Topmenu

Kategorier: Sundhed  -  Gynækologi

Endometriose kan føre til smerter ved blære- og tarmfunktion, hvilket kan forstyrre dagligdagen. Hvis du oplever uforklarlige smerter, kan det være tegn på denne ofte oversete lidelse. Læs om, hvordan du kan få den rigtige diagnose og behandling.

Bliv klogere på årsagen til smerter i underliv og bækken 

Det er ikke ualmindeligt at kvinder er i tvivl om hvad en generende fornemmelse, en diffus og måske forbigående smerte i underlivet, skyldes. Af samme grund handler mange af de henvendelser læger får fra deres kvindelige patienter netop om denne type symptomer.

Akutte smerter i underlivet

Akutte smerter, dvs. pludseligt opståede smerter, der i løbet kort tid forværres, kan blandt andet skyldes en bristet cyste på æggestokken, urinvejsinfektion eller underlivsbetændelse.

Kroniske smerter i underlivet

Når det drejer det sig om smerter eller ubehag af mere permanent art, dvs. gener, der har stået på gennem længere tid og måske med tiden er blevet mere udtalte, så kan det være symptomer på kroniske lidelser som fx endomentriose, muskelspændinger i underlivet eller klamydiainfektion.

Symptomer og årsager

Er man i tvivl om, hvad smerterne skyldes, så kan beskrivelser af de mest almindelige årsager og symptomer være et praj om, hvad de gener man oplever skyldes. 

  • Akut blindtarmsbetændelse
    Symptomer: Voldsomme smerter fortrinsvist i nedre del af maven i højre side, hvor blindtarmen sidder. Ud over mavesmerten er der ofte symptomer som kvalme, opkastninger og feber.
    Årsag: Årsagen til blindtarmsbetændelse synes som regel at være en ophobning af bakterier i blindtarmens hulrum. I de fleste tilfælde kan man ikke fastslå diagnosen uden at gennemføre en operation, hvor blindtarmen fjernes, såfremt den er betændt.

  • Bakteriel vaginose
    Symptomer: Lugt og tyndt udflåd, især i forbindelse med menstruation
    Årsag: Ved tilstanden, bakteriel vaginose, opstår der ubalance i skedens bakterieflora, hvilket kan give uønskede mikroorganismer, som for eksempel for de lugtdannende bakterier, gunstige forhold.
    Læs mere: Bakteriel vaginose

  • Bristet cyste på æggestokken
    Symptomer: Smerter ved samleje, tyngdefornemmelse i underlivet, forøgelse af mavens omfang, hyppige vandladninger og problemer med at tømme blæren
    Årsag: I æggestokkene dannes der hver måned nye folliker, som hver især rummer et æg. Ved ægløsning brister folliklen, og ægget opfanges af æggelederen. I nogle tilfælde brister folliklen imidlertid ikke, og der opstår i stedet en cyste. Cyster på æggestokkene forsvinder som regel af sig selv. I nogle tilfælde kan en cyste imidlertid blive afklemt eller springe, hvilket kan medføre pludselige og voldsomme smerter.

  • Bækkenbundsmyoser
    Symptomer: Stikkende smerter, murren eller sviende fornemmelse i den ene eller begge sider af lysken. Smerterne kan være konstante eller komme som jag, og kan stråle ud i balde, lænd og inderlår, og kan meget ofte give smerter i underlivet under og efter samleje.
    Årsag: Årsagen er for nogle kvinder, at de ubevidste spænder så meget i bækkenet, at der opstår muskelinfiltrationer, også kaldet bækkenmyoser
    Læs: Muskelspændinger og myoser i bækkenbunden

  • Dyspareuni - fællesbetegnelse for smerter under samleje
    Symptomer: Smerter under eller efter samleje
    Årsag: Dyspareuni kan have psykiske årsager som fx stress og utryghed i forbindelse med sex og samleje. Blandt sygdomme, der kan forårsage dyspareuni, er blandt andet fibromer, svampeinfektion i skeden, genital herbes og vaginisme.
    Læs også: Vaginisme - når kroppen siger fra

  • Endometriose
    Symptomer: Nogle kvinder oplever ingen smerter ved endometriose, mens andre oplever lettere eller stærke kroniske smerter i forbindelse med menstruation og den menstruelle cyklus. Endometriose er ofte kilde til smerter under og efter samleje, og kan lede til ændret appetit, træthed og søvnforstyrrelser
    Årsag: Endometriose er en kronisk tilstand forårsaget af at slimhindevæv findes andre steder end i livmoderen, fx i bughulen og på overfladen af æggestokkene, hvilket kan føre til barnløshed. Årsagen til endometriose er ukendt.
    Læs også: Endometriose

  • Fibromer (Godartede muskelknuder, Myomer)
    Symptomer: Oftes er fibromer ikke anledning gener eller smerter, men nogle kvinder oplever blødningsforstyrrelser
    Årsag: Årsagen til fibromer er uafklaret, men er muligvis arveligt betinget

  • Fibromyalgi
    Symptomer: Øgede smerter i forbindelse med menstruation, hovedpine, søvnforstyrrelser, øget træthed
    Årsag: Årsagen til sygdommen er uafklaret, men skyldes sandsynligvis et samspil mellem hormonelle og genetiske forhold

  • Forstoppelse
    Symptomer:  Hård og knoldet afføring, luft og smerter i maven, smerter i forbindelse med afføring
    Mulige årsager: For lidt væskeindtagelse, fiberfattig kost, medicin, manglende motion
    Læs også: Irritabel tyktarm, Forstoppelse kan have sundhedsmæssige konsekvenser

  • Klamydia
    Symptomer: Man kan gå i lang tid med klamydia uden at kunne mærke det. De hyppigste symptomer er svie ved vandladning, pletblødninger, blødning i forbindelse med samleje,
    smerter i underliv og feber.
    Årsag: Klamydia skyldes infektion med bakterien Chlamydia trachomatis. Klamydia er en seksuelt overført sygdom, der smitter ved ubeskyttet sex

  • Kondylomer (kønsvorter)
    Symptomer: Man kan være smittet med kondylomer længe uden at opdage det, da vorterne kun sjældent medfører let svie eller kløe. Efter nogle måneder vil man som regel kunne se vorterne, fordi de sidder yderligt omkring kønsorganerne, fx på skamlæber.
    Årsag: Kondylomer skyldes en virusinfektion med Human Papilloma Virus (HPV), som smitter ved seksuel kontakt.
  • Lichen sclerosus et atrophicus
    Symptomer: Smerter ved samleje
    Årsag: Men kender ikke årsagen til Lichen sclerouses, som er en kronisk hudlidelse, oftest lokaliseret i vulvarregionen. Ved Lichen sclerosus sker der en skrumpning af huden, som bliver tynd på grund af nedbrydning af det normale, elastiske væv. Skrumpningen gør, at skedeindgangen bliver snæver og mindre eftergivilig, samtidig er der ofte en yderst generende kløe i området. På grund af forsnævringen kan det gøre ondt ved samleje, og der kan opstå rifter.
    Læs også: Vaginisme - når kroppen siger fra

  • Svampeinfektion i skeden (candida vaginitis)
    Symptomer: Irriteret og sart hud, kløende, sviende eksem, og tykt, hvidt udflåd
    Årsag: Lichen sclerousus, psoriasis og overfølsomhed kan være årsag til svampeinfektioner, ligesom behandling med antibiotika kan ændre skedens bakterieflora og hæmme skedens normale bakteriebalance

  • Tamponsyge
    Symptomer: Symptomer på tamponsyge kan blandt andet være høj feber, kvalme, opkastninger, diarre, ømme muskler.
    Årsag: Man kan få tamponsyge, hvis tamponen har siddet for længe (mere end 2 til 3 timer) i skedens lune miljø. Her skabes et giftstof, som kan fremkalde symptomerne og i særligt slemme tilfælde give hjerte-og nyresvigt.

  • Urinvejsinfektion (blærebetændelse)
    Symptomer: Svie eller smerter ved vandladning, hyppig vandladningstrang, grumset urin.
    Mulige årsager: Urinvejsinfektioner skyldes i de fleste tilfælde, at tarmbakterier, fx ved samleje, har fundet vej til blæren gennem urinrøret.
    Læs om: Forebyggelse af urinvejsinfektion

  • Underlivsbetændelse
    Symptomer: Smerter lige over skambenet. Det gør som regel ondt at sætte sig ned, fordi stød går lige igennem den betændte livmoder. Ofte får man lidt feber.
    Årsag: Normalt er livmoderen helt uden bakterier, men skeden er i forbindelse med omverdenen og derfor kan bakterier trænge herfra ind i livmoderen og sætte sig til betændelse.

  • Vaginisme
    Symptomer: Smerter ved samleje
    Årsag: Angst for penetration (angst for at få noget op i skeden)
    Læs også: Vaginisme - når kroppen siger fra

  • Vulvodyni
    Symptomer: Vulvodyni er en tilstand af svien, kløen og en brændende fornemmelse omkring skedeindgangen. Ofte er området ekstremt følsomt overfor tryk eller pres.
    Årsag: Ingen ved, hvoraf tilstanden kommer, der gættes på mikroorganismer, hormoner, muskelspændinge, men også psykiske årsager.
    Læs mere: Vulvodyni

 

Sundhed
Kan faste påvirke tarmfloraen? 

Intermittent faste forbindes ofte med vægttab. Men forskningen i faste handler ikke længere kun om kilo på badevægten. I de senere år er forskere også begyndt at undersøge, om faste og tidsbegrænset spisning, såkaldt intermittent faste, kan påvirke tarmfloraen. Det er interessant, fordi tarmfloraen…

Læs mere
Sundhed
IBS – Hvad er irritabel tyktarm? Fakta om symptomer, årsager og behandling 

Irritabel tyktarm - også kaldet IBS (Irritable Bowel Syndrome) - er en af de hyppigste mave-tarm-lidelser i Danmark. Selvom tilstanden er ufarlig, kan den påvirke hverdagen markant med smerter, oppustethed og ændret afføring.

Læs mere
Sundhed
Ozempic og voldelig adfærd - Studie viser mulig sammenhæng 

Ozempic og Wegovy er kendt for deres virkning på blodsukker, appetit og vægt. Men forskningen i GLP-1-medicin bevæger sig i disse år langt ud over badevægten.

Læs mere
Sundhed
Forskning: Avocado kan have en gunstig effekt på kolesteroltallet 

Avocado er rig på umættet fedt, kostfibre og plantestoffer - og netop derfor har frugten i flere år været interessant i forskning om kolesterol og hjertevenlig kost. En nyere gennemgang af forskningen peger på, at avocado især kan være relevant for mennesker med forhøjet eller forstyrret…

Læs mere
Kaffehjørnet
Kaffe og kræft - Hvad siger forskningen? 

Kaffe og kræft er et spørgsmål, der jævnligt dukker op, når forskning i kost og sundhed diskuteres. Kan kaffe øge risikoen for kræft - eller kan den faktisk have en forebyggende effekt?

Forskningen peger i dag på, at moderat kaffedrikning ikke øger kræftrisikoen, og at kaffe i nogle tilfælde kan…

Læs mere
Kaffehjørnet
Hvor længe virker koffein? Det siger forskningen 

Kaffe kan give et hurtigt energiboost i løbet af dagen, men drikkes den sent på dagen, så kan nogle af os have store udfordringer med at falde i søvn.

Hvor længe bliver koffein egentlig i kroppen - og hvor længe varer virkningen af en kop kaffe? Svaret afhænger både af mængden af koffein og af,…

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Gaveidéer
^