Kategori: Sundhed

Livmoderhalskræft er hvert år årsag til 100 dødsfald blandt danske kvinder – også helt unge kvinder.

Antallet af danske piger der bliver HPV-vaccineret er styrtdykket 

Danmark er blandt de lande i Vesteuropa, der har den højeste forekomst af livmoderhalskræft, og i Norden indtager vi en kedelig førsteplads. I gennemsnit rammes en ny kvinde af livmoderhalskræft hver dag. Samtidig er antallet af danske piger, der bliver HPV-vaccineret, styrtdykket i de seneste år. Det er i korte træk denne alvorlige situation, der er baggrunden for en informationsindsats om HPV-vaccination, som bliver søsat i dag, og som er finansieret af midler afsat i Folketingets satspuljeaftale samt af Kræftens Bekæmpelse.
"Vores ambition er, at vi igen kommer op på, at mindst 90 pct. siger ja til tilbuddet om HPV-vaccination til 12-årige piger i børnevaccinationsprogrammet. Det er afgørende, at vi får genskabt tilliden til vaccinationsprogrammet – for vi ved, at HPV-vaccinen kan forebygge livmoderhalskræft. Vi ved, at vaccinen er både effektiv og sikker, og at den er lige så sikker som andre vacciner. Med den betydelige viden, vi har, er det vores etiske forpligtelse at anbefale, at alle unge piger bliver vaccineret fra 12-års alderen," siger Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen, der samtidig understreger, at tilbuddet om gratis vaccination af piger gælder, indtil man fylder 18 år.

Mange bakker op om indsatsen

Sundhedsstyrelsen står ikke alene. Informationsindsatsen gennemføres i et tæt samarbejde med Kræftens Bekæmpelse og Lægeforeningen. Dertil kommer et bredt netværk af myndigheder, faglige organisationer, lægevidenskabelige selskaber og patientforeninger, som på forskellig måde bakker op om indsatsen.
”I debatten om HPV-vaccination synes man til tider helt at glemme, at formålet med vaccinationen er at forebygge en meget alvorlig kræftsygdom, som hvert eneste år er årsag til 100 dødsfald blandt danske kvinder – også helt unge kvinder. Hvis vi ikke får vaccinationsdækningen op igen, frygter vi, at mange danske kvinder vil få celleforandringer og livmoderhalskræft i de kommende år, selvom det kunne være undgået,” siger direktør i Kræftens Bekæmpelse Leif Vestergaard Pedersen og tilføjer:
”Det er vigtigt at holde fast i, at HPV-vaccinen faktisk er et kæmpe gennembrud. Med den har vi muligheden for at udrydde de fleste tilfælde af livmoderhalskræft. Alene med de piger, der er vaccineret i børnevaccinationsprogrammet i Danmark indtil nu, viser et konservativt skøn, at vi undgår cirka 1.780 tilfælde af livmoderhalskræft og cirka 360 dødsfald.” 

I Lægeforeningen opfordrer man forældre og deres døtre til at tage forbi familiens praktiserende læge og få en snak om HPV-vaccination, hvis de er i tvivl:
”Mange forældre er helt forståeligt blevet påvirket af mediedebatten om HPV-vaccinen, fordi de ikke kan gennemskue, hvad der er op og ned med hensyn til især risikoen for bivirkninger fra vaccinen. Derfor har mange udskudt beslutningen om, hvorvidt deres datter skal HPV-vaccineres. Men det er vigtigt, at man tager stilling i stedet for at udskyde beslutningen – og i den situation vil mange have glæde af at få en snak med egen læge,” siger praktiserende læge og næstformand i Lægeforeningen Michael Dupont.

Forældrene savner viden

Sundhedsstyrelsen gennemførte i sommeren 2016 en undersøgelse blandt mere end 1.000 forældre til piger mellem 10 og 18 år for at høre om deres holdninger og viden om HPV-vaccination. Undersøgelsen viste, at 34 pct. af de adspurgte forældre er i tvivl om, hvorvidt deres datter skal vaccineres.  Analysen viste desuden, at det primært er mødrene, der tager den endelige beslutning om vaccination. Undersøgelsen viste også, at mange forældre savner viden om essentielle fakta – herunder vaccinens effektivitet, bivirkninger og risikoen for celleforandringer og livmoderhalskræft. Det fremgik også, at en del af forældrene i høj grad får deres information fra de sociale medier. Derfor bliver et vigtigt omdrejningspunkt for informationsindsatsen en Facebook-side, hvor parterne fra i dag er klar til at tage snakken med forældre og piger, der er usikre på, hvad der er op og ned i debatten om HPV-vaccination. Indsatsen har også en hjemmeside, hvor man altid kan finde opdateret og nuanceret information om både livmoderhalskræft, HPV-vaccinen, fakta om bivirkninger mv. En væsentlig del af indsatsen består desuden af informationspjecer og plakater til venteværelserne hos de praktiserende læger samt materiale til brug for sundhedsprofessionelle.

 

 

Se mere på: 
<link https: www.stophpv.dk>www.stophpv.dk

<link https: www.facebook.com stoplivmoderhalskraeft>www.facebook.com/stoplivmoderhalskraeft

 

Sundhed
Sådan bliver du bedre til at huske dine succeser 

Du er et opmærksomt, imødekommende og omsorgsfuldt menneske. Du lytter, roser og opmuntrer dem omkring dig, og ofte er det netop din opmærksomhed, der hjælper andre til at få øje på deres styrker og succeser. Men husker du også at give dig selv den samme anerkendelse?

Læs mere
Sundhed
Test dig selv: Præges dit liv af usunde tankemønstre? 

Det er svært ikke indimellem at sammenligne sit eget liv og sin egen succes med andres. Men hvis man konstant stræber efter at leve op til det, man tror, andre forventer, kan det hurtigt udvikle sig til en udmattende kamp.

Når behovet for andres anerkendelse fylder meget, og man ikke oplever at få…

Læs mere
Sundhed
Er anoreksi arveligt - og hvad ved vi i dag? 

Spiseforstyrrelser er et emne, der berører mange familier, enten direkte eller indirekte. Spørgsmål som 'er anoreksi arveligt?' dukker ofte op, især når en ung i familien kæmper med mad, krop og kontrol. I dag ved forskningen langt mere end tidligere - og svaret er hverken helt enkelt eller…

Læs mere
Sundhed
Er dit hjem skimmelfrit? Skimmelsvamp rammer hvert ottende danske hjem 

Skimmelsvamp er en lille, men potentielt skadelig svamp, der trives i fugtige omgivelser og spreder sig ved hjælp af mikroskopiske sporer i luften. Når disse sporer først får fat i dit hjem, kan de over tid føre til helbredsproblemer – ofte uden at man lægger mærke til det med det samme. Faktisk er…

Læs mere
Sundhed
Vitamin K: Et vigtigt vitamin - med en vigtig undtagelse 

Vitamin K er et af de vitaminer, de færreste tænker over i det daglige. Men det spiller en vigtig rolle i kroppen - både for blodets evne til at størkne og for sundheden i knogler og blodkar.

For langt de fleste er det helt uproblematisk at få dækket behovet for vitamin K via kosten. Men for de…

Læs mere
Sundhed
Broccolis exceptionelle egenskaber  

Broccoli er ikke ny på listen over sunde grøntsager. Men forskere har fundet ud af, at grøntsagen faktisk er mere end kilde til vitaminer og fibre. Broccoli indeholder nemlig endnu nogle stoffer, som hjælper kroppen med at forebygge en hel række sygdomme.

Læs mere
Sundhed
Plantebaseret kost kan mindske risikoen for nyresygdom 

Ny forskning viser, at en plantebaseret kost ikke bare er godt for klimaet – den kan også være med til at beskytte dine nyrer. Et stort internationalt studie dokumenterer, at personer, der spiser overvejende plantebaseret, har op til 26% lavere risiko for at udvikle kronisk nyresygdom. Samtidig…

Læs mere
Årstidens råvarer
Kan tomater være med til at forebygge kræft? 

Der er mange gode grunde til at spise tomater året rundt. Ud over at være fulde af smag og farve, peger ny forskning på, at tomater kan spille en rolle i at forebygge sygdomme - blandt andet kræft. Her får du et samlet overblik over, hvad vi ved med rimelig sikkerhed - og hvor der stadig mangler…

Læs mere
Skønhed & Pleje
Hårtab hos kvinder efter de 30: Årsager, forebyggelse og effektive behandlinger 

At miste sit hår kan føles som at miste en del af sig selv. Hår er en vigtig del af vores identitet, og når det begynder at tynde ud, kan det være både skræmmende og frustrerende. Men der er håb! For heldigvis findes der, afhængig af årsagen til hårtabet, flere effektive måder at tackle problemet…

Læs mere
Sundhed
Er du blevet målt for nyligt? 

Mange danskere lever med forhøjet blodtryk uden at vide det. Tilstanden er en af de største risikofaktorer for hjerte-kar-sygdomme, og den udvikler sig ofte uden tydelige symptomer. Men hvad er det egentlig, der sker i kroppen, når blodtrykket stiger, og hvorfor kan det føre til alvorlige…

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Gaveidéer
^