Behandling 

Projekter af forskellige art har vist, at der formentlig er en tendens til, at kvinder i højere grad end mænd er tilbageholdende med at benytte det etablerende alkoholbehandlingssystem. Kvinder med alkoholproblemer søger i højere grad hjælp hos f.eks. egen læge eller inden for psykiatrien. Det er derfor blevet diskuteret meget, hvordan man kan mindske kvinders barrierer overfor at søge be-handling. Blandt andet har det været fremme, at der skal tages hensyn til kvinders behov for børnepasning o.lign, altså praktiske barrierer, ligesom resultaterne af enkelte forskningsprojekter tyder på, at behandlingssteder, der udelukkende behandler kvinder, måske er nemmere for kvinderne at opsøge end de behandlingssteder, der behandler både kvinder og mænd.

Kvinder kommer oftere end mænd i behandling på et relativt sent tidspunkt i forløbet. Det skyldes, at kvindens alkoholisme bliver ”opdaget” senere end mandens. Man nægter simpelthen at tro sine egne sanser, når kvinder virker påvirket af alkohol, og man slår den atypiske adfærd hen som et ”lille uheld”, dårlige nerver, menstruationshumør o.lign. Kvinder kan også lettere skjule deres fravær fra arbejdspladsen p.gr.a. alkohol bag menstruationsbesvær, barnets første sygedag osv. Det skal heller ikke glemmes, at mange afhængige kvinder skjuler sandheden langt hen ad vejen ved brug af piller.

Ud over de offentlige tilbud om behandling for alkoholafhængighed findes der et utal af private institutioner og organisationer, hvortil der i mange tilfælde ydes økonomisk hjælp fra kommune eller amt, hvis bestemte kriterier er opfyldt. Mine personlige erfaringer er, at stoffri behandling (såkaldt 12-trins eller Minnesotabehandling) udviser de bedste resultater med hensyn til langsigtet ædruelighed, idet behandling her foregår efter sygdomsprincippet og altså betragter alkoholisme som en allergisk reaktion, der kun kan helbredes ved total afholdenhed fra det stof, man er allergisk overfor.

Decideret frivillig tvangsbehandling af alkoholikere findes endnu ikke i Danmark. Der findes dog enkelte kommuner, der som et led i deres socialpolitik forlanger af familier med misbrugsproblemer, at der indgås en eller anden form for aftale med kommunen for at sikre visse ydelser.