Efterfølgende er han kærlig og undskyldende, men det er hårdt at leve i. Når han er vred, giver han mig skylden og kræver, at jeg siger undskyld for at bevare roen. Det vil jeg ikke længere.
Min teenagedatter er flyttet, fordi hun ikke kunne holde ud at høre på ham. Vi har også en fælles søn på 10 år, og det gør det svært for mig at tage en beslutning om at gå. Jeg ønsker bare redskaber til, at hverdagen kan blive mere rolig for min søn og mig.
Kære dig
Det, du beskriver, er meget belastende for både dig og børnene. Gentagne vredesudbrud, trusler og nedgørelse er ikke bare frustration – det er en form for psykisk vold.
At din datter allerede har forladt hjemmet, viser tydeligt, hvilken effekt stemningen har. Din søn lever fortsat i et miljø, hvor konflikter kan opstå når som helst, og hvor du presses til at tilpasse dig for at undgå hans udbrud.
Det er ikke holdbart i længden at skulle være på konstant vagt eller tage ansvar for en voksens manglende impulskontrol. At lære “tricks” til at glatte ud kan måske dæmpe konflikterne midlertidigt, men det ændrer ikke grundproblemet.
Du står derfor over for et valg: Enten accepterer du hans spilleregler og fortsætter med at tilpasse dig – eller også stiller du et klart krav om, at han tager ansvar for sin adfærd og søger hjælp. Hvis ikke, må I leve hver for sig.
Dit liv og din søns barndom er i gang nu. Det er vigtigt, at den beslutning, du træffer, også beskytter jer begge på længere sigt.
Jeg ønsker dig mod og styrke til at handle på det, der er bedst for dig og dine børn.
Om brevkassen
Spørgsmål til brevkassen kan være redigeret og forkortet af redaktionen for at sikre klarhed og læsevenlighed. Svar i brevkassen er tænkt som inspiration og refleksion og kan ikke træde i stedet for professionel rådgivning eller behandling.
