Topmenu

Kategori: Biografier

Bodil Udsen og Anne Marie Helger

Bodil Udsen og Anne Marie Helger 

En ny, varm og vidunderlig bog om de to livsstykker Bodil Udsen og Anne Marie Helger ...

Titel: Livsstykker
Forfatter: Mette Weyde
Sider: 296, rigt illustreret
Forlag: Schultz Forlag, Gyldendal
Udkommer: 15. november 2007




”Hvor fa’en har de gravet dig op henne?!”, råber en morgensur Bodil Udsen til en noget lamslået Anne Marie Helger, da de to kvinder første gang møder hinanden en tidlig morgen i 1977. Stemningen oser ikke af fred og fordragelighed i den lille skurvogn, hvor de skal sminkes før dagens filmoptagelser. Det lå dermed ikke ligefrem i kortene, at dette blev begyndelsen på et varmt og varigt venskab på tværs af generationer.

I bogen Livsstykker diskuterer de to hjerteveninder de råstoffer, som livet er gjort af. Mette Weyde guider læseren gennem emner som barndom, parforhold, mænd, venskab, karriere, frihed, politik, død, religion og ’normalitetsgrøden’, der bliver taget under kærlig og kontant behandling i en livlig og humoristisk tone. Anne Marie Helger fortæller blandt andet om sin kamp mod anoreksien og om springet fra beskyttet bedsteborgerbarn i Charlottenlund til ’venstreorientalsk’ og rebelsk blomsterbarn i 1960-70’erne. Ud over at debattere verdenssituationen indvier Bodil Udsen for eksempel læseren i sine kærlighedsforhold og i sit livs mange roller. Bogen er samtidig blevet en fælles erindringsbog, hvor de to veninder genoplever deres livs højdepunkter.

Livsstykker er spækket med varm livsvisdom og skønne historier om tilværelsens finurligheder og skæbnens favntag. Tag med på en intim og livsbekræftende rejse ind i to fascinerende kvindeliv, og bliv inspireret, fornøjet og meget andet …

Om forfatteren:
Mette Weyde er vært på Go’ Aften Danmark. Hun kom fra studier på Handelshøjskolen til Danmarks Radio i 1993. Her fungerede hun som vært og tilrettelægger på programmer som Transit og Sonar indtil 1999. Herefter var Mette Weyde vært på DR og TV 2 i programmerne Sporløs, Go´ Morgen Danmark og Danmark Direkte, men har også i årernes løb arbejdet bag skærmen bl.a. som radioproducer på P3 og som redaktionschef samt producent. Mette debuterer som forfatter med Livsstykker – Bodil Udsen og Anne Marie Helger i samtale.

Bestil online

Kultur
I min tid – Erindringer, af Ulla Terkelsen 

Ulla Terkelsen er en sand legende i dansk journalistik. Siden 1960'erne har hun som udenrigskorrespondent rejst verden rundt og dækket alt fra krige til royale bryllupper. Hendes unikke evne til at være til stede, hvor historien udfolder sig, og til at finde det særlige og vedkommende i de…

Læs mere
Biografier
Carolyne Kaddu Rasmussen 'Hovedet i himlen og fødderne på jorden' 

Mange danskere kender Carolyne som komikeren Melvin Kakoozas dejlige mor. I denne bog fortæller hun sin egen historie om at flygte til Danmark som 21-årig med to små børn og bygge et nyt liv op. Det er en barsk og humoristisk fortælling om at begynde forfra og kæmpe indædt for at lære sproget og de…

Læs mere
Biografier
Jeg er her Jo - Zandra Alex Berthelsen 

'Jeg er her jo' er den på en gang ubærlige, voldsomme og livsbekræftende historie om Tønder-sagen. Bogen er baseret på interview med Zandra Alex Berthelsen, der blev landskendt som den ældste pige i Tønder-sagen. Her fortæller hun for første gang om sit liv, og om at veksle et grusomt livsvilkår til…

Læs mere
Biografier
Mary – H.K.H. Kronprinsessen 

'Mary – H.K.H. Kronprinsessen' er et moderne billedeventyr med de bedste fotos fra officielle begivenheder, men bogen tager også læserne med på Kronprinsessens rejser til mindre kendte omgivelser og til Kronprinsessens møde med de mennesker, som er mest udsatte og sårbare.

Læs mere
Biografier
Bob Dylan modtager nobelprisen i litteratur 

Den amerikanske sanger og sangskriver Bob Dylan modtager Nobelprisen i litteratur 2016. Prisen får han for sin betydningsfulde indflydelse på den amerikanske sangtradition gennem årene og sine poetiske og folkekære tekster.

Læs mere
Biografier
Sexløberen – en eliteløbers dobbeltliv som escortpige 

Hun var en af verdens bedste løbere og en af USA's mest populære atleter. Senere blev hun escortpige i Las Vegas.

'Sexløberen' er den tidligere amerikanske OL-løber Suzy Favor Hamiltons selvbiografi. Det er historien om, at være besat af tanken om altid, at skulle være den bedste. En besættelse,…

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Gaveidéer
^