Topmenu

Kategori: Sundhed

40 - 44-årige får flere aborter

40 - 44-årige får flere aborter 

Aborttal for 2003 viser en stigning i antallet af aborter, hvoraf aldersgruppen 40-44 år tegner sig for den største procentvise stigning...


Sundhedsstyrelsen udgav i november 2004 de foreløbige aborttal for 2003. I alt er der blevet registreret 15.567 aborter i forhold til 2002, hvor der blev foretaget 14.991 aborter. De 40-44 årige tegner sig for den største procentvise stigning på 18,3 procent. Ud af 15.567 aborter blev der således foretaget 990 aborter blandt kvinder mellem 40 og 44 år. Charlotte Wilken-Jensen mener, at stigningen hos de 40-44 årige kalder på øget opmærksomhed fra sundhedsvæsenets side:

"Vi må sætte ind med øget information til kvinderne om egnede præventionsmetoder", siger Charlotte Wilken-Jensen og peger på en række præventionsmetoder, som kan anbefales til kvinder i 40'erne. "Vi ved fra en undersøgelse foretaget for Sex & Samfund, at bivirkninger ved præventionsmidler i den alder er den vigtigste faktor for kvinderne i deres valg og fravalg, og derfor må vi ud med masser af information, bl.a. om de helbredsfordele der er ved forskellige metoder".

Informationsindsatsen skal ifølge Charlotte Wilken-Jensen rettes mod at oplyse kvinderne om, at det ikke er farligt at spise p-piller, selvom man er mellem 40 og 44 år. "Tværtimod er der helbredsfordele forbundet med at indtage p-piller inden for den aldersgruppe, hvis man vel og mærke er rask og ikke-ryger", udtaler Charlotte Wilken-Jensen. Hun mener, at det er vigtigt at give kvinderne information om, at p-piller virker effektivt regulerende på både uregelmæssige og kraftige menstruationsblødninger, mindsker menstruationssmerter og præmenstruelle spændinger, og at de til en vis grad lindrer begyndende klimakterielle gener. Udover p-piller som oplagt præventionsmetode til de 40-årige kvinder nævner Charlotte Wilken-Jensen hormonspiralen, fordi netop denne metode har vist sig at kunne have store fordele for kvinder i 40'erne:

"Hormonspiralen er velegnet til behandling af de blødningsforstyrrelser, som skyldes hormonsvingninger, og samtidig virker den også effektivt på menstruationssmerter", siger hun. "Ved brug af hormonspiral vil kvindens menstruationer på sigt helt ophøre, fordi væksten af livmoderslimhinden bliver undertrykt, og det kan være en fordel for kvinderne i 40'erne", understreger Charlotte Wilken-Jensen.

Stigningen i antallet af aborter blandt de 40-44 årige er mest udtalt i Københavns Amt og Vejle Amt, samt i København og Frederiksberg kommune.

I bogen "Præventionsguide" redigeret af Charlotte Wilken-Jensen og Beth Lilja Pedersen kan fagfolk få yderligere oplysninger om de forskellige præventionsmetoder. Bogen blev i 2003 opdateret med et særskilt kapitel omhandlende prævention til kvinder i 40'erne.


Sundhed
Antibiotikaresistens - Hvad er det, og kan udviklingen bremses? 

Der er skrevet så meget om faren ved antibiotikaresistens, at man næsten kan gyse ved tanken. Men hvad betyder det egentlig - og risikerer vi virkelig, at antibiotika en dag ikke virker?

Læs mere
Sundhed
Kan man tygge sig til en bedre hukommelse? 

At tygge maden grundigt forbindes normalt med fordøjelsen. Men forskning peger på, at vores evne til at tygge også kan hænge sammen med, hvor godt hjernen fungerer med alderen.k hjælper teksten.

Læs mere
Sundhed
Demens og livsstil: Nyt studie viser, hvilke risikofaktorer der forbindes med forandringer i hjernen 

Blodtryk, kolesterol, rygning og diabetes har ikke kun betydning for hjertet. De kan også hænge sammen med forandringer i hjernen, som senere kan spille en rolle ved demens. Det viser et nyt studie fra Lund Universitet, hvor forskere har fulgt knap 500 personer i omkring fire år.

Læs mere
Sundhed
Wegovy og hjertet 

Wegovy er mest kendt som vægttabsmedicin, men de senere år er præparatet blevet interessant af flere grunde end vægttab. Forskning viser nemlig, at Wegovy hos en bestemt gruppe patienter også ser ud til at kunne mindske risikoen for alvorlige problemer med hjerte og blodkar.

Læs mere
Sundhed
Type 2-diabetes - Ny viden om hjerte, nyrer og behandling 

Diabetes er langt mere end forhøjet blodsukker. Det er en kronisk sygdom, som over tid kan påvirke blodkar, hjerte, nyrer, øjne og nerver. Type 2-diabetes er den mest almindelige form, og antallet af danskere med sygdommen er steget markant de seneste årtier.

Læs mere
Livsstil
Forskning: Skærmtid er ikke bare skærmtid 

Mange timer foran fjernsynet er ikke det samme som mange timer foran en computer. Flere undersøgelser peger på, at det ikke kun handler om, hvor længe man sidder ned - men også om, hvad hjernen laver imens.

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Gaveidéer
^