Kan man tillade sig at være vred?

Kan man tillade sig at være vred?

Kan man tillade sig at være vred?  

Fra brevkassen: Hun er vred og ked af at finde ud af at hendes kæreste, i begyndelsen af deres forhold, havde sex med sin ex-kæreste. Men dengang var deres forhold casual og de havde ikke snakket om nogen "spilleregler".

____________________________________________

 

Hej brevkasse.
Jeg er i en situation, hvor jeg har brug for at få en tredjeparts synspunkt, for jeg kan ikke helt selv overskue det med alle mine egne følelser involveret.
Jeg har en kæreste, som jeg er rigtig glad for. Vi begyndte at se hinanden tilbage i oktober sidste år, men er først blevet rigtige kærester i slutningen af januar. Dog var vi enige om, at vi nok havde været uofficielle kærester et udefineret stykke tid inden da, men idet vi gik på studie sammen, tog det en del tid før vi blev helt officielle. Inden da var vi bare casual og havde ikke snakket om nogen ''spilleregler''.
Vi har, efter vi er blevet kærester, snakket om, om den anden har været sammen med andre i den tid hvor vi sås, men ikke var erklærede kærester. Jeg har ikke selv været det, og ligeså har han benægtet.
Min situation opstår, da han for nylig smider, at han faktisk HAR været sammen med andre i den periode hvor vi så hinanden. Han har haft sex med sin ex-kæreste omkring jul. Jeg føler mig nu splittet. Jeg blev rigtig vred og ked af det over det da han sagde det.
Der var flere aspekter i det: dels følte jeg mig snydt fordi han havde løjet overfor mig de gange vi havde snakket om det.
Dels følte jeg mig svigtet idet jeg synes vi var ret involverede på det tidspunkt, selvom vi ikke reelt var kærester.
Mit spørgsmål er så om jeg kan tillade mig at være vred og ked af det?
Vi var jo ikke kærester da han gjorde det - men vi blev det alligevel 4 uger efter.
Hvordan skal jeg reagere på det her?

Anonym

____________________________________________

I din mail skriver du, at du er glad for din kæreste, men at du har det dårligt med, at han dels har løjet for dig og dels har været sammen med hans ex-kæreste kort før I bliver officielle kærester og efter at I, en længere periode, har været tætte på hinanden.

Nu findes der jo ikke en klar sandhed for, hvad der er rigtigt eller forkert i forhold til det, din kæreste har gjort. Men jeg vil gerne give dig min refleksion på den adfærd, som har gjort dig både vred og ked af det. Min refleksion skal ses både på baggrund af mit eget værdisæt og en professionel tilgang til, hvor meget det betyder for et forhold, at man kan have tillid til, at begge holder sig til sandheden: Jeg kan sagtens forstå, at du er ked af at din kæreste i første omgang lyver for dig, for senere at "smide" sandheden lige for næsen dig. En for dig noget overraskende sandhed, at han har haft sex med hans ex-kæreste kort før I bliver officielle kærester.

Din tvivl om hvorvidt du kan tillade dig, at være vred over at din kæreste havde sex med sin ex-kæreste er lidt mere blandet. I havde på det tidspunkt, hvor det skete, ikke aftalt noget regelsæt for jeres forhold, så man kan jo ikke kalde det et klart svigt af en aftale. Alligevel kan det føles som et svigt, fordi du ikke selv oplevede jer som "frie" mht. at have sex med andre.

For mig kunne det se ud til, at han lige skulle have afprøvet om han stadig følte noget for ex-kæreste inden han gjorde jeres forhold officielt. Jeg forstår godt at du er vred og føler en form for svigt. Alligevel kan du ikke bebrejde ham, at det er forkert, det han har gjort. I havde ikke nogen aftale om troskab på dette tidspunkt.

Jeg tror, at det er vigtigt, at I laver en meget klar aftale om jeres forventninger til, dels det at tale sandt til hinanden, dels nogle klare definitioner af, hvad troskab er i jeres forhold. Din kæreste har måske en lidt anden tilgang til sandheden end du har, derfor er det vigtigt at I får afstemt jeres forventninger til hinanden.

Jeg håber at dette vil hjælpe på din tvivl om, hvad du kan tillade dig. Du har god grund til at både være vred og ked af det skete, men du kan næppe bebrejde ham at han havde sex med ex-kæreste, på det tidspunkt hvor det fandt sted. Det du kan gøre nu, er at få tydeliggjort dine krav, så I begge er enige de spilleregler, som jeres forhold skal hvile på.

Held og lykke med et godt forhold fremover til den mand, som du er glad for og som derfor også må indeholde en masse gode egenskaber, som du nyder godt af.


Sjæl & psyke
Misundelse 

Om den lille, grimme, nagende følelse, som alle kender, men ingen af os har lyst til at kendes ved.

Læs mere
Sjæl & psyke
Hun finder sine drømme frastødende  

Fra brevkassen: Det generer og bekymrer hende, at hun har erotiske drømme om sine stedsønner, og hun spørger psykologen, hvorfor hun har sådan nogle drømme, når hun på alle måder finder dem forkerte.

Læs mere
Sjæl & psyke
Voksen - men stadig morsyg 

Fra brevkassen: Hun er flyttet hjemmefra, men har så svært ved at slippe sin mor og skal helst tale med hende dagligt.

Læs mere
Sjæl & psyke
Sladder og anklager 

Fra brevkassen: Der bliver snakket og rettet alvorlige anklager mod en bekendt, men hun er i tvivl om historierne er sande, og hvordan hun skal forholde sig.

Læs mere
Sjæl & psyke
Hvordan får man styr på vreden? 

Fra brevkassen: Hun er frustreret og skræmt over sine egne voldsomme vredesudbrud, og bekymret for hvordan det påvirker børnene.

Læs mere
Sjæl & psyke
Bedre selvværd, af psykolog Irene Oestrich 

Et højt selvværd er roden til vores trivsel livet igennem. Med psykolog Irene Oestrich bog får du 10 trin til at styrke selvværdet og selvtilliden ...

Læs mere
Sjæl & psyke
Hun savner sin hemmelige elsker  

Fra brevkassen: Hun er frustreret, vred og forvirret efter hendes hemmelige elsker gennem 15 år, har forladt hende for at hellige sig sit nye, faste parforhold...

Læs mere
Sjæl & psyke
Han gør det forbi igen og igen 

Fra brevkassen: Han er charmerende og omsorgsfuld, og hun synes deres forhold er godt. Alligevel har han flere gange, og uden forklaring, gjort det forbi ...

Læs mere
Sjæl & psyke
Hun er gift og har børn - men er forelsket i en anden 

Fra brevkassen: Hun er 42 og har to store børn med sin mand gennem 20 år. Nu har hun mødt en yngre mand og oplever en samhørighed med ham, hun ikke har oplevet før. Nu overvejer hun, om hun skal følge sit hjerte og forlade mand og børn …

Læs mere
Sjæl & psyke
Ingen lyst til socialt samvær 

Fra brevkassen: Hun undrer sig og er frustreret over, at hun de seneste år ikke har haft lyst eller overskud til at omgås andre mennesker og deltage i sociale sammenhænge …

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
^