Topmenu

Kategori: Bryllup

En god bordplan kræver omtanke, men gør en stor forskel for stemningen ved brylluppet. Med god planlægning og lidt fleksibilitet kan du sikre, at alle føler sig godt tilpas og får en uforglemmelig aften ...

Bryllupsplanlægning: Sådan laver du den perfekte bordplan 

Ved et bryllup tilbringer gæsterne mange timer ved bordet, og en gennemtænkt bordplan kan sikre en god stemning og gøre middagen til en hyggelig oplevelse for alle. Men at sammensætte den rette bordplan kan være mere tidskrævende, end man skulle tro. Traditionelle regler giver et godt udgangspunkt, men moderne bryllupper kræver ofte mere fleksibilitet for at tage højde for familieforhold, venskaber og gæsternes komfort. Her får du en guide til, hvordan du planlægger den perfekte bordplan.

Traditionelle regler for bordplanen

I mere formelle bryllupper følger bordplanen ofte nogle klassiske retningslinjer:

  • Brudeparret sidder centralt ved højbordet.
  • På brudens højre side sidder hendes far, som derefter har gommens mor til bords.
  • På gommens venstre side sidder brudens mor, som har gommens far til bords.
  • Hvis en af forældrene ikke er til stede, overtager den nærmeste familie pladsen.
  • Præsten, hvis inviteret, sidder ved siden af en af forældrene.
  • Herefter følger forloveren, bedsteforældrene, søskende og evt. stedforældre.
  • Ægtepar placeres ofte ikke ved siden af hinanden – dog med undtagelse af nyforlovede.
  • Moderne alternativer til den klassiske bordplan

Bordplanen tilpasset tiden

De klassiske retningslinjer kan give en god struktur, men i dag tilpasses bordplaner ofte efter individuelle ønsker og behov. Ikke alle ønsker at følge den traditionelle bordplan. Her er nogle mere moderne alternativer:

  • Runde borde
    Giver en mere afslappet stemning, hvor gæsterne nemt kan tale sammen.
    Brudeparret kan enten sidde ved et sweetheart table alene eller ved et runde bord med nærmeste familie og venner.
     
  • Langborde
    Passer godt til rustikke eller uformelle bryllupper.
    Skaber en mere inkluderende atmosfære, hvor alle kan tale sammen.
     
  • E- eller U-formet bordopstilling
    Kombinerer det formelle med en mere intim stemning.
    Gør det muligt at inkludere flere gæster i 'hovedbordet'.
     
  • Sweetheart table
    Brudeparret sidder alene ved et lille bord for to. Det giver dem mulighed for at nyde øjeblikket sammen og bevæge sig frit rundt mellem gæsterne.


Sådan sikrer du en god dynamik ved bordene

For at skabe en god stemning bør man tage hensyn til, hvordan gæsterne placeres:

  • Bland kendte ansigter med nye – men sørg for, at ingen føler sig alene.
  • Sørg for, at gæsterne har noget til fælles, så samtalen flyder let.
  • Tænk over aldersgrupper – en blanding kan være hyggelig, men pas på for store kontraster.
  • Placer festlige gæster strategisk, så de løfter stemningen uden at overdøve andre.
  • Tænk på introverte gæster, som trives bedst i små grupper fremfor i midten af et støjende bord.
     

Håndtering af familiekonflikter og særlige forhold

Ikke alle familier passer ind i den traditionelle skabelon, og bryllupper kan bringe gamle konflikter op til overfladen. Her er nogle tips til at håndtere følsomme situationer:

  • Skilsmisseforældre
    Hvis forældrene ikke har et godt forhold, kan de placeres på hver sin side af brudeparret eller ved separate borde.
     
  • Stedforældre
    Hvis både biologiske forældre og stedforældre deltager, kan en løsning være at blande dem med andre familiemedlemmer for at undgå spændinger.
     
  • Konfliktfyldte relationer
    Placer problematiske gæster langt fra hinanden for at minimere risikoen for ubehagelige situationer.
     
  • Gæster med særlige behov
    Ældre gæster eller personer med handicap bør placeres, så de har let adgang til toiletter og ikke sidder for tæt på højttalere.
     

Hvem skal sidde tæt på brudeparret?

Brudeparrets placering er central i bordplanen. Her er nogle gæster, der typisk placeres tættest på:

  1. Forældre og stedforældre
  2. Forloveren og brudepiger
  3. Bedsteforældre
  4. Særligt tætte venner eller familiemedlemmer
  5. Toastmasteren, så han/hun let kan få kontakt med brudeparret under middagen
  6. Hvis præsten er inviteret, sidder vedkommende ofte tæt på brudeparrets forældre.
     

Hvornår og hvordan laver man en bordplan?

  • Begynd planlægningen mindst en måned før brylluppet, når tilbagemeldingerne fra de inviterede er modtaget.
  • Lav justeringer efter behov, men undgå store ændringer i sidste øjeblik.

Sådan laver du bordplanen nemmest

  • Brug papir eller en stor tavle til at eksperimentere med placeringer.
  • Tegn bordplanen op og placer den et synligt sted på bryllupsdagen, så gæsterne nemt kan finde deres pladser.

Alternativer til faste bordplaner

Nogle par vælger at droppe en fast bordplan og lade gæsterne finde deres egne pladser. Dette fungerer bedst ved uformelle bryllupper, men kan også gøres mere struktureret ved at:

  • Tildele borde, men ikke pladser, så gæsterne selv kan vælge, hvor de vil sidde.
  • Lave bordplaceringer for de vigtigste gæster og lade resten være åbent.
  • Bruge bordkort med hints, f.eks. 'Find et bord med nogen, du ikke har mødt før'.

 

Bryllup
Skal den pinlige onkel partout med til brylluppet 

Kære Sanne Udsen,

Min mor insisterer på, at jeg skal invitere hendes bror - min onkel - med til mit bryllup. Problemet er, at han drikker for meget og altid laver scener, når der er fest.

Læs mere
Bryllup
Brudebuketter – Inspiration til valg af brudebuket 

Brudebuketten er meget mere end en tradition – den er en visuel fortælling om brudens stil, personlighed og kærlighedens symbolik. Fra antikkens bryllupper, hvor blomster og urter blev brugt som beskyttelse mod onde ånder, til i dag, hvor buketten fuldender brudens udtryk, har den altid haft en…

Læs mere
Bryllup
Brudekjoler: Få ekspertråd til valg af brudekjole 

Brudekjolen er en af de vigtigste beklædningsgenstande, en kvinde nogensinde kommer til at vælge. Den skal ikke kun matche din stil og personlighed, men også sidde perfekt, være komfortabel og harmonere med brylluppets tema. Med et hav af smukke kjoler, forskellige snit og materialer kan valget dog…

Læs mere
Bryllup
4 gode råd til valg af brudesko 

Når først brudekjolen er valgt, er det blevet tid til at finde skoen, der matcher. Tag dig god tid til at finde de helt rigtige sko, for et forkert valg kan både tage opmærksomheden fra din kjole, og øge risikoen for ømme fødder.

Læs mere
Bryllup
Skal børnene med til brylluppet? 

Overvejer I at invitere børn med til brylluppet? Måske endda have dem med under vielsen som brudepiger og -svende?

Læs mere
Bryllup
Brevkassen: Bryllupsgæst i sort kjole? 

Kære Sanne Udsen,

Vi er inviteret til bryllup. Men jeg fik forleden at vide, at kvinder ikke kan komme i sort kjole/tøj til et bryllup.

Nu ved jeg godt, at det er forår, og derfor er lysere farver at foretrække. Jeg mente kun, at man helst ikke kom i hvidt som bruden. Er der nogle regler for,…

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Gaveidéer
^