Topmenu

Bouilliabaisse

Bouilliabaisse 

Byen Marseille er ophavsstedet for den klassiske seafood-suppe Bouilliabaisse, der har været kendt i århundreder. Tilbered suppen og server med den klassiske franske sprøde baguette.

Byen Marseille er ophavsstedet for den klassiske seafood-suppe Bouilliabaisse, der har været kendt i århundreder. Suppen er tilberedt i en smuk emaljeret gryde fra franske Le Creuset ...

Fransk fiske- og skaldyrssuppe
Bouillabaisse er en robust fiske- og skaldyrssuppe lavet af forskellige fisk og skaldyr kogt i en suppe indeholdende grøntsager, tomater, hvidløg og safran. Retten stammer oprindeligt fra den franske by Marseille, hvor den er blevet tilberedt i århundreder. Traditionelt blev Bouillabaisse lavet af dagens fangst og de små fisk, der ikke kunne sælges samt benfisk.
Retten blev serveret i 2 dele. Først suppen ledsaget af brød og en krydret hvidløgssauce kaldet rouille, derefter fisken. I dag foretrækker vi at spise retten i sin helhed, hvilket gør den til et miks suppe og gryderet.

Bouillabaisse .

Ingredienser:
• 250 ml tør hvidvin
• 1 kg forskellige skaldyr med skal
• 2 spsk olivenolie
• 1 løg - i tern
• 2 fed hvidløg - hakket
• 450g kartofler - skrællet og skåret i små tern (brug en melet kartoffel, da det giver en lidt tykkere sauce)
• 1 medium porre - renset og skåret i skiver
• 1 lille fennikel - hakket
• 2 strimler appelsinskræl
• 1 knivspids safran
• 1 knivspids chili
• Et par kviste persille, timian og et laurbærblad - bundet sammen
• 2 spsk tomatpuré
• 4 store modne tomater- i tern
• 500ml fiskefond
• 750g fileteret, udbenet og flået hvidfisk med fast kød.
• 2 spsk pastis (valgfrit)
• 2 spsk hakket persille til servering

Rouille.

Ingredienser:
• 1 grillet rød peberfrugt, ca. 115g
• 1-2 tsk Harissa pasta, afhængig af smag
• 1 1/2 spsk citronsaft
• 3 fed hvidløg - fint hakket
• 6 spsk bløde hvide brødkrummer
• 2 spsk hakket persille
• 4-6 spsk olivenolie
• Salt efter smag
• 1 skiveskåret baguette til servering

Bouillabaisse . Fremgangsmåde:
1. Opvarm vinen i gryden til den småkoger, tilsæt de rensede skaldyr, læg låg på og kog det i 4-5 minutter, indtil rejerne er lyserøde og andre skaldyr såsom muslinger er åbne. Tag skaldyrene op af gryden og læg dem i en skål. Kassér alle uåbnede skaldyr.
2. Si suppen med en fin sigte for at fjerne sand eller grus og hæld det sammen med fiskefonden. Der skal være omkring 1 liter i alt.
3. Opvarm olien i gryden og tilsæt løg, hvidløg, kartofler i tern, porre og fennikel, kog i 5-6 minutter indtil det har en blød konsistens, men ikke er farvet.
4. Tilsæt appelsinskræl, safran, chili, det bundne urtebundt, tomatpuré og tomater i tern.
5. Tilsæt fiskefonden med væsken fra skaldyrskogningen og bring det i kog, skru ned for varmen, læg låg på og lad det simre i 10 minutter. Fjern og kassér appelsinskrællerne og urtebundtet
6. Tilsæt de forberedte hvidfisk. Start med de tykkeste og mest kompakte, før du tilsætter de blødere og mere delikate fisk. Dette må kun tage et par minutter, ellers koger fiskene for meget.
7. Læg de kogte skaldyr tilbage i gryden sammen med den valgfrie pastis. Rør rundt, læg låget på og varm igennem, indtil retten er rygende varm.
8. Drys med hakket persille.

Rouille. Fremgangsmåde:
Blend den grillede peberfrugt, Harissa pasta, citronsaft, hvidløg, brødkrummer og persille med 3 spsk olivenolie. Tilsæt langsomt den resterende olivenolie indtil en tyk sauce opnås. Smag til med salt og anbring retten i en ramekin eller serveringsskål.

Servér Bouillabaissen med rouille og skiveskåret baguette.

Kokkens tips!
• Harissa er en pasta lavet af stærk chili, tomat, hvidløg og krydderier, der almindeligvis bruges i nordafrikanske opskrifter.
• Købte, færdiggrillede peberfrugter i olivenolie er ideelle til rouille.
• Frisk fiskefond kan købes i supermarkedet. Hvis du bruger en bouillonterning eller et koncentrat, skal du altid tjekke indholdet af krydderier, inden du tilsætter ekstra salt.
• En knivspids gurkemeje kan bruges i stedet for safran.
• Hvidfisk - bed fiskehandleren om at filetere og flå fiskene for dig. Egnede fisk er havtaske, helleflynder, multe, knurhane, kulmule, Sank Petersfisk, havaborre og brasen.


Opskrifter & råvarer
6 favoritter med asparges 

Når grønne asparges er i sæson, er det oplagt at bruge dem i enkle retter, hvor den fine, friske smag får lov at stå tydeligt frem. Asparges kræver ikke meget - ofte er det netop de få, gode ingredienser, der klæder dem bedst.

Læs mere
Opskrifter & råvarer
Grønne asparges - Tilberedning, sæson og tips 

Grønne asparges er en af forårets mest eftertragtede råvarer. Men hvordan vælger man de bedste? Skal de skrælles? Skal de træede ender skæres eller brækkes af? Og kan grønne asparges egentlig spises rå? Her får du en enkel guide til sæson, valg, opbevaring og tilberedning af grønne asparges.

Læs mere
Livsstil
Den gode danske frikadelle - og andre fede historier 

Er det overhovedet muligt at finde hoved og hale i alle rådene om fedt? Skal vi stege uden fedt, bruge airfryer til alt - og kan en frikadelle overhovedet blive gylden uden lidt fedt på panden?

Læs mere
Livsstil
Takt og tone: Spiser man fjerkræ med fingrene? 

De færreste af os har helt styr på bordmanerer. Hvor skal bestikket egentlig ligge? Hvornår må man spise med fingrene? Og hvordan dækker man et festbord, uden at det bliver enten for stift eller for tilfældigt? Når vi får gæster, vil vi gerne gøre det rigtigt - men reglerne kan virke både gamle,…

Læs mere
Opskrifter & råvarer
Påskefrokost - 12 lækre retter til påsken 

Foråret er kommet med lys og lune dage, sprøde tulipaner og anemoner i skovbunden - og dét kalder på at blive fejret i påsken. En klassisk påskefrokost er for mange en fast tradition, hvor bordet dækkes med sildebasser, lam, æg og friske forårssalater - og snaps, ikke at forglemme. Altså sådan en…

Læs mere
Opskrifter & råvarer
Moccakage med mocca-creme og chokoladeglasur 

Moccakage er en klassisk kage med tydelig smag af kaffe og kakao. Den genkendes let på sit karakteristiske udseende: To bløde kagebunde lagt sammen med mocca-creme og dækket af en mørk chokoladeglasur, som i denne opskrift toppes med revet chokolade.

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Gaveidéer
^