Topmenu

Kategori: Sundhed

Ambivalente følelser for fisk

Ambivalente følelser for fisk 

Fisk er sundt og smager godt. Men fisk kan også indeholde tungmetaller og dioxin. Ny undersøgelse fra Informationscenter for Miljø & Sundhed ser nærmere på forbrugernes ambivalente forhold til den marine fødevare ...

Fisk er sundt og smager godt. Men fisk kan også indeholde tungmetaller og dioxin. Ny undersøgelse fra Informationscenter for Miljø & Sundhed ser nærmere på forbrugernes ambivalente forhold til den marine fødevare.

Trods en massiv informationsindsats fra både fiskebranchen og myndighederne over mange år, spiser danskerne ikke mere fisk end tidligere. De officielle kostråd lyder på 200-300 gram fisk om ugen, men vi spiser i gennemsnit kun omkring halvt så meget.

Der er mange grunde til, at vi har det lidt svært med fisk. Smag, vaner, pris og udvalg er nogle af de odds, fisken har mod sig. Men også miljø og sundhed spiller en rolle for forbrugerne. Det viser en kvalitativ undersøgelse fra Informationscenter for Miljø & Sundhed.

Dilemmaer om fisken
- Forbrugerne er helt bevidste om, at fisk kan indeholde miljøfremmede kemiske stoffer som tungmetaller og dioxin. Ligesom de også har hørt om problemer med miljøbelastende fangst- og opdrætsmetoder. Men samtidig har vi fået af vide, at det er vigtigt at spise meget fisk, fordi de indeholder vitaminer, mineraler og sunde fedtsyrer, siger Linette Mainz Jensen, kommunikationsmedarbejder i IMS, som har stået for undersøgelsen.

- Undersøgelsen peger på, at mange forbrugere oplever et dilemma mellem fisk som redning, en vej til et sundere liv. Og fisk som trussel - en potentiel risikofaktor, vi skal være på vagt overfor. Ikke mindst hvis man er gravid eller tænker på at blive det. Sammen med andre faktorer, kan det være en medvirkende årsag til, at danskerne trods en massiv informationsindsats stadig holder igen med fisken, siger Linette Mainz Jensen.

Mærkning efterlyses
Forbrugerne i undersøgelsens fokusgrupper efterspørger mere konkret information - både om fiskens mange gode egenskaber, men også om de mere problematiske sider.

Forbrugerne hilser den eksisterende mærkningsordning for økologiske fisk velkommen, men den er stadig ikke særlig udbredt og gælder kun opdrætsfisk. Desuden efterlyses et miljømærke, så det i højere grad bliver muligt at vælge til og fra hvad angår fx fangstmetoder, energiforbrug m.m.

- Undersøgelsen peger på et behov for nuanceret information om fisk som fødevare, som ligger ud over opskrifter og enkle kampagneslogans. Samtidig viser den, at forbrugerne ikke kan skæres over én kam. De oplevede dilemmaer håndteres forskelligt og forbrugernes behov for information er heller ikke ens, siger Linette Mainz Jensen.

IMS' temaside om fisk
For at komme forbrugerne i møde lancerer i slutningen af næste uge en temaside på www.miljoeogsundhed.dk med informationer, råd og links om fisk, miljø og sundhed. - Vi håber på, at temasiden kan blive hjælp for forbrugerne og gøre det lettere for dem at håndtere dilemmaerne mellem fiskens positive sundhedsgevinster og de mulige miljø- og sundhedsrisici, siger Linette Mainz Jensen.

Sundhed
Forskning: Avocado kan have en gunstig effekt på kolesteroltallet 

Avocado er rig på umættet fedt, kostfibre og plantestoffer - og netop derfor har frugten i flere år været interessant i forskning om kolesterol og hjertevenlig kost. En nyere gennemgang af forskningen peger på, at avocado især kan være relevant for mennesker med forhøjet eller forstyrret…

Læs mere
Kaffehjørnet
Kaffe og kræft - Hvad siger forskningen? 

Kaffe og kræft er et spørgsmål, der jævnligt dukker op, når forskning i kost og sundhed diskuteres. Kan kaffe øge risikoen for kræft - eller kan den faktisk have en forebyggende effekt?

Forskningen peger i dag på, at moderat kaffedrikning ikke øger kræftrisikoen, og at kaffe i nogle tilfælde kan…

Læs mere
Kaffehjørnet
Hvor længe virker koffein? Det siger forskningen 

Kaffe kan give et hurtigt energiboost i løbet af dagen, men drikkes den sent på dagen, så kan nogle af os have store udfordringer med at falde i søvn.

Hvor længe bliver koffein egentlig i kroppen - og hvor længe varer virkningen af en kop kaffe? Svaret afhænger både af mængden af koffein og af,…

Læs mere
Sundhed
Er svesker sunde? Fibre og lavt GI 

Er svesker sunde? Ja. Svesker er rige på fibre, antioxidanter, kalium og vitamin K. De har et lavt glykæmisk indeks og kan bidrage til både fordøjelse og knoglesundhed.

Læs mere
Sundhed
Overvægtig - Er viljestyrke nok til at tabe sig? 

For mange mennesker føles overvægt som et personligt nederlag. Noget, man burde kunne tage sig sammen til at ændre. Noget, der må skyldes for meget mad og for lidt bevægelse. Men for dem, der igen og igen har forsøgt, uden at få varige resultater, melder et andet spørgsmål sig: Hvad nu hvis kroppen…

Læs mere
Sundhed
Panodil eller kaffe - Hvad virker mod hovedpine? 

Hovedpine er en af de mest almindelige smerter i hverdagen, og mange tyr enten til en kop kaffe eller en smertestillende tablet for at få lindring. Men hvad virker egentlig bedst - kaffe eller paracetamol som fx Panodil? Svaret er, at begge dele kan hjælpe, men på forskellige måder. Forskning viser…

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Gaveidéer
^