Topmenu

Kategori: Sundhed

Nogle har efter et rygestop svært ved at slippe tyggegummi, spray eller andre nikotinprodukter. Nu kan man i appen e-kvit få gratis hjælp til at trappe ud af sin afhængighed - et tilbud, der ikke har eksisteret før.

Apotekeren: Slip af med nikotintyggegummiet 

Nikotinprodukter som tyggegummi, plaster eller spray er en god hjælp for dem, der gerne vil stoppe med at ryge. Men det er ikke alle, der følger anbefalingen og får trappet ud. Nogle bliver hængende i forbruget af nikotinprodukter længe efter den anbefalede nedtrapningsperiode på mellem 3 og 6 måneder.

”Der har ikke rigtigt været noget tilbud til nikotinafhængige. Derfor har vi i appen e-kvit udviklet et nyt modul, der fungerer som et støtteværktøj, hvis man gerne vil kvitte brugen af nikotinprodukter,” siger Birthe Søndergaard, der er sundhedsfaglig direktør i Danmarks Apotekerforening.

Sammen med Kræftens Bekæmpelse,Sundhedsstyrelsen og Københavns Kommune har Apotekerforeningen for flere år siden udviklet e-kvit, der gratis har hjulpet mange til at kvitte tobakken. Nu kan appen altså også bruges til at kvitte de nikotinprodukter, man har brugt som et led i tobaksafvænningen.

Udtrapning i individuelt tempo

Man beslutter selv, hvor hurtigt man vil stoppe og hvordan. Det taster man ind i appen og får som støtte og hjælp daglige pushbeskeder samt motiverende film med en psykolog. På den måde bliver man stille og roligt hjulpet til at trappe ned og til sidst trappe helt ud.

Er man usikker på, hvordan og hvor hurtigt man skal trappe ud, kan man få hjælp på apoteket eller ved at kontakte Stoplinien på 80 31 31 31. For det er individuelt og afhænger af, hvilke nikotinprodukter man anvender, og om man bruger mere end én slags.

I Kræftens Bekæmpelse er Niels Them Kjær, projektchef for tobaksforebyggelse, glad for det nye modul i e-kvit:

”Vi ved, at nikotinprodukter kombineret med rådgivning giver gode chancer for at lykkes med et rygestop, så vi vil gerne have flere til at bruge produkterne. Men vi ved også, at frygten for afhængighed af nikotinprodukterne er en barriere. Derfor er det så vigtigt, at vi nu kan henvise til nedtrapningsprogrammet i appen e-kvit. Modulet til nedtrapning kan i øvrigt også bruges, hvis man ønsker at stoppe med at bruge snus eller nikotinposer.”

Det vides ikke, hvor mange herhjemme der bruger nikotinprodukter ud over den anbefalede periode. Men salget er stigende, og alene de sidste fem år er det steget med 23 procent. Antallet af rygere har i samme periode været konstant.


E-kvit findes som gratis app i både App-store og på Google Play.
Man finder den også som hjemmeside på ekvit.dk.

Sundhed
Antibiotikaresistens - Hvad er det, og kan udviklingen bremses? 

Der er skrevet så meget om faren ved antibiotikaresistens, at man næsten kan gyse ved tanken. Men hvad betyder det egentlig - og risikerer vi virkelig, at antibiotika en dag ikke virker?

Læs mere
Sundhed
Kan man tygge sig til en bedre hukommelse? 

At tygge maden grundigt forbindes normalt med fordøjelsen. Men forskning peger på, at vores evne til at tygge også kan hænge sammen med, hvor godt hjernen fungerer med alderen.k hjælper teksten.

Læs mere
Sundhed
Demens og livsstil: Nyt studie viser, hvilke risikofaktorer der forbindes med forandringer i hjernen 

Blodtryk, kolesterol, rygning og diabetes har ikke kun betydning for hjertet. De kan også hænge sammen med forandringer i hjernen, som senere kan spille en rolle ved demens. Det viser et nyt studie fra Lund Universitet, hvor forskere har fulgt knap 500 personer i omkring fire år.

Læs mere
Sundhed
Wegovy og hjertet 

Wegovy er mest kendt som vægttabsmedicin, men de senere år er præparatet blevet interessant af flere grunde end vægttab. Forskning viser nemlig, at Wegovy hos en bestemt gruppe patienter også ser ud til at kunne mindske risikoen for alvorlige problemer med hjerte og blodkar.

Læs mere
Sundhed
Type 2-diabetes - Ny viden om hjerte, nyrer og behandling 

Diabetes er langt mere end forhøjet blodsukker. Det er en kronisk sygdom, som over tid kan påvirke blodkar, hjerte, nyrer, øjne og nerver. Type 2-diabetes er den mest almindelige form, og antallet af danskere med sygdommen er steget markant de seneste årtier.

Læs mere
Livsstil
Forskning: Skærmtid er ikke bare skærmtid 

Mange timer foran fjernsynet er ikke det samme som mange timer foran en computer. Flere undersøgelser peger på, at det ikke kun handler om, hvor længe man sidder ned - men også om, hvad hjernen laver imens.

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Gaveidéer
^