- “Du skal bare vænne huden til solen”
Nej. Hudens evne til at tilpasse sig UV-stråling er begrænset. Risikoen for hudkræft handler ikke kun om solskoldninger, men om den samlede mængde UV-stråling, du udsættes for gennem livet. - “Solcreme indeholder farlige kemikalier”
Ikke korrekt. Solcreme, der er godkendt i Danmark, er gennemtestet og vurderet sikker.
Dog knytter der sig en vis risiko for allergi til enkelte kemiske solfiltre, især octocrylene. Foretrækker du at minimere risikoen, kan du vælge solcremer med fysisk filter (zinkoxid eller titaniumdioxid) eller produkter mærket med Den Blå Krans, Asthma Allergy Nordic eller Svanemærket. - “Solcreme blokerer for D-vitamin”
Ikke i praksis. Kroppen danner D-vitamin ved ganske kort eksponering af hud – få minutter på ansigt og hænder er nok, selv med solcreme på. Det er vigtigt at beskytte sig mod skadelig UV-stråling uden at fravælge solcreme af frygt for D-vitaminmangel. - “Solbriller forhindrer kroppen i at danne D-vitamin”
Nej. D-vitamin dannes i huden, ikke i øjnene. Solbriller beskytter øjnene mod UV-skader på linse og nethinde og bør bruges som en naturlig del af solbeskyttelsen. - “Det er kun farligt at blive forbrændt”
Nej. Hudkræftrisikoen handler om den samlede UV-dosis gennem livet – ikke kun om solskoldninger. Selv uden synlige forbrændinger kan UV-stråling skade hudens DNA og øge risikoen for hudkræft. - “Sol er altid sundt, bare du undgår SPF”
Nej. Sollys er en vigtig kilde til D-vitamin, men overdreven UV-eksponering skader hudens celler og øger risikoen for hudkræft – også uden synlige solskoldninger. Frygten for kemiske solfiltre har fået nogle til helt at undgå solcreme, men risikoen ved ubeskyttet sol er langt større end den potentielle risiko ved godkendte solfiltre. Balancen er vigtig: Beskyt dig med tøj, skygge og solcreme – og få stadig den nødvendige D-vitamin gennem kortvarig eksponering på arme og ansigt. - “Man skal kun beskytte sig i udlandet – ikke i Danmark”
Nej. I Danmark kan UV-indekset nemt nå op over 6-7 om sommeren. Ved UV-indeks 3 eller højere anbefales solbeskyttelse – også på kølige eller let skyede dage. - “Hvis jeg ikke bliver rød, er min hud ikke skadet”
Nej. Du kan godt få alvorlige UV-skader på huden uden synlig rødme. Skaderne akkumuleres over tid og kan føre til hudkræft og tidlig ældning. - “Mørk hud behøver ikke solbeskyttelse”
Nej. Mørkere hud har mere melanin og dermed bedre naturlig beskyttelse, men risikoen for solskader og hudkræft er stadig til stede. Alle hudtyper bør beskytte sig med tøj, hat, skygge og solcreme. - “Solarium er en sikker måde at få farve på”
Nej. Solarium udsætter huden for kunstig UV-stråling, som øger risikoen for hudkræft betydeligt – både modermærkekræft og almindelig hudkræft. Både WHO og Sundhedsstyrelsen fraråder brug af solarium, særligt for børn og unge. Mange tror fejlagtigt, at en solariebruning opbygger hudens modstandskraft mod solen, men solariebrug skader huden på samme måde som naturlig UV-stråling – og øger kun den samlede UV-dosis, kroppen udsættes for i livet.
Er solens stråler ufarlige, så længe man ikke bliver forbrændt? Beskytter solarium mod solskader? Blokerer solcreme dannelsen af D-vitamin? Vi gennemgår ti sejlivede påstande og skiller fakta fra fiktion.
10 myter om sol og sundhed – hvad holder, og hvad gør ikke?
Side 1 af 16
Side 1 af 16
