Topmenu

Kategori: Kæledyr

Allergi er hos hunde 

Hver femte hund, der besøger dyrlægen, kommer pga. hud- og øreproblemer. Ikke alle hud- og øreproblemer skyldes allergi, men det er ofte tilfældet. Hvor vi mennesker som regel får allergisymptomer som kløende øjne og en næse, der løber, får hunde i stedet symptomer fra ører og hud.

Som ejer bør man reagere, hvis hunden begynder at klø sig, ryste meget på hovedet, hvilket kan skyldes irritation i ørerne, får røde øjne, røde ører, våde poter med røde misfarvninger i pelsen, fordi hunden slikker poterne, hudforandringer eller tilbagevendende diarré.

Symptomerne kan skyldes mange ting, men de er typiske for allergihunde, og har en hund først fået allergi, er det en kronisk lidelse, den skal leve med resten af livet. Derfor er det en god idé at få hunden udredt og i behandling så hurtigt som muligt.

Allergi hos hunde opdeles traditionelt i to typer;  Allergi overfor emner, der indåndes (atopi), som typisk viser sig hos hunde, når de er mellem seks måneder og tre år gamle, og allergi mod fødevarer, som oftest viser sig inden hunden er et år gammel.

Allergi er arveligt

Man bør avle på en hund med allergi, da risikoen for at hvalpene udvikler allergi, er stor. Hvis begge forældre har allergi, viser offentliggjorte undersøgelser, at risikoen for at afkommet bliver allergisk er 65%. Hvis en forælder har allergi, er risikoen 21 – 56%.

Udvikler din hund allergi, er det derfor vigtigt, at du kontakter din hunds opdrætter og orienterer om din hunds sygdom. Herved kan din opdrætter tage højde for din hunds diagnose i sin fremtidige avl.

Nogle hunderacer er mere udsatte

Ingen hunderacer kan se sig fri for allergi, men der er nogle hunderacer, der optræder hyppigere end andre i allergi-statistikkerne.

Skal du have ny hund, kan du med fordel undersøge, hvilke racer der har udfordringer med allergi og anden sygdom eller skade. Har du valgt en hunderace, der er disponeret for allergi, er det en god ide at sætte dig ind i, hvordan du bedst kan forebygge allergi hos din hund. På den måde kommer I godt fra start, og du kan måske helt undgå, at din hund får symptomer på allergi.

Atopi – hvad stiller man op?

Dyrlægen vil udelukke evt. andre årsager til symptomerne og dernæst foretage diverse undersøgelser. På baggrund af prøvesvar og hundens symptomer, stiller dyrlægen allergidiagnosen. Langt de fleste hundes allergi skyldes støvmider (80% af hunde i Skandinavien med allergi har denne form).

Flere allergier kan behandles med såkaldt hypersensibilisering, der består af en række indsprøjtninger af ganske små mængder af det, hunden er allergisk overfor. Det virker som oftest godt – men desværre ikke altid. Samtidig skal der støttes op om en sund hud ved at vaske hunden med en særlig shampoo og servere et allergivenligt foder. Der er efterhånden en del behandlingsmuligheder for en hund med allergi, og der udvikles hele tiden nye.

Foderallergi

Hunde kan, igen ligesom mennesker, være allergiske over for visse fødeemner. Her kan du i samarbejde med dyrlægen finde frem til et specialfoder, som hunden kan tåle, og derefter introducere forskellige fødeemner i ganske små mængder, for at finde ud af, hvad den ikke kan tåle. Det duer IKKE at prøve forskellige fodertyper en ad gangen, fordi det meste hundefoder indeholder mange forskellige ingredienser, så man ikke kan holde styr på, hvad det egentlig er, hunden får at spise. Det er en god ide at lægge en plan i samråd med dyrlægen.

Da det desværre er almindeligt med både atopi og foderallergi (44% af hunde med atopisk allergi er også allergiske over for foder), må hunden som regel spise specialfoder hele livet. Alt i alt kræver det, at du tager nogle hensyn i hverdagen, men hvis du tager dine forholdsregler og holder dig til det, der virker, kan hunden ofte få god livskvalitet.

Det kan du selv gøre

  1. Du kan holde din hund sund ved at undgå godbidder og foder med mange tilsætningsstoffer og konserveringsmidler. Du kan bl.a. lave godbidderne selv baseret på den viden, du har om, hvad hunden er allergisk overfor.
  2. Du kan have fokus på at styrke hudbarrieren, bl.a. ved at give forskellige fodertilskud, f.eks. omega-3 og omega-6 fedtsyrer. Det kan reducere kløen og styrke huden mod sekundære bakterie- og svampeinfektioner, som hunde med allergi ofte får.
  3. Give fodertilskud, der støtter op om en sund hud
  4. Bade hunden med specialshampoo
  5. Gøre rent
  6. Undgå at hunden kommer i kontakt med det, den ikke kan tåle. Blandt de fødeemner, som hunde oftest ikke kan tåle, er: Æg, kylling, nødder, svinekød og hvede
  7. Fodre med allergivenligt foder
  8. Soignere belastede hudområder hyppigt - læbefolder, øregange, mellem trædepuderne, mm.


Agria Dog Breed Profiles

Hos forsikringsselskabet Agria, har man med 'Dog Breed Profiles' samlet materiale på 180  hunderacer, som giver et unikt indblik i sundhedsstatussen hos de respektive racer. Et udvalg er præsenteret online, men ønsker man at få en specifik statistik tilsendt, så kan man sende en mail til agriabreedprofiles@agria.dk

Kæledyr
Problemhund? Sådan får du en rolig, tryg og ufarlig hund 

De fleste hunde bliver ikke problemhunde fra den ene dag til den anden. Uro, gøen, udfald, knurren og aggressiv adfærd begynder ofte længe før, hunden bider eller bliver svær at styre.

Læs mere
Kæledyr
Hvalpechok: Den første tid med hvalp kan ramme hårdt 

På sociale medier ligner hvalpelivet ofte ren idyl: små poter, leg i haven og hyggelige stunder i sofaen. Men for mange nye hundeejere bliver den første tid langt mere krævende end forventet - med søvnunderskud, konstant opsyn og tvivl om, om man gør det godt nok.

Læs mere
Kæledyr
Sommerens blågrønne alger kan forgifte din hund 

En tur til stranden eller søen er for mange hunde noget af det bedste ved sommeren. Men når vejret er varmt og vandet står stille, kan koncentrationen af blågrønne alger stige - og det kan være farligt for hunde, der bader eller drikker af vandet.

Læs mere
Kæledyr
Hund efter 60 - Vælg rigtigt 

Når børnene er flyttet hjemmefra, og arbejdslivet fylder mindre, får mange lyst til at få hund. Det er let at forstå. En hund giver selskab, faste rutiner, daglige gåture og en god grund til at komme ud - også på dage, hvor sofaen ellers trækker.

Læs mere
Kæledyr
Hvad er det med folk og deres hunde? 

Jeg bor i et område, hvor næsten hver anden husholdning har hund. Jeg bryder mig ikke om hunde – ikke fordi jeg er bange for dem, men fordi jeg er træt af at få deres efterladenskaber hængende under skoene.

Læs mere
Kæledyr
Når ferien slutter skal hunden også vænne sig til hverdagen 

Ferien er forbi, og vi skal vænne os til hverdagens rutiner igen. Det kan være en udfordring - ikke kun for os mennesker, men også for vores firbenede venner.

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Gaveidéer
^