Kategorier: Parforhold  -  Intimitet

Hun overvejer at gå fra sin kæreste, med hvem hun har fire børn. Hun elsker ham ikke og irriteres over hans tilstedeværelse, men hun er også bange for, at hun måske vil fortryde at forlade ham.

Brevkasse: Kan man leve med en mand man ikke elsker? 

Hej brevkasse

Min kæreste og jeg har gennem længere tid kun levet som venner og forældre til vores fire børn. Det er ikke hans valg. Han vil rigtig gerne have kys, kram og sex, men jeg har slet ikke lyst til noget af det. Jeg føler intet, når han kysser mig, og jeg bryder mig ikke om at tage tøjet af, når han kigger. Jeg nyder de aftner han arbejder sent, og bliver irriteret, når han pludselig har en friaften hjemme. Jeg ved, at jeg er hans livs kærlighed, men jeg kan ikke overskue, at skulle tilbringe resten af mit liv sammen med en mand, jeg ikke elsker.

Han er skilsmissebarn, og jeg kommer fra et hjem, med en far der drak. Trods min fars drikkeri, blev mine forældre sammen, men jeg kan stadig huske, hvordan jeg ofte ønskede, at de blev skilt.
Jeg har forsøgt at tale med min kæreste om, at gå hver til sit, men det vil han overhoved ikke høre tale om, og truer mig med, at han vil tage børnene fra mig eller køre i havnen.

Jeg mener, at det er bedst at gå fra hinanden, mens vi stadigvæk kan snakke bare nogenlunde fornuftigt sammen. Men jeg er også bange for, at jeg vil fortryde at have forladt ham, fordi han, på mange måder, er en god mand.
Har I nogle råd til mig, så jeg kan komme videre?
________________________________________________

Hej,

Tak for din mail, hvor du skriver, at du ønsker nogle råd til at komme videre med dit liv, som lige nu præges af dine overvejelser om at forlade din kæreste, som er far til jeres fire børn.

Du skriver, at han er en god mand, men at du ikke har de rigtige følelser for ham længere. Du skriver, at du er hans livs kærlighed, at han gerne vil have sex og fysisk kontakt, men at du slet ikke har lyst til ham. Du beskriver, hvordan du nyder de aftener, han er på arbejde, og bliver irriteret, når han engang imellem har en friaften.

Nu overvejer du, at forlade ham, men skriver, at din kæreste slet ikke vil høre tale om, at I går hver til sit, og at han truer med at tage børnene fra dig eller køre i havnen.

Store livsændringer kræver mange overvejelser


Fordi I har børn og fordi jeg ikke kender børnens alder, må mit første råd til dig være, at du mærker godt efter og finder ud af om du og din kæreste kan blive sammen, indtil børnene er store nok til at kunne tage stilling til, hos hvem af jer de helst vil bo hos.

Når jeg anbefaler det, er det fordi du må sikre dig, at den beslutning du træffer, ikke kun er den bedste for dig, men også for jeres børn. Samtidig skriver du i dit brev også, at du trods manglende følelser for din kæreste, syntes at han er en god mand. Så måske skal du overveje situationen endnu engang, så du er helt sikker på, at din beslutning om at I går hver til sit, er den rigtige.

Hvis du når frem til, at I må gå fra hinanden, så vil jeg anbefale, at I søger hjælp f. eks. i Statsforvaltningens familieafdeling. Her vil I kunne få hjælp til at tage stilling til hvor børnene skal bo og få hjælp til fordeling af jeres samkvem med børnene.

Insistér på en voksen dialog


At din kæreste truer med at han vil køre i havnen, hvis du går fra ham, må du afvise som helt uantageligt. Gør ham helt klart, at noget så destruktivt, vil du overhovedet ikke tage stilling til og at han ikke kan true dig til at skulle leve sammen med ham.

Uanset om han ønsker at tale om det eller ej, så må du insistere på, at I - måske med hjælp udefra - får snakket jeres situation igennem. I er tvunget til at håndtere situationen voksent, for det er jeres ansvar, at jeres fire børn får en ordentlig opvækst.

Fokus på børnenes behov


For at komme videre med dit liv, skal der træffes en beslutning. Du er tvunget til at tage stilling til, om du vil blive hos din kæreste for børnenes skyld. Om du kan tilsidesætte dine egne behov, indtil børnene er store nok til at være med til at tage stilling til hos hvem de skal bo, eller om du må gennemtrumfe dit ønske om at I skilles nu. Hvis det sidste er tilfældet, må du lægge din tvivl til side og gå i gang med alt det praktiske. Du skal bl.a. finde ud af hvilken instans, der skal hjælpe jer, hvis dialogen mellem jer går i hårknude. Jeg tror, det er en god ide, at I får hjælp til at få aftalt, hvor børnene skal have deres faste base og hvor meget de skal være, hos den anden part.

Du må i denne fase gøre hvad du kan, for at sætte dig selv og dine egne behov til side, og sætte alt ind for at der skabes de bedst mulige forhold for jeres børn. Husk at børnenes tilværelse kastes i grus når deres forældre går fra hinanden. Og først når alle de praktiske aftaler er klaret, først derefter kan I alle begynde at komme videre med jeres liv.

Jeg ved, at det er meget svært, at få taget stilling til så stort og vigtigt spørgsmål. Men du skylder både dine børn, din kæreste og dig selv at få en afklaring. Det er for belastende for alle, at leve i en så uafklaret situation.

I håb om at du har styrken og viljen til at gøre det, der er bedst for helheden, sender jeg mange varme ønsker om, at du/I på den ene eller anden måde snart kommer videre med livet.

 

/KvindeGuiden.dk

 

Parforhold
Brevkassen: Og så kom svigermor! 

Svigermor er kommet på weekendbesøg, og mand og børn er flygtet. Tilbage sidder hun med frustrationen helt oppe i halsen og en svigermor, der blander sig i alt. Hvad gør man, når grænser gang på gang bliver overtrådt, og man står alene med konflikterne?

 

Læs mere
Parforhold
Kan parforhold fungere uden sex? 

Sex er for mange en vigtig del af det romantiske forhold. Men hvad nu hvis lysten til sex forsvinder - og kærligheden stadig består? Mange velfungerende og langvarige parforhold lever med sjælden eller ingen sex. Og det kan være helt normalt og sundt, siger psykologer.

Læs mere
Parforhold
Ny forskning om seksualitet: Hvem tænder vi på? 

Et nyt internationalt studie afslører, hvordan vores seksualitet og kulturelle baggrund former, hvilke ansigtstræk vi opfatter som attraktive – og udfordrer idéen om, at tiltrækning er universel.

Læs mere
Parforhold
Kan vi finde hinanden, når lysten forsvinder? 

Når sexlivet forandrer sig, følger der ofte tavshed med. Det kan være svært at tale om lav lyst - især hvis man ikke selv forstår, hvad der har ændret sig. Og midt i usikkerheden bliver afstanden mærkbar. I kroppen, i samtalerne, i blikkene. To mennesker, der stadig elsker hinanden, men som langsomt…

Læs mere
Parforhold
Hvorfor forsvandt lysten? 

Det kan føles både forvirrende og sårbart, når lysten til sex forsvinder – især når man ikke forstår hvorfor. Det vækker tvivl, usikkerhed og kan skabe afstand, selv mellem mennesker der elsker hinanden. Men lav sexlyst er ikke et personligt nederlag. Det er en almindelig og kompleks del af livet,…

Læs mere
Parforhold
Sexologens råd: Har sexlyst og nærhed svære kår i dit parforhold? 

Rigtig mange par bliver frustrerede, når lysten til sex forsvinder. Det kan føles som en afstand i relationen, og ofte ender man i gensidige bebrejdelser: 'Du tager aldrig initiativ', 'Du virker slet ikke interesseret i mig', 'Hvad er der galt med os?'. Men ifølge sexolog og performancecoach…

Læs mere
Parforhold
LoveMatch: Kan astrologi hjælpe os med at finde den rette partner? 

I en tid hvor dating foregår via swipe og små præsentationer på Tinder, Hinge og andre apps, kan det være svært at fornemme, hvad det egentlig er for et menneske, man sidder og skriver med. Et par billeder og nogle få linjer siger sjældent ret meget om, hvem personen egentlig er – og slet ikke om…

Læs mere
Kvindedag
Derfor anmeldes mange seksuelle overgreb ikke 

Hvert år udsættes tusindvis af kvinder i Danmark for seksuel vold. Ifølge en ny EU-undersøgelse har 33,3% af kvinderne i Danmark oplevet seksuel vold, hvilket placerer Danmark blandt de lande i EU med den højeste forekomst. Trods det anmelder kun en ud af otte kvinder overgrebet til politiet. …

Læs mere
Parforhold
Brevkassen: Hvem betaler regningen på en date?  

Hej Sanne,

Jeg håber, du kan hjælpe mig.

Jeg er flere gange havnet i en akavet situation på en date, når regningen skal betales. Jeg vil gerne gøre det rigtige, men jeg er usikker på, hvad der forventes.

På en af mine dates tilbød jeg at betale, men kvinden blev irriteret og sagde, at hun sagtens…

Læs mere
Parforhold
Færre skilsmisser: Bedre kommunikation og bevidste valg redder flere parforhold 

Er du i tvivl om dit parforhold kan reddes? Mange kvinder når et punkt, hvor de spekulerer på, om forholdet har mistet sin gnist, eller om problemerne er blevet for store. Men der er også gode nyheder: Skilsmissetallet i Danmark er faldet med 17% over de seneste ti år. Flere par vælger at arbejde…

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Gaveidéer
^