18 år mod madspild - Kampen fortsætter 

Selina Juul: Fremskridtene er ikke altid synlige

Selina Juul, stifter og bestyrelsesformand for Stop Spild Af Mad, beskriver udviklingen sådan:

"Da Stop Spild Af Mad blev startet for 18 år siden, var madspild stort set usynligt i den offentlige debat. I dag ser vi resultaterne af mange års fælles indsats. Fremskridtene består ofte af den mad, der aldrig bliver spildt - og den slags forebyggelse er sjældent synlig."

Vi ser ikke al den mad, der bliver brugt i tide. Brødet, der blev lagt i fryseren, de bløde tomater, der kom i suppen, og resten fra aftensmaden, der blev spist til frokost næste dag, optræder ikke i nogen statistik. Alligevel tæller det, især når de små valg bliver til faste vaner.

Når vi smider mad ud, spilder vi langt mere end maden

En madvare begynder ikke sit liv på supermarkedets hylde. Før den når frem til os, er der brugt jord, vand, energi, arbejdskraft, emballage, køling og transport, og når maden så ender i affaldet, går disse ressourcer også tabt. En bakke jordbær har krævet dyrkning, vand, høst, sortering, emballering og køling. Produktionen af især kød og visse mejeriprodukter kan kræve betydelige mængder jord, vand og energi. Miljøbelastningen forsvinder ikke, fordi varen bliver kasseret.

Madspild er derfor ikke kun et spørgsmål om privatøkonomi. Det hænger sammen med vores samlede forbrug af naturens ressourcer og med det pres, fødevareproduktionen lægger på klima, vandmiljø og biodiversitet.

Siden 2018 har den danske grøntsagsproducent Nordic Greens i samarbejde med Stop Spild Af Mad reddet 4,5 millioner enheder skæve og ukurante grøntsager. Råvarerne er blevet købt af forbrugere, som har vist, at anvendelighed og smag betyder mere end ensartet udseende.

En krum agurk smager ikke dårligere. En gulerod med to ben kan bruges på samme måde som en lige. Et æble med en mindre plet kan stadig blive til et mellemmåltid, en kage eller æblemos.

Læs mere om danskernes opbakning til skæve frugter og grøntsager.

Vi kan ikke kræve mindre madspild og samtidig forvente fejlfri råvarer, fyldte hylder frem til lukketid og et stort udvalg af alle fødevarer året rundt.

Europas advarsler er blevet umulige at overse

Behovet for at beskytte klima, natur og ressourcer er mere påtrængende end tidligere. Konsekvenserne findes ikke kun i beregninger om fremtiden. De ses allerede på tværs af Europa.

I sommeren 2026 har omfattende naturbrande ramt blandt andet Frankrig, Spanien og Grækenland efter perioder med intens varme, tørke og kraftig vind. Hundredtusinder er blevet evakueret, og brandfolk har mistet livet under arbejdet med at bekæmpe flammerne.

Udviklingen følger et alvorligt 2025, hvor naturbrande ødelagde det største registrerede areal i Europa. Samme år førte 70 procent af Europas floder mindre vand end normalt, mens havtemperaturen i den europæiske region var den højeste, der hidtil er målt.

Den enkelte pose kartofler i skraldespanden skaber naturligvis ikke en naturbrand, tørke eller oversvømmelse, men vores samlede produktion og forbrug påvirker klimaet og presset på naturens ressourcer. Når vi producerer fødevarer, som aldrig bliver spist, har belastningen været unødvendig.

Hvilken fremtid giver vi vores børn?

Spørgsmålet er ikke kun, hvordan vi selv ønsker at leve i de kommende år. Det drejer sig også om de miljøskader, vi risikerer at efterlade til vores børn og børnebørn. De skal leve med følgerne af det pres, vi lægger på klima, natur, vand, jord og råvarer. De arver ikke kun de fremskridt, vi skaber, men også de problemer, vi undlader at løse.

Det betyder ikke, at den enkelte familie skal bære ansvaret for hele verdens miljøproblemer. Virksomheder, fødevareproducenter, detailhandel og politikere har et langt større ansvar for at ændre de systemer, der skaber overproduktion og spild. Men vores egne vaner er heller ikke uden betydning. Når vi bruger maden, begrænser unødvendige indkøb og passer bedre på de ressourcer, vi allerede har, viser vi også vores børn, hvilken retning vi ønsker.

Børn lærer ikke kun af det, vi siger. De lægger også mærke til, hvad vi gør. De ser, om rester bliver betragtet som mad eller affald, om en skæv gulerod bliver valgt fra, og om ting bliver repareret eller straks erstattet af nye.

De miljøvenlige valg skal passe ind i hverdagen

Miljødebatten kan hurtigt blive så omfattende, at man mister modet, før man er begyndt. Vi bliver bedt om at tænke over mad, energi, transport, tøj, affald, emballage og næsten alt, vi køber. Ingen kan træffe det bedste valg hver gang. Målet bør heller ikke være et fejlfrit hjem, hvor intet nogensinde går til spilde.

En realistisk vej er at indrette hverdagen, så de miljøvenlige valg bliver lettere og mere naturlige. Vi kan se i køleskabet, før indkøbslisten skrives, og planlægge måltiderne efter det, der allerede findes. Brød og rester kan fryses ned i passende portioner, og råvarerne med kortest holdbarhed kan bruges først.

Det hjælper også at kende forskellen på ‘bedst før’ og ‘sidste anvendelsesdato’. Mad, der har passeret ‘bedst før’, kan ofte stadig spises, når den ser normal ud, dufter rigtigt og smager, som den skal. ‘Sidste anvendelsesdato’ bruges derimod på letfordærvelige varer, som ikke bør spises efter datoen.

Læs KvindeGuidens guide til madvarernes holdbarhed.

Flere måltider kan baseres på danske råvarer i sæson. Det giver en naturlig variation gennem året og kan i mange tilfælde begrænse behovet for lang transport og længere tids opbevaring. Jordbær, asparges, ærter, æbler, rodfrugter og kål behøver ikke være tilgængelige i samme omfang hele året.

Madspild hænger sammen med resten af vores forbrug

Når vi først ser nærmere på madvanerne, bliver andre muligheder ofte tydelige: Affald kan sorteres, så materialerne kan bruges igen. Energiforbruget kan mindskes ved at slukke lys og apparater, fylde vaskemaskinen og undgå unødvendig opvarmning. Tøj kan bruges længere, repareres eller købes brugt. Før vi køber noget nyt, kan vi overveje, om varen dækker et reelt behov, eller om noget, vi allerede ejer, kan bruges.

Det er ikke et krav om, at alle skal leve på samme måde. En families muligheder afhænger af økonomi, bolig, helbred, arbejdstider og adgang til varer og transport. Men de fleste af os har områder, hvor en mindre ændring kan passe ind uden at gøre hverdagen mere besværlig.

"Vi kan ikke løse miljøproblemerne hver for sig, men vi kan indrette hverdagen, så de miljøvenlige valg bliver mere naturlige. Når vi mindsker madspild, sorterer affald, bruger mindre energi, vælger danske råvarer i sæson og køber mindre nyt, tager vi ansvar for den del, vi selv har indflydelse på," siger Louise Pagsberg, redaktør på KvindeGuiden.

Kampen har ingen udløbsdato

Virksomheder, butikker, producenter og politikere har et stort ansvar. Fødevaresystemet skal indrettes, så spiselige råvarer ikke bliver sorteret fra, og så overskudsmad anvendes frem for at blive kasseret.

EU har fastsat bindende mål om, at madspildet inden udgangen af 2030 skal reduceres med 10 procent i fødevareforarbejdning og produktion og med 30 procent pr. indbygger samlet i detailhandel, restauration, fødevareservice og husholdninger. Reduktionen måles i forhold til det årlige gennemsnit for perioden 2021-2023.

Målene kan ikke nås gennem gode hensigter alene. De kræver ændringer i hele fødevarekæden og i de millioner af hjem, hvor maden bliver købt, opbevaret og tilberedt.

Efter 18 års arbejde er madspild ikke længere et overset problem. Det skyldes i høj grad Selina Juul, som med Stop Spild Af Mad satte emnet på dagsordenen og gjorde forbrugerne til en aktiv del af kampen. Organisationen har siden været med til at ændre danskernes vaner, detailhandlens praksis og den politiske debat.

Men den brede opbakning må ikke få os til at tro, at arbejdet er færdigt. De store danske spildmængder viser det modsatte. Vi kan begynde med den næste indkøbsliste, den næste rest fra aftensmaden og den næste skæve grøntsag i butikken.

Kampen mod madspild fortsætter. Det, vi vælger i dag, er også med til at forme den verden, vores børn skal overtage.

Kilder

• Stop Spild Af Mad, pressemeddelelse, 29. juli 2026.
• Reuters, naturbrande i Europa, 30. juli 2026.
• WMO og Copernicus, European State of the Climate 2025.
• Europa-Kommissionen, EU-mål for reduktion af madspild frem mod 2030.