Topmenu

Kategori: Sjæl & psyke

Administrer din energi 

Hvis du, trods netop afholdt ferie og masser af søvn, føler dig træt og uoplagt, så kan det, ifølge psykoterapeut Connie Kragelund, være, at du skal prøve at lægge mærke til hvordan du administrerer din energi. For måske findes der i dit liv særlige situationer og måske endda enkelte mennesker i din omgangskreds, som tapper dig for energi og overskud.

Prøv f.eks. at lægge mærke til, om der er et mønster i hvornår du føler dig tung, anspændt, irritabel og småstresset. Måske vil du hurtigt kunne se, at udvalgte situationer har en særlig tendens til at tappe dig for energi. Læg også mærke til om der er særlige situationer, der får dig til at føle dig lettere til mode, gladere og som bidrager til, at du føler et øget overskud.

Lav en liste

For rigtig at få et overblik over hvilket elementer der bidrager med energi og hvilke der dræner dig for energi, kan det være en god ide at udarbejde en liste.
Med listen er næste skridt, at overveje hvorvidt du vil leve med at energirøverne dræner dig for energi, eller om du vil handle og begrænse energirøverne i din hverdag.

”Det er nok utopisk at tro at man kan eliminere alle sine energirøvere”, siger psykoterapeut Connie Kragelund. ”Men man kan sigte mod at nå en balance, hvor man er bevidst om at beskæftige sig med tilstrækkelig energigivere til at opveje energirøverne.”

Få energiregnskabet i balance

De færreste af os kan undgå, at der er dage, hvor der er tryk på og hvor man næsten føler sig rendt over ende af energirøvere. Men her er vigtigt at balancere sit energiregnskab, ved efterfølgende at dage et par dage med energigivende mennesker og opgaver.

”Hav så vidt mulig højst to dage om ugen, som er totalt stressede eller ”sugende” – og lad dem altid blive fulgt af en dag, hvor du kan lade op.”, siger Connie Kragelund. ”Mange mennesker føler sig f.eks. drænet efter at have besøgt forældre og andre, som man også af pligt, må besøge. Her kan det f.eks. være en god ide at begrænse besøget til nogle få timer eller evt. alliere sig med andre omkring besøget, så man ikke føler sig fastlåst i situationen. Det kan også være en god ide at foretage sig noget aktivt sammen under besøget; gå en tur, besøge et museum, tage i biografen eller andre aktiviteter, som kan være anledning til at snakke om noget andet, end alt det der dræner en for energi”

Tag styringen og få overskud

Bare det at mærke og være bevidst om at man tager styringen og ind i mellem får sagt fra, kan bidrage til følelsen af, at der er mere balance i energiregnskabet.

”Det behøver ikke altid være med grovfilen,” siger Connie Kragelund. ”Det vigtige er, at du mærker din power, at du står ved dig selv og hvad der er godt for dig – så kan andre mærke den og du behøver ikke at kæmpe lige så meget. Når du opdager, at du ”synker passivt ned i stolen” og energien bare siver ud, så er det på tide at du kæmper dig op igen og handler”

Kom godt i gang …

Med følgende beskriver Connie Kragelund nogle almene psykologiske mekanismer, som inspiration til hvordan du kommer i gang med at værne om din energi:

  • Øv dig i at mærke fornemmelserne i din krop - kulde, varme, lethed, spændthed, afslappelse, ro, uro mv. og mærk efter hvordan din stemning og dit energiniveau er i nuet.
  • Øv dig i at mærke efter og overveje: ”Hvad får jeg det godt af, hvilke behov har jeg lige nu?”
  • Sørg for at opleve, mærke og afprøve nye ting i livet. Smag på verden, så du kan finde ud af, hvad du bedst kan lide og hvad du får det godt af.
  • Måske har du aldrig rigtig lært at sætte grænser, mærke dig selv, sætte dig selv nogle gode mål og træffe nogle bevidste valg. Søg viden, læs bøger der bidrager til selvindsigt og forståelse, tal med andre og lad dig inspirere af nogen, som er gode til det – og øv dig!
Sjæl & psyke
Ny digital hjælp skal gøre det lettere at være forælder til et barn i psykiatrien 

Når et barn eller en ung kommer i psykiatrisk behandling, bliver forældrene ofte dem, der selv må holde styr på møder, aftaler og kontakt til flere forskellige fagpersoner. Fra efteråret 2026 skal en ny digital løsning på sundhed.dk forsøge at samle forløbet ét sted og give familierne et bedre…

Læs mere
Sjæl & psyke
Hver tredje føler sig utilpas i badetøj - Kvinder er hårdest ramt 

For de fleste er en tur til stranden en vigtig del af sommerens aktiviteter. Men for en stor del af danskerne følger der også usikkerhed med, når tøjet skal af, og badetøjet på. En ny YouGov-undersøgelse foretaget for Gjensidige viser, at 34 procent af danskerne slet ikke eller kun i mindre grad…

Læs mere
Sjæl & psyke
Hvorfor får så mange flere ADHD- og autismediagnoser i dag? 

For 20-30 år siden kendte langt færre til ADHD og autisme. I dag fylder diagnoserne langt mere - i familier, skoler, på arbejdspladser og i den offentlige debat. Men hvorfor er antallet af diagnoser steget så meget?

Læs mere
Livsstil
Hvor meget kan du selv gøre for at forebygge demens? 

Kan man selv gøre noget for at forebygge demens? Kost, motion, socialt liv og behandling af syns- og høreproblemer kan have betydning for hjernens sundhed. Men forskningen viser også, at demensforebyggelse er mere kompleks, end mange enkle sundhedsråd får det til at lyde.

Læs mere
Livsstil
Selvmordstanker er tabu 

Danmark bliver ofte fremhævet som et af verdens lykkeligste lande. Alligevel er der hvert år flere hundrede mennesker, der mister livet til selvmord, og langt flere, som i perioder kæmper med selvmordstanker. Det er et paradoks, som kan være svært at rumme - og som sjældent fylder ret meget i den…

Læs mere
Sjæl & psyke
Styrende mor 

Hej brevkasse,

Jeg er 29 år og netop færdiguddannet fra universitetet. Overgangen til arbejdsløshed og meget tid alene har forstærket en tristhed, som egentlig har ligget under overfladen længe. Samtidig er mit anstrengte forhold til min mor blevet umuligt at ignorere.

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Gaveidéer
^