Årsager hos kvinden
- Nedsat eller ophævet funktion af æggelederne
Ses ofte som følge af underlivsbetændelse, som hyppigst skyldes klamydiainfektion. Underlivsbetændelse kan også opstå efter infektion med gonokokker (gonore) eller andre bakterier. Nedsat funktion af æggelederne kan desuden forekomme efter fx blindtarmsbetændelse eller kirurgiske indgreb i bughulen. - Følger efter graviditet uden for livmoderen
Graviditet uden for livmoderen kan beskadige æggelederen. Risikoen er øget hos kvinder, der tidligere har haft underlivsbetændelse. Skader på æggelederne kan efterfølgende give nedsat fertilitet. - Følger efter underlivsoperationer
Operationer på æggestokke eller i bækkenet, fx for cyster eller endometriose, kan medføre arvævsdannelse og sammenvoksninger omkring æggeledere og æggestokke, som kan forhindre ægget i at blive opfanget og transporteret korrekt. - Manglende ægløsning
Manglende eller sjælden ægløsning kan blandt andet skyldes polycystisk ovariesyndrom (PCOS). Tilstanden er karakteriseret ved hormonelle forstyrrelser og uregelmæssige eller manglende menstruationer og ses ofte sammen med øget tendens til overvægt og insulinresistens. - Forstyrrelser i hormonreguleringen
Sjældnere kan infertilitet skyldes sygdomme i hypofysen, skjoldbruskkirtlen eller binyrerne. Midlertidige hormonforstyrrelser kan også opstå ved stort vægttab, svær fysisk belastning, intensiv konkurrencesport eller længerevarende stress. - Manglende eller reduceret æg-reserve
Årsager kan være for tidlig overgangsalder, kirurgisk fjernelse af æggestokkene, følger efter kræftbehandling, arvelige tilstande eller kromosomforandringer som fx Turners syndrom. - Endometriose
Endometriose er en sygdom, hvor væv, der ligner livmoderslimhinden, vokser uden for livmoderen, fx på æggestokke eller i bughulen. Tilstanden kan give smerter, især ved menstruation og samleje, og kan være forbundet med nedsat fertilitet. - Sygdomme i livmoderen
I sjældne tilfælde kan infertilitet skyldes muskelknuder (fibromer), polypper eller medfødte misdannelser af livmoderen, som kan gøre det vanskeligt for et befrugtet æg at sætte sig fast.
Årsager hos manden
- Nedsat sædcelledannelse i testiklerne
Den hyppigste årsag til mandlig infertilitet er nedsat sædkvalitet, herunder for få sædceller eller nedsat bevægelighed. Årsagen er ofte ukendt, men der ses sammenhæng med manglende nedstigning af testiklerne i barndommen samt visse genetiske forhold. - Årebrok
Årebrok er udvidede blodkar i pungen, som kan øge temperaturen omkring testiklerne og påvirke sædproduktionen. Behandling kan i nogle tilfælde forbedre sædkvaliteten. - Antistoffer mod egne sædceller
Hos nogle mænd dannes der antistoffer mod egne sædceller, fx efter betændelse, traumer eller kirurgi i kønsorganerne. Disse antistoffer kan nedsætte sædcellernes bevægelighed og evne til at befrugte ægget. - Andre årsager
Der findes en række mere sjældne tilstande, herunder manglende sædafgang, at sæden løber bagud i blæren, medfødte eller erhvervede aflukninger af sædlederne, kromosomforandringer samt følger efter kemoterapi eller strålebehandling. Tidligere sterilisation kan også være årsag, hvis sædlederne ikke længere er gennemløbelige.
Kilde: Sundhedsministeriet
