Topmenu

Bliv klog på kål 

Her i efteråret, hvor dagligvarebutikkens grøntafdeling bugner af kål og rodfrugter, er de flotte kålhoveder, i bogstavelig forstand, svære at komme udenom. De senere års fokus på kål har ganske vist givet kålen lidt af en kulinarisk renæssance, men selvom livsstilsmagasiner og kogebøger flittigt bringer nye opskrifter med kål, kan det stadig være lidt svært at forstå hypen, hvis man ikke selv den store kålspiser.

Ifølge den anmelderroste kogebogsforfatter, Lisbeth Tordendahl, så er der imidlertid al mulig grund til at få mere kål på tallerkenen, for listen over kålens fortræffeligheder er både lang og velfunderet. I hendes nye bog ’Kål og kærlighed’, forklarer hun, hvorfor kålen fortjener en særlig opmærksomhed, og hvordan alle kan have gavn af at spise mere kål.

”Blandt sunde madvarer, er kål i en liga for sig” siger Lisbeth Tordendahl. ”Kål har nemlig en helt unik sammensætning af fibre, vitaminer, mineraler, antioxidanter og gavnlige plantestoffer, som alle har så veldokumenterede sundhedsfremmende egenskaber, at kålen hører til den gruppe af madvarer, vi kalder superfood.”

Ifølge bogen, peger videnskabelige studier blandt andet på, at kål ikke kun styrker fordøjelsen, men også virker regulerende på blodsukkeret og forebygger udviklingen af type-2-diabetes. En kost rig på kål, kan tilmed være med til at mindske risikoen for hjerte-kar-sygdomme, styrke immunforsvaret og have en kræftforebyggende og kræfthæmmende effekt.

Basismad i generationer

Kålens sundhedsfremmende egenskaber er først de senere år blevet videnskabeligt belyst, men kål har, historisk set, altid været en vigtig og næringsrig fødekilde. Ingen anden grøntsag kan som kålen tilskrives æren for at generationer af datidens bønder og fattigfolk, kunne holde sult og underernæring fra døren, gennem de hårde, lange nordiske vintre. Men det er ikke kun de sundhedsmæssige egenskaber, der, ifølge Lisbeth Tordendahl, skal få os til at spise mere kål.

”Tiden, hvor kål var synonym med armod, fattigfolks spise eller kedelig sundhedsmad er heldigvis for længst forbi. Det vi har brug for nu, er en lind strøm af gode opskrifter, der kan inspirere og åbne vejen til at få flere til at spise mere kål” siger hun. ”Heldigvis behøver man ikke være mesterkok for at kunne forvandle kål til indbydende, velsmagende og tilfredsstillende mad. Med den rigtige tilberedning, smager kål forrygende, og med kål er der samtidig rigtig mange, gode variationsmuligheder.”

At bruge kål i maden er ikke forbeholdt en enkelt kostretning. Uanset om man spiser raw, stenalder, vegetar, kødmad eller noget helt syvende, er kål ikke til at komme udenom. Med den nye bog præsenterer Lisbeth Tordendahl stribevis af nemme, varierede og kreative opskrifter på indbydende retter med kål. Her får man bekræftet hvor alsidig kål er og hvordan kål nemt kan indgå i mange typer måltider.

Blandt opskrifterne er blandt andet kålsalater med linser og rodfrugter, nemme one-pot retter, sprøde kålsnack med delikate dressinger og dip, cremede kålsupper, bagte kål-pakoras, sushi med kål, grønne kålfrikadeller, smoothies med kål, frugt og friske krydderurter, kraut og fermenteret kål med urter, stuvet kål og skønne kålpandekager med krydret fyld. Alle opskrifterne er veganske - også opskrifterne på kål-klassikere som fx kåldolmere, som i nye, grønne variationer. Få opskriften fra bogen her.


Titel: Kål og kærlighed
Forfatter: Lisbeth Tordendahl
Forlag: Forlaget WISEFOOD
Bestilling: Bogen kan blandt andet bestilles her eller hos Forlaget Wisefood

Miljø
10 år med Årets Ævlerov - Sådan bliver overskudsæbler til most 

Har du et æbletræ, der giver langt mere, end du kan nå at spise? Så er du langt fra alene. Hvert efterår ender store mængder haveæbler med at ligge på jorden, men på Fyn har man gennem ti år haft en anden løsning.

Læs mere
Årstidens råvarer
Pluk selv æbler 2026 - Her finder du æbleplantager med selvpluk 

Sensommer og efterår er højsæson for danske æbler, og flere frugtplantager åbner hvert år for selvpluk. Her kan man gå mellem træerne, finde sine favoritæbler og tage dem med hjem direkte fra plantagen. Sæsonen varierer fra sort til sort. De tidlige æbler kan være klar allerede i august, mens mange…

Læs mere
Årstidens råvarer
Æblesorter - Hvilke egner sig bedst til madlavning? 

Et æble er ikke bare et æble. Nogle sorter er søde og milde, andre mere syrlige, og der er stor forskel på, hvor faste de er, og hvordan de reagerer på varme. Derfor kan valget af æble have betydning for resultatet, hvad enten det skal bruges i salat, æblekage, grød eller en varm ret.

Læs mere
Miljø
Stop Spild af Mad: Har du æbler tilovers? 

Tonsvis af æbler i danske private haver bliver ikke plukket, fordi danskerne ofte har hverken tid eller overskud til at plukke og indsamle deres egne frugter.

Derfor opfordrer forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad til at man inviterer venner og bekendte til æblepluk, hvis man ikke har tid til at…

Læs mere
Årstidens råvarer
Kæmpetartelet med knoldselleri og syltede rødløg 

Knoldselleri ser måske ikke ud af meget, men under den grove skal gemmer sig en mild og aromatisk grøntsag, der kan langt mere end at ende i en suppe. Her får den hovedrollen i en stor, sprød tartelet med cremet sellerifrikassé, æble, friske krydderurter og syltede rødløg.

Læs mere
Opskrifter & råvarer
Brownie med hindbær 

Der er en særlig logik i kombinationen af mørk kakao og hindbær. Brownien er tæt og næsten konfektagtig, mens hindbærrene tilfører en let og lækker syrlighed. Resultatet er en kage med chokoladens fylde og hindbærrenes syrlige smag - og netop derfor fungerer den så godt som sommerdessert, kaffekage…

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Gaveidéer
^