan får du glansfuldt og sundt hår 

Stylingprodukter, føntørring, brug af glatte- og krøllejern samt skiftet mellem vinterens kolde, fugtige luft udenfor og den varme, tørre centralvarme indenfor kan få håret til at se fladt, glansløst og trist ud. Med lidt nænsom og kærlig pleje kan selv det mest vintertrætte hår dog få nyt liv, mere…

Læs mere
Skønhed & Pleje
Hårtab hos kvinder efter de 30: Årsager, forebyggelse og effektive behandlinger 

At miste sit hår kan føles som at miste en del af sig selv. Hår er en vigtig del af vores identitet, og når det begynder at tynde ud, kan det være både skræmmende og frustrerende. Men der er håb! For heldigvis findes der, afhængig af årsagen til hårtabet, flere effektive måder at tackle problemet…

Læs mere
Skønhed & Pleje
Kosmetiske indgreb - drømmen om evig ungdom 

Drømmen om til evig tid at bevare en ung og spændstig krop, et ansigt uden fuger og linier, struttende bryster og en flad mave, bliver for mange af os mere og mere påtrængende jo ældre vi bliver. Nogle kaster sig ud i store kirurgiske eksperimenter for bekæmpe de uundgåelige tegn på aldring.

Læs mere
Skønhed & Pleje
Psykologi: Sådan ser mænd og kvinder forskelligt på fyldige læber 

Det kan være svært at undgå. Et hurtigt kig på Instagram, TikTok eller forsiden af magasiner – og billedet er tydeligt: Fyldige læber er blevet et skønhedsideal. Men i hvilket omfang gør læbefillers ansigtet mere attraktivt – og hvornår bliver det for meget?

Nye forskningsresultater kaster et…

Læs mere
Skønhed & Pleje
Trin-for-trin: Den klassiske le chignon 

En klassiske knude i nakken, eller som franskmændene kalder frisuren 'Le Chignon', er nem og elegant i al sin enkelthed. Den smukke, populære frisure er både super praktisk, og med håret oppe, blottes nakke og hals og fremhæver på smukkeste vis ansigt og profil.

Læs mere
Skønhed & Pleje
Solcreme med høj faktor øger risiko for allergi 

Solcreme beskytter huden mod solens skadelige UV-stråler – men høj faktor kan øge risikoen for allergi.

Astma-Allergi Danmark skriver, at solcremer med høje faktortal indeholder flere solfiltre, og netop solfiltre er blandt de stoffer, som kan fremkalde allergiske reaktioner hos følsomme personer.

Læs mere
Skønhed & Pleje
Blomstrer pigmentpletterne? 

Med forårssolen følger pigmenttesten: Har du beskyttet din hud tilstrækkeligt med solfaktor, eller er pigmentpletterne sprunget ud i fuldt flor? Hvis ja, hvad gør man så for at mindske skaderne?

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Gaveidéer
^