Børns mentale trivsel hænger tæt sammen med forældrenes 

Over 80% højere sandsynlighed

Ifølge studiet har børn af forældre med mentale helbredsproblemer omkring 20,4% sandsynlighed for selv at opleve mentale problemer, inden de fylder 16 år. For børn af forældre uden mentale helbredsproblemer er tallet omkring 11,3%. Det betyder, at børn i denne gruppe rammes næsten dobbelt så ofte som børn af forældre uden mentale helbredsproblemer.

Forskerne har målt mentale helbredsproblemer ud fra oplysninger i de danske sundhedsregistre. De har blandt andet set på diagnoser, kontakt med psykolog eller psykiater og brug af medicin som antidepressiv og angstdæmpende medicin.

Arv og miljø spiller begge ind

En af de mest interessante dele af studiet er, at forskerne har undersøgt, hvor meget der kan forklares af gener, og hvor meget der kan forklares af opvækstmiljø. Det har de gjort ved at sammenligne adopterede børn med biologiske børn, der på centrale områder ligner hinanden. Adoptivbørn deler ikke gener med deres adoptivforældre, og derfor kan forskerne bruge denne gruppe til at vurdere, hvilken rolle miljøet spiller.

Blandt adoptivbørn var risikoen højere, når forældrene havde mentale helbredsproblemer. Hos biologiske børn var sammenhængen endnu tydeligere. Det peger på, at både opvækstmiljø og gener spiller ind. Ifølge ROCKWOOL Fonden tyder det på, at omkring 55% af sammenhængen kan forklares af miljøet, mens resten kan forklares af genetiske forhold.

Det handler ikke om skyld

Studiet skal ikke ses som en anklage mod forældre, der selv har kæmpet med angst, depression, stress eller andre psykiske belastninger. Mental mistrivsel i en familie handler sjældent om én enkelt årsag. Gener, pres og stress i hverdagen, økonomi, relationer, søvn, sygdom, belastninger og adgang til hjælp kan alt sammen spille ind. Den vigtige pointe er derfor ikke, at forældre er skyld i børns mentale problemer. Pointen er, at børn i familier med mentale belastninger kan have brug for opmærksomhed og støtte tidligere i livet.

Tidlig hjælp kan få betydning

Når forskerne finder, at miljøet betyder så meget, peger det også på et muligt handlerum. Hvis børn vokser op i familier, hvor en eller begge forældre har mentale helbredsproblemer, kan støtte til hele familien være vigtig. Det kan handle om hjælp til forælderen, men også om støtte til barnet, bedre hverdagsstruktur, tryggere rammer og tidligere kontakt til fagpersoner, hvis barnet begynder at mistrives.

Seniorforsker Mircea Trandafir fra ROCKWOOL Fonden fremhæver netop, at resultaterne peger på, at tidlig indsats over for børn i familier med mentale helbredsproblemer kan gøre en forskel.

Risiko er ikke det samme som skæbne

Selv om risikoen er højere, betyder det ikke, at børn nødvendigvis selv får mentale problemer, hvis en forælder har det svært psykisk. Tallene viser en øget sandsynlighed - ikke en forudsigelse for det enkelte barn. Mange børn klarer sig godt, selv om de vokser op med psykisk sygdom eller mental mistrivsel i familien. Det kan styrke barnet, når der er stabile voksne omkring det, når der er gode relationer i hverdagen, støtte i skolen, trygge rutiner og mulighed for at tale om det, der er svært.

Når forældre får hjælp, kan børnene også mærke det

For mange forældre kan det være svært at søge hjælp, fordi det kan føles som et nederlag. Men set fra barnets perspektiv kan det have stor betydning, at forælderen får støtte. Det kan give mere ro i hverdagen, bedre overskud og større mulighed for at være nærværende, når barnet har brug for det. Det betyder ikke, at forældre skal være perfekte. Børn har ikke brug for perfekte forældre. Men de har brug for voksne, der får hjælp, når belastningen bliver for stor, og som ikke står alene med problemerne.

Kilde: ROCKWOOL Fonden: 'Nyt studie: Børns mentale helbred hænger tæt sammen med deres forældres', 2. juli 2026.