Topmenu

Kategori: Parforhold

Hun føler, hun svæver mellem himmel og helvede i en hed affære med en kollega ...

Brevkassen: Affære med kollega  

Hej brevkasse

Jeg har igennem 5 uger haft en affære med en kollega. Både han og jeg er gift.

Vi flirter, elsker sammen og har skrevet mange frække sms´er sammen. Vi er begge utrolig glade for hinanden og har fantastisk sex sammen - meget ofte.

Jeg kan mærke, at tanker om vores forhold fylder rigtigt meget, så meget, at jeg nærmest føler mig afhængig og er helt besat af tanker, som: Ringer han snart? Skriver han snart? Skal vi ses i morgen? osv... De mange følelser og tanker fylder, og jeg føler, jeg er gået fra at svæve på en sky til at blive ked af det, hvis han ikke er opmærksom på mig hele tiden. Hver gang vi ses, bliver mine følelser gjort til skamme, for så er det så dejligt. Men tiden imellem vi ses - den er hård! Jeg ved, han også oplever 'tætheden' mellem os, men på en mere afslappet og 'mandeagtig' måde ..

Mit spørgsmål er: Tror du, at jeg bør tolke min store besættelse af manden, som et tegn til mig selv om, at det er for hårdt for mig mentalt, at fortsætte forholdet?




Tak for din mail, hvor du beskriver, hvordan din affære til en kollega dels bringer dig en masse glæde, når i er sammen - men samtidig også en belastning, fordi du føler dig nærmest besat af tvivl og længsel, når I er adskilte. Du beskriver, hvordan du føler en "afhængighed" af, konstant at have brug for at blive bekræftet i at forholdet stadig er lige hedt og tæt.

Din kollega og dig har begge fået vækket nogle måske slumrende følelser og seksuelle behov, hvilket sætter jer i en tilstand eufori. En eufori af flirt og sex, bekræftelse og tilfredsstillelse. Bagsiden af denne eufori er, at den i dit tilfælde kræver konstant næring: Ringer han? Sender han sms? Kan I ses snart? osv., som vel også rummer en bekymring for og overvejelser omkring, hvor længe affæren kan vare ved? Bliver det opdaget? Hvilke konsekvenser vil affæren kunne have?

Du skriver, at din kollega også er meget påvirket af jeres "tæthed", men på en mere ”mandeagtig” måde, hvor han måske ikke lider så meget ved adskillelsen, som du. For det er helt tydeligt, at du i øjeblikket er helt afhængig af den næring fra ham, der skal til for at holde euforien kørende. Fuldstændig som hvis man er på stoffer.

Du skriver, at du er ked af det, når I er adskilt og du ikke har hans fulde opmærksomhed, og du spørger om du bør tolke det, som et tegn til dig på, at det er for hårdt for dig mentalt, at være i et forhold, hvor du føler dig så afhængighed af konstant at skulle bekræftes. Mit svar til dig er, at kun du kan afgøre om prisen ved at leve denne affære helt ud, er for høj. Og om du er parat til at betale prisen, hvis jeres ægtefæller opdager forholdet.

Det er jo dejligt at mærke, at man stadig har masser af følelser og lidenskab, og at der findes en, der kan tænde disse lidenskaber. Men hvordan ser det ud i jeres familier? Vil det ødelægge for meget for alle implicerede, at du og din kollega udlever jeres magiske tiltrækning?

Jeg fordømmer ikke på nogen måde jeres affære, det er op til din moral og hvilke holdninger I har til utroskab. Hvis du når den erkendelse, dels at du ikke kan udholde tiden mellem I ses og dels at det går ud over dem, der er omkring dig. Ja, så må du gøre op med dig selv, om du skal lade fornuften råde og stoppe affæren mens legen er god.

Ingen tvivl om at det også vil blive hårdt. Alle de lidenskaber der nu står i fuld flor, lægger sig ikke bare lige til at sove igen. Det vil kræve en viljeshandling at gennemføre. Det er måske den trøst at huske på, at det som ikke får næring, efterhånden vil dø hen. Under alle omstændigheder vil den magi I oplever lige nu, aftage med tiden. Ligesom en hed forelskelse, som regel med tiden går over i noget mere dagligdags.

Jeg håber, at du udfra mine betragtninger omkring dit dilemma, kan nå til klarhed over hvordan du kan 'lande' din situation på bedste vis ...

Du ønskes mod, indsigt og handlekraft til at gøre det, der er det rigtige for dig og for alle de implicerede parter.

KvindeGuiden.dk 

 

Livsstil
​​​​​​​15 veje til et stærkt parforhold 

Et godt parforhold handler om mere end blot at bo sammen eller dele hverdagen. Det er en rejse, hvor to mennesker vælger hinanden hver dag, selv når livet bliver travlt eller udfordrende. Det kræver både indsats, nærvær og en oprigtig vilje til at forstå hinanden.

Men det behøver ikke at være så…

Læs mere
Livsstil
Flirt, kemi og første indtryk - det siger forskningen i dag 

Flirt handler ikke kun om replikker og timing. Meget af det, der afgør, om der opstår kemi mellem to mennesker, sker længe før den første samtale er færdig - og ofte uden at vi er bevidste om det. Nyere forskning i tiltrækning og social adfærd peger på en række mønstre, som stadig spiller en rolle i…

Læs mere
Parforhold
Parforhold uden sex  

Kære brevkasse

Jeg læste for nylig, at hvert syvende par aldrig har sex. Det ramte mig, for min mand gennem 13 år og jeg har næsten ingen sex.

Vi elsker hinanden, har respekt for hinanden og et godt liv med hus og tre børn. Vi taler ikke om, at der kan gå måneder imellem, men artiklen beskrev det…

Læs mere
Parforhold
Ensomhed i ægteskabet 

Hej Peter

Jeg føler mig meget ensom i mit parforhold. Min mand er psykisk sårbar og ekstremt optaget af sig selv. Med tiden er han blevet kold, vred og manipulerende. Jeg bliver frosset ude, skal kæmpe for forsoning og har opdaget, at han har løjet for at fremstå perfekt.

Læs mere
Parforhold
Smertefuldt ægteskab med uengageret mand 

Kære brevkasse

Jeg er træt og frustreret og har brug for et par ærlige råd.

Jeg har kendt min mand i 27 år, og vi har tre voksne børn. I mange år har jeg savnet hans interesse for både mig, børnene og vores hjem. Han arbejder meget, kommer sent hjem og bruger sin fritid på sig selv. Det har ført…

Læs mere
Sjæl & psyke
Jalousi og mistro 

Hej brevkasse

Jeg er i midten af 30’erne og har været sammen med min kæreste i 2 1/2 år. For det meste har vi det godt. Han er kærlig, og vi deler mange gode oplevelser. Men indimellem bliver han stærkt jaloux og mistroisk. Hvis jeg får en sms sent, ikke tager telefonen eller ikke kan ringe tilbage…

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Gaveidéer
^