Kategori:
Kaffehjørnet
Kaffe og mælk er en klassisk kombination, men hvilken mælk giver egentlig den bedste smag i kaffen? En barista forklarer, hvorfor meget fedtfattig mælk ofte giver en tyndere kaffeoplevelse – og hvordan du nemt kan lave en lille cortado derhjemme.
Baristaen: Derfor egner fedtfattig mælk sig ikke til kaffen
”Formålet med at putte mælk i kaffen er, at den skal komplimentere kaffens smag og aromaer, ” forklarer han. Men det forudsætter, at man ikke vælger en alt for fedtfattig mælk.
”Så snart du kommer ned under smertegrænsen på 2,5 procent fedtstof, så bidrager mælken ikke længere til smagen. Så er det bare et ekstra lag væske til kaffevæsken,” siger Søren Stiller, der dog godt kan acceptere, at man laver en cortado på letmælkens 1,5 fedtprocent, fordi det harmonerer med kaffens størrelse.
Opskrift: Cortado - kaffe med varm mælk
En klassisk cortado består normalt af espresso og varm mælk i næsten lige dele. Selvom drikken ofte laves på café med espressomaskine, kan den også laves hjemme uden særligt udstyr.
Sådan gør du:
- Bryg en stærk kop kaffe
Brug espresso, mokkakande, stempelkande eller en stærk filterkaffe. En lille kop koncentreret kaffe giver den bedste balance med mælken. - Varm mælken forsigtigt
Hæld ca. 1/2 dl mælk i en lille gryde og varm den langsomt op til den er varm - men uden at den koger. - Skum mælken let
Pisk mælken kort med et lille piskeris, ryst den i et glas med låg eller brug en håndmælkeskummer. Målet er en let cremet mælk - ikke et tykt skumlag. - Hæld mælken i kaffen
Tilsæt den varme mælk til kaffen i omtrent samme mængde som kaffen. Rør let rundt.
Tip fra baristaen:
Hvis du vil have en rundere og mere fyldig smag, så brug mælk med mindst 2,5% fedt i kaffeopskriften. Meget fedtfattig mælk giver mindre fylde og kan få kaffen til at virke tyndere i smagen.
