Topmenu

Kategori: Sjæl & psyke

Guide: Sådan opbygger du et varigt venskab

Lær, hvordan imødekommenhed og åbenhed kan føre til meningsfulde relationer, og hvordan du ved at engagere dig i fællesskaber, vise ægte interesse, og bruge effektiv kommunikation, kan udvikle bekendtskaber til varige venskaber.

8 gode råd til at skabe nye venskaber 

Der kan være rigtigt mange grunde til at man ikke har nære venner. Det kan bero på et bevidst valg, at man er introvert eller fx stærkt udfordret af generthed.

Men ifølge en undersøgelse, så handler det for mange mennesker om deres indstilling, og om hvorvidt de er villige til at gøre en aktiv indsats for at skabe de kontakter, der skal til for at udvikle et venskab.

Venskaber kommer man ikke sovende til, det bekræfter en amerikansk undersøgelse, der viser at der er en klar sammenhæng mellem indsats og venskaber.

I undersøgelsen blev deltagerne delt op i to grupper; Én gruppe der mente, at det kræver en aktiv indsats at danne og bevare venskaber, og én gruppe, der fandt at venskaber opstår som følge af held og tilfældigheder.

For deltagerne i gruppen der var indstillede på at gøre en aktiv indsats, fx ved at deltage i fællesarrangementer og interessefællesskaber, var chancerne for at skabe kontakter og opbygge varige venskaber, langt bedre end for gruppen der satsede på held.

For sidstnævnte blev deres indstilling en slags selvopfyldende profeti, som kom til udstyk, da de i undersøgelsen 5 år senere, raporterede at deres tilværelse var præget af ensomhed.

Sådan forbedrer du dine muligheder

Er man indstillet på at gøre en indsats, så behøver det ikke at være svært at få nye venner, for mange af de udfordringer man møder, kan faktisk takles med bevidst at bruge være lidt strategisk.

  1. Lad andre mærke din interesse

    Hvis andre ikke ved at du gerne vil have kontakt, så er det svært at få nye venner. Derfor er det vigtigt, at du viser åbenhed og interesse gennem din adfærd. Sætter du dig fx for dig selv i frokostpausen, så vil andre tolke det som at du ønsker at være i fred. Vælger du gang på gang ikke at møde op til fællesarrangementer, så holder folk op med at invitere dig. 
     
  2. Engager dig i fællesskaber

    Undersøg mulighederne for at være med i et fællesskab fx som frivillig i hjælpeorganisationer, frivilligt eller politisk arbejde, dyrke motion sammen med andre, eller fordyb dig i en hobby med andre med samme passion.

    Nu behøver man ikke have en masse fællesinteresser for at blive venner, men i fællesskaber, hvor man møder mennesker med samme interesser, er der fundament for et godt venskab.
     
  3. Et bekendtskab kan blive et venskab

    Overvej om der er nogen, du allerede kender overfladisk, som har potentiale til at blive en god ven.
     
  4. Tag det første skridt

    Du kan melde dig ind i stribevis af fællesskaber, men hvis du ikke udstråler imødekommenhed og snakker med folk, så får du stadig ikke venner. Husk, at enhver du taler med, kan vise sig at blive en god ven. 

    Åbn samtalen med små positive kommentarer, og se hvor det bærer hen: ”Har du også glædet dig til at være med i dag?” eller ”Er det ok, at jeg sætter mig her ved siden af dig?”. Du kan også give et kompliment: ”Nu har jeg stået og kigget på din kjole, og jeg vil bare sige, at den er så flot på dig!”, men undlad at gøre komplimentet for personligt, det kan gøre modtageren utilpas.
     
  5. Husk de gode manerer

    Gode manerer er vigtige, når du færdes blandt andre. Det giver et godt førstehånds indtryk og sender et signal om at du er et opmærksomt og ordentligt menneske. Det kan giver andre mod til at tage kontakt, og lyst til at lære dig bedre at kende.
     
  6. Øv dig i spejling af andres kropssprog

    At spejle kropssprog, kan have god indflydelse på en samtale og give indtryk af at være lyttende og interesseret. Prøv subtilt at efterligne udtrykket og bevægelserne hos den du taler med. Hvis de fx smiler eller læner sig frem, mens de taler til dig, så gør det samme.
     
  7. Udvis interesse og lyt!

    De fleste mennesker nyder at have andres opmærksom, og hvis de kan mærke, at den de taler med lytter med interesse, så fortæller de gerne om dem selv. Ved at lytte mere end du taler, vil du fremstå som venlig, interesseret og imødekommende. Hold øjenkontakt, nik, og følg op med spørgsmål eller kommentarer under samtalen.
     
  8. Hold samtalen i gang med smalltalk

    Hvis der synes at være interesse for at fortsætte samtalen, så prøv at holde den i gang ved at stille spørgsmål og fortælle lidt information om dig selv. Det behøver ikke være meget personligt, men blot vise, at du både kan lytte og bidrage med interessante bidrag til samtalen.

 

Kilde: Newall, Nancy & Chipperfield, Judith & Clifton, Rodney & Perry, Raymond & Swift, Audrey & Ruthig, Joelle. Causal beliefs, social participation, and loneliness among older adults: A longitudinal study. Journal of Social and Personal Relationships - J SOC PERSON RELAT. 26. 273-290. 10.1177/0265407509106718.

Sjæl & psyke
Ny digital hjælp skal gøre det lettere at være forælder til et barn i psykiatrien 

Når et barn eller en ung kommer i psykiatrisk behandling, bliver forældrene ofte dem, der selv må holde styr på møder, aftaler og kontakt til flere forskellige fagpersoner. Fra efteråret 2026 skal en ny digital løsning på sundhed.dk forsøge at samle forløbet ét sted og give familierne et bedre…

Læs mere
Sjæl & psyke
Hver tredje føler sig utilpas i badetøj - Kvinder er hårdest ramt 

For de fleste er en tur til stranden en vigtig del af sommerens aktiviteter. Men for en stor del af danskerne følger der også usikkerhed med, når tøjet skal af, og badetøjet på. En ny YouGov-undersøgelse foretaget for Gjensidige viser, at 34 procent af danskerne slet ikke eller kun i mindre grad…

Læs mere
Sjæl & psyke
Hvorfor får så mange flere ADHD- og autismediagnoser i dag? 

For 20-30 år siden kendte langt færre til ADHD og autisme. I dag fylder diagnoserne langt mere - i familier, skoler, på arbejdspladser og i den offentlige debat. Men hvorfor er antallet af diagnoser steget så meget?

Læs mere
Livsstil
Hvor meget kan du selv gøre for at forebygge demens? 

Kan man selv gøre noget for at forebygge demens? Kost, motion, socialt liv og behandling af syns- og høreproblemer kan have betydning for hjernens sundhed. Men forskningen viser også, at demensforebyggelse er mere kompleks, end mange enkle sundhedsråd får det til at lyde.

Læs mere
Livsstil
Selvmordstanker er tabu 

Danmark bliver ofte fremhævet som et af verdens lykkeligste lande. Alligevel er der hvert år flere hundrede mennesker, der mister livet til selvmord, og langt flere, som i perioder kæmper med selvmordstanker. Det er et paradoks, som kan være svært at rumme - og som sjældent fylder ret meget i den…

Læs mere
Sjæl & psyke
Styrende mor 

Hej brevkasse,

Jeg er 29 år og netop færdiguddannet fra universitetet. Overgangen til arbejdsløshed og meget tid alene har forstærket en tristhed, som egentlig har ligget under overfladen længe. Samtidig er mit anstrengte forhold til min mor blevet umuligt at ignorere.

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Gaveidéer
^