Antibiotikaresistens betyder, at bakterier bliver modstandsdygtige over for bestemte typer antibiotika.
- Det er bakterierne - ikke kroppen - der bliver resistente.
- Resistens kan gøre infektioner sværere at behandle.
- DANMAP har overvåget antibiotikaforbrug og resistens siden 1995.
- Overvågningen omfatter mennesker, dyr og fødevarer.
- I dansk kyllingekød faldt forekomsten af bestemte resistente E. coli-bakterier fra 44 procent i 2011 til 2 procent i 2024.
- Målrettede indgreb kan i nogle tilfælde presse resistens tilbage.
Overvågning gør det muligt at opdage problemer tidligt og følge, om de tiltag, der bliver sat i gang, virker.
Resistens er alvorligt, men 30 års dansk overvågning viser også noget vigtigt: Udviklingen kan påvirkes, og målrettede indgreb kan få bestemte resistente bakterier til at gå markant tilbage.
Det er bakterierne, der bliver resistente
Det er ikke kroppen, der bliver resistent over for antibiotika. Det er bakterierne.
Nogle bakterier kan ændre sig, så bestemte typer antibiotika ikke længere virker godt nok mod dem. Det kan gøre infektioner sværere at behandle og betyde, at lægerne må vælge en anden behandling. Det bliver især alvorligt, hvis bakterier bliver resistente over for flere slags antibiotika.
Kan resistens bremses?
Ja, i nogle tilfælde.
Danmark har siden 1995 fulgt antibiotikaforbrug og resistente bakterier gennem DANMAP. Her samler forskerne oplysninger fra mennesker, dyr og fødevarer. Det gør det muligt at opdage problemer, lede efter mulige kilder og følge, om de tiltag, der bliver sat i gang, faktisk virker.
Fra 44 til 2 procent
Et tydeligt eksempel kommer fra dansk kyllingekød: I 2011 blev cefalosporin-resistente E. coli-bakterier fundet i 44 procent af prøverne. Undersøgelser pegede blandt andet på, at bakterierne kunne være kommet til Danmark med importerede avlsdyr. Efter ændringer længere oppe i den internationale avlskæde faldt forekomsten markant. I 2024 blev E. coli-bakterier med tilsvarende resistens kun fundet i 2 procent af prøverne.
Det viser, at resistens ikke nødvendigvis kun udvikler sig i én retning.
Derfor betyder overvågningen noget
Antibiotikaresistens er stadig en alvorlig udfordring, men erfaringerne fra DANMAP viser, at det nytter at følge udviklingen tæt og sætte ind, når et problem bliver opdaget. Jo bedre forskerne kan koble oplysninger fra mennesker, dyr og fødevarer sammen, jo bedre bliver mulighederne for at finde smitteveje og sætte ind de rigtige steder. Problemet er altså ikke løst. Men vi står heller ikke magtesløse over for det.
Kilder
- DTU Fødevareinstituttet - '30 års overvågning viser, at antibiotikaresistens kan presses tilbage'
- National handlingsplan for antimikrobiel resistens hos mennesker
- National handlingsplan mod antimikrobiel resistens hos dyr og i fødevarer
