Topmenu

Sådan får du en nænsom start på hverdagen efter ferien. Stop stress og begynd med nemme opgaver.

Det er ærgerligt, hvis man alt for hurtigt får opbrugt sit overskud efter ferien. Det handler om at få en nænsom start og tage fat på nogle nemme opgaver først, så man kommer tilbage i arbejdsrutinen.

8 tips til hvordan du kommer bedst i gang efter ferien 

Velkommen tilbage fra ferie. Vi håber, at du har nydt det og fået slappet af. Nu gælder det om at få en god start på hverdagen og ikke brænde al energi, det gode feriehumør og nyvundne overskud af på én gang. Her får du 8 gode tips, som er værd at have med, når du vender tilbage til jobbet.

  1. Stop stresstanker
    Stop stressende tanker om, hvad der venter af arbejdsopgaver og hverdagsudfordringer. Indstil dig på at tage én ting ad gangen. Gør dig umage for at være til stede i nuet. Husk, at det tager tid for krop og psyke at omstille sig til hverdagens tempo.
     
  2. Stå lidt tidligere op  
    Stå lidt tidligere op, end du plejer, så du har tid til at give dig selv en nænsom start på dagen.
     
  3. Bagud med opgaverne?  
    Når man kommer tilbage til jobbet efter ferie, kan man næsten per definition konstatere, at man er bagud. Opgaverne har hobet sig op over sommeren. Træk vejret, og husk, at det naturligvis tager tid at indhente det arbejde, der har akkumuleret sig over de to uger, du har været væk. Giv dig selv lov til at være bagud og til stille og roligt at indhente arbejdet.
     
  4. Tag fat på de nemme opgaver først
    Lad være med at kaste dig over de sværeste og mest krævende og komplicerede opgaver den første dag. Hvis du har nogle nemme opgaver, du kan på rygraden, så kom stille og roligt ind i arbejdsrutinen ved at tage hånd om dem først. Når du er oppe i omdrejninger igen, kan du tage fat på de mere udfordrende opgaver.
     
  5. Giv dine kollegaer en statusopdatering
    Husk at melde ud, hvis udsigten til at du får klaret dine opgaver i tide er kritisk. At opgaverne klares inden for deadline er ikke nødvendigvis dit ansvar alene, men det er dit ansvar at ajourføre din arbejdsgiver eller dine kollegaer og give dem en statusopdatering.
     
  6. Abstrahér fra kollegers dårlige adfærd
    Bed dine kolleger om hjælp, hvis du har brug for det. Ignorér det faktum, at nogen muligvis er lidt misundelige over din ferie, din solbrune hud, din ro og balance. Husk, at det på et tidspunkt bliver din tur til at hjælpe dem, når de vender hjem fra ferie.
     
  7. Undlad overarbejde 
    Det kan være fristende at starte op efter ferien med ekstra lange arbejdsdage, så man kan indhente noget af det forsømte. Men der er ikke noget som overarbejde, der hurtigt vil tappe dig for den energi, ro og balance, du netop har vundet ved ferie.
     
  8. Nyd dine ferieminder  
    Brug dine pauser i løbet af dagen til at tænke på nogle af de dejlige oplevelser, du har haft i løbet af sommeren, og nyd dine minder fra ferien.

 

Job & karriere
Havde ikke drømt om at være husmor  

Hej brevkasse

Jeg er 27 år, gift og gravid med vores andet barn. Vi har en søn på 16 måneder, hus og bil – men jeg er nyuddannet, arbejdsløs og føler mig fastlåst i et liv, der gik meget hurtigere end planlagt. Vi havde aftalt ét barn, og da jeg blev gravid igen, ønskede jeg en abort. Min mand…

Læs mere
Job & karriere
Når et alvorligt humør kan være en styrke 

Døjer du indimellem med dårligt humør eller en mere alvorlig sindsstemning, kan det føles som noget, der står i vejen for både glæde og overskud. Men forskning peger på, at et let negativt stemningsleje i visse situationer faktisk kan have overraskende fordele.

Læs mere
Spiritualitet
Brevkassen: Meditation mod stress? 

Hej brevkasse

Jeg har i de seneste dage haft det svært med mig selv jeg. Jeg føler mig nervøs, jeg har hjertebanken og let til gråd. Jeg har i en periode haft lidt for meget at se til på mit arbejde. Jeg er pædagog i en vuggestue og har snakket lidt med min leder og håber det måske vil blive bedre.…

Læs mere
Job & karriere
Udveksling af gaver på jobbet  

Hej Sanne

På min arbejdsplads forventes det, at man bidrager økonomisk, hver gang en kollega har fødselsdag eller jubilæum - typisk omkring 20 kr. pr. person.

Læs mere
Job & karriere
Guide til nye venskaber 

Hej brevkasse

Jeg er en kvinde i midten af tyverne, som stort set hele livet har følt mig ensom. Jeg har aldrig rigtig haft venner. Jeg har forsøgt både gennem job, skole og sport, men det er kun blevet til bekendtskaber - ikke nære relationer, hvor man kan tale om både stort og småt.

Læs mere
Job & karriere
Har det skidt på jobbet 

Jeg har det svært på mit arbejde, selvom selve jobbet er et drømmejob for mig. Jeg har været ansat i knap et år og er fortsat glad for mine arbejdsopgaver, men jeg trives dårligt med mine kollegaer.

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Gaveidéer
^