Jeg elsker ikke min mand, men jeg elsker vores børn, vores hus og vores hjem, og jeg har aldrig forestillet mig, at vi skulle skilles. Nu har han imidlertid mødt en kvinde, som han vil flytte sammen med. Det er først nu gået op for mig, at skilsmissen er uundgåelig, og jeg føler mig både vred, forvirret og rådvild.
Jeg har ikke råd til at blive boende i huset alene, men jeg vil heller ikke flytte. Jeg er bekymret for børnene og for, om jeg kan klare at stå alene med ansvaret. Hvordan tager jeg hul på denne situation, og hvordan kommer jeg videre?
Tak for din mail.
Ud fra det, du beskriver, har jeres ægteskab gennem mange år manglet gensidig respekt og kærlighed. Din mand har haft andre kvinder, og du skriver selv, at du ikke elsker ham. I har i høj grad holdt sammen af praktiske grunde - børn, hus og økonomi.
At skilsmissen nu bliver en realitet, er derfor ikke pludselig, men en konsekvens af et forhold, som reelt har været afsluttet følelsesmæssigt længe. Det er forståeligt, at situationen vækker vrede og sorg - måske også rettet mod dig selv for at have accepteret forholdene så længe. Vreden er ikke forkert. Den kan være en nødvendig drivkraft til forandring.
Det er vigtigt, at du erkender, at I begge har haft ansvar for den måde, I har levet på. Din mand har nu taget konsekvensen, og selv om det føles som et svigt, er der ikke en vej tilbage til det liv, I havde - eller troede, I havde.
Du står nu over for nogle konkrete realiteter. Hvis du ikke har økonomi til at blive i huset, må du give slip på tanken om at blive. En flytning kan blive en ny begyndelse, hvor du skaber rammer, der passer til dit og børnenes liv - uden gamle mønstre og kompromiser.
Børnene har to forældre, og de skal naturligvis have samvær med deres far. Lovgivningen bygger på, at begge forældre har ansvar for børnenes trivsel, og i takt med at børnene bliver ældre, kan deres egne ønsker også få større betydning.
Hvis din mand får børn med sin nye kæreste, er det uden for din kontrol. Det kan vække jalousi og smerte, men det ændrer ikke ved, at I for længst har levet adskilte liv følelsesmæssigt.
Du er ikke kun blevet forladt - I har forladt hinanden over tid. Nu er det dit ansvar at tage vare på dig selv og børnene og skabe et nyt liv, der er mere ærligt og bæredygtigt for jer alle. Overvej professionel støtte, hvis du har mulighed for det. Du står over for en stor forandring, men også en mulighed for at komme videre på egne vilkår.
Jeg ønsker dig styrke og mod til at tage de næste skridt.
Om brevkassen
Spørgsmål til brevkassen kan være redigeret og forkortet af redaktionen for at sikre klarhed og læsevenlighed. Svar i brevkassen er tænkt som inspiration og refleksion og kan ikke træde i stedet for professionel rådgivning eller behandling.
