Forældre bør være opmærksomme, hvis barnet:
- springer måltider over eller spiser meget lidt
- udviser stærk frygt for at tage på i vægt
- har et forvrænget syn på egen krop
- bliver urolig, vred eller angst omkring måltider
- taber sig eller ikke tager på som forventet i vækstperioder
- fryser ofte, er træt eller oplever svimmelhed
- trækker sig fra venner og sociale aktiviteter
- motionerer overdrevent eller med dårlig samvittighed
Optræder flere tegn samtidig, er det vigtigt at reagere tidligt og søge professionel hjælp.
Anoreksi er delvist arveligt - men ikke en skæbne
Nyere international forskning, blandt andet et stort studie offentliggjort i Nature i 2023, viser, at anoreksi har en tydelig genetisk komponent. Omkring halvdelen af risikoen for at udvikle anoreksi kan forklares med genetisk sårbarhed. Det betyder dog ikke, at man arver sygdommen direkte.
I stedet arver man en øget sårbarhed, som kan komme til udtryk under bestemte omstændigheder - fx ved psykisk pres, store livsforandringer, belastninger eller krav til præstation og kontrol. Mange mennesker med genetisk sårbarhed udvikler aldrig en spiseforstyrrelse, hvilket understreger, at arv aldrig står alene.
Psyke, krop og miljø hænger tæt sammen
Forskningen peger på, at anoreksi ikke kun er en psykisk lidelse, men en kompleks tilstand, hvor hjerne, krop og stofskifte spiller sammen. Studier viser også genetisk overlap mellem anoreksi og andre psykiske lidelser som angst og depression samt personlighedstræk som perfektionisme og høj selvkritik.
Det forklarer, hvorfor spiseforstyrrelser ofte optræder sammen med andre former for psykisk mistrivsel - og hvorfor behandlingen i dag i stigende grad har fokus på helheden frem for kun vægten eller maden.
Hvor udbredte er spiseforstyrrelser i Danmark?
Ifølge tal fra Sundhedsstyrelsen og Sundhedsdatastyrelsen lever mange danskere med en spiseforstyrrelse:
- Anoreksi: Cirka 5.000-7.000 personer
- Bulimi: Omkring 11.000-30.000 personer
- Tvangsoverspisning (BED): Anslået 37.000-40.000 - den mest udbredte spiseforstyrrelse
- Andre spiseforstyrrelser: Omkring 43.000 lever med uspecificerede spiseforstyrrelser
Samtidig viser danske sundhedsdata, at antallet af unge med en spiseforstyrrelse er fordoblet over de seneste 15 år. Det peger på en udvikling, hvor flere unge kæmper med forholdet til mad, krop og selvværd - og hvor behovet for tidlig indsats er voksende.
Behandling og vigtigheden af tidlig indsats
I Danmark findes der nationale kliniske retningslinjer for behandling af anoreksi, udarbejdet af Sundhedsstyrelsen. Retningslinjerne lægger vægt på tværfaglig behandling, hvor både fysisk, psykisk og social trivsel indgår. Erfaring og forskning viser, at jo tidligere hjælpen sættes ind, desto bedre er mulighederne for bedring.
Det er vigtigt at huske, at spiseforstyrrelser ikke handler om manglende viljestyrke eller et ønske om opmærksomhed. De er udtryk for dybere problemer, som kræver forståelse, støtte og professionel hjælp.
Når bekymringen er konkret
Hvis spørgsmålet om anoreksi og spiseforstyrrelser hænger sammen med bekymring for et barn, en ung eller en voksen i dit liv, er det vigtigt ikke at stå alene. I Danmark kan man tage kontakt til egen læge eller skolepsykolog og få rådgivning om næste skridt. Det er også muligt at ringe anonymt tilgivende og fortroligt til Livslinien på 70 20 12 01. Hjælp og støtte kan være afgørende for, at den enkelte ikke står alene med det, der er svært.
Kilde: Bang, L. m.fl. (2023). Genome-wide analysis of anorexia nervosa and major psychiatric disorders and related traits reveals genetic overlap and identifies novel risk loci for anorexia nervosa. Translational Psychiatry. Nature.com
