Han håner og nedgør hende

Han håner og nedgør hende 

Fra brevkassen: Han er ellers sød, kærlig og forstående, men når de ind imellem har et skænderi, bliver han ekstremt vred, og håner og nedgør hende ...

___________________________________

 

Hej brevkasse.


Vi er et par sidst i tyverne, som elsker hinanden og normalt har et velfungerende forhold. Når jeg skriver er det fordi vi imidlertid har et stort problem omkring måden min kæreste får afløb for sin vrede på. Når vi skændes bliver han enormt vred, håner, nedgør og gør grin med mig.

For mig er det som om han skifter personlighed, jeg kan slet ikke kende ham. Det gør mig ked af det og bange, og jeg begynder næsten hver gang at græde, hvilket får ham til at håne mig endnu mere. Når han er vred, kan han svine mig til i flere timer, uden at være i stand til at lytte eller reagere på, hvor ked af det jeg bliver. Det kan ofte tage flere dage før han ikke er vred mere, og selv dér synes han ikke, han har gjort noget galt, da det jo er mig der har gjort ham vred.

Det er så frustrerende, at han vender sig imod mig på den måde. Det bryder den tillid jeg har til ham, og det er for mig fuldstændig uacceptabel opførsel.
Jeg har oplevet den form for reaktion fra ham 7-10 gange gennem de to år vi har været kærester. Sidste gang det skete, satte jeg foden i gulvet og sagde at han skulle gøre noget ved det, ellers kunne vi ikke fortsætte sammen. Jeg kan på ingen måde retfærdiggøre at være kæreste med en der behandler mig på den måde - også selvom at det er sjældent, at det sker, og selvom han ellers er kærlig, sød og forstående.

Måske bør jeg nævne, at min kæreste har haft en meget problemfyldt barndom med massive svigt fra sine forældre. Han har ikke kontakt med dem, og er generelt set kommet rigtig flot igennem det. Jeg er dog overbevidst om, at han dog ikke er umærket af sine meget turbulente barndom.

Jeg har aldrig mødt nogen med et sådan temperament, mangel på empati og evne til at gøre sig fuldstændig kold når han er vred. Udover det, har han svært ved at kaste sig følelsesmæssigt ud i nye ting. Han har f.eks. ikke lyst til at flytte sammen med mig, hvilket jeg virkelig gerne vil. Han har også sagt, at han ikke elsker mig, fordi han skal være 100% tryg før at han kan give slip og give efter for den slags store følelser. Det er selvfølgelig enormt frustrerende og hårdt for mig, men jeg vælger at tro på, og kan både se og mærke, at han holder utrolig meget af mig.

Jeg har ikke forstand på, hvordan barndommen helt eksakt kan påvirke en, men for mig at se er det meget tydeligt at alle disse ting peger tilbage på omsorgssvigt. Han er uenig, og har ikke lyst til at gå til psykolog...

Jeg skriver derfor til dig, for at nogle råd til, hvad han og jeg kan gøre, for at han lærer at behandle mig ordentligt og hvad han kan gøre for at lære at give slip på sin kontrol og tillade sig selv at elske mig. Jeg er specielt interesseret i noget læsestof, som han kan læse eller et sted vi kan finde relevant information om hans adfærd, baggrunden for den og hvordan han kan arbejde med problemet.
___________________________________

Tak for din mail, hvor du beskriver dine følelser omkring din kærestes adfærd og den måde han får afløb for sin vrede på. Du beskriver ham som en ellers sød, kærlig og forstående kæreste, som har en kedelig tendens til at vende 180 grader, nedgøre og hånde dig, når I skændes.
Du nævner også i dit brev, at din kæreste ikke har lyst til at flytte sammen med dig selvom du meget gerne vil flytte sammen med ham, og han siger, at han ikke elsker dig og forklarer, at han skal føle sig helt tryg for at kunne give efter for de store følelser.

Angst for afvisning
Som du selv er inde på, kan årsagen til din kærestes reaktionsmønstre og adfærd, skyldes de mange svigt, han har oplevet som barn. Her tænker jeg på hans manglende tryghed og tillid til andre, som årsag til, at han ikke tør slippe kontrollen over sine følelser. Han er bange for at blive afvist af dig,
ligesom han er blevet det af sine forældre. Men jeg kan med din beskrivelse, heller ikke udelukke, at der måske også ligger nogle karaktertræk til grund for hans vrede og måden at håne og nedgøre dig på.

Stor tålmodighed og meget små skridt
Spørgsmålet er hvorvidt du har det overskud og den tålmodighed der skal til, for at han kan få opbygget den tryghed og sikkerhed, han aldrig har haft, men har så meget brug for. For det vil uden tvivl kræve masser af tålmodighed og overskud fra din side at gøre ham tryg. 


Du må tålmodigt, og med små skridt, nærme dig ham. Det er f.eks. en meget dårlig ide at presse ham til at flytte sammen, når han slet ikke er klar til så stort et skridt. Desuden vil det være et farligt skridt for dig at tage, så længe han ikke kan styre sin angst og vrede,
I dit brev forklarer du ikke, hvad det er, der fremprovokerer hans voldsomme angst og vrede. Hvad er det nøjagtigt, der udløser hans udbrud? Det vil måske hjælpe dig til at forstå og afværge de værste udbrud, hvis du husker, eller på et tidspunkt hvor han ikke er vred, snakker med ham om hvilke emner der fremkalder hans voldsomme vrede.

Undlad at agere ekspert
Du skriver, at du gerne vil læse bøger om omsorgssvigt for at blive klogere på din kærestes problemer, men du skriver også, at din kæreste ikke mener, at han er omsorgssvigtet. Han har også udtrykkeligt givet udtryk for, at han ikke vil se en psykolog. Men hvis du begynder at læse bøger om f.eks. omsorgssvigt og reaktioner på omsorgsvigt, så er der stor risiko for at du vil komme til at agere psykolog for ham, hvilket absolut ikke er hensigtsmæssigt for hverken ham eller dig. Samtidig vil det nemt kunne medføre endnu voldsommere vrede fra hans side.
Så mit råd til dig er, at du, hvis du vil fortsætte forholdet, må leve med ham, som han er nu. Du kan nænsomt og med små skridt forsøge at gøre ham mere og mere tryg, men husk at lade være med at presse ham, hverken til at flytte sammen eller til at give udtryk for sin kærlighed, før han er klar.
Hvis der ikke sker bedringer, selvom du gør hvad du kan for ikke at fremkalde hans vrede, må du stille krav om at han går i behandling. Forklar ham tydeligt forudsætningerne for at jeres forhold kan fortsætte og hold fast i dine krav.
Det er ikke sikkert, at din kæreste kan blive helt fri for den angst og vrede han føler, men han kan lære at blive bedre til at håndtere de svigt, han har være udsat for og dermed blive bedre til at bearbejde angsten og vreden.

De bedste og varmeste ønsker for jer begge.

Sjæl & psyke
Empati fra vugge til voksenliv  

Det er kendt, at den kontakt, forældre etablerer med deres barn i barnets første år, har afgørende indflydelse på barnets sociale kompetencer gennem livet. Det gælder også evnen til at føle empati, fastslår ny forskning, som viser, at evnen til at genkende og forstå andres følelser former sig…

Læs mere
Sjæl & psyke
Forskning afslører de mest almindelige årsager til at folk lyver 

Forskere fra University of British Columbia har fornyelig gennemført en undersøgelse der klarlægger, hvor ofte vi lyver, og hvad der motiverer os til at lyve. Lidt overraskende bekræfter undersøgelsen, at løgne ikke altid er ondsindede, selviske, umoralske eller uetiske.

Læs mere
Sundhed
Ny 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed  

Regeringen, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Danmarks-demokraterne, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Alternativet og Frie Grønne har indgået en bred politisk aftale om en 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed.…

Læs mere
Sjæl & psyke
Terapeuten: Styrk dit selvværd 

"Selvværdet slides, hvis du går for meget på kompromis med dig selv og dine inderste ønsker", skriver par- og psykoterapeut Connie Kragelund. Her forklarer hun, hvad selvværd er, hvilken stor betydning det har for trivslen og følelsen af glæde og tilfredshed i livet, og hvordan man styrker sit…

Læs mere
Spiritualitet
Lille meditation - Stor virkning 

Er din dag fyldt med tanker om alt det, du skal nå? Oplever du at miste koncentrationen og have svært ved at være tilstede? Prøv at bruge et øjeblik på at koble af ved hjælp af meditation. Du behøver blot at afsætte et par minutter. Selv en kort, intens meditation vil give dig en følelse af øget ro…

Læs mere
Sjæl & psyke
Derfor går du kold klokken 14 

Mens nogle af os er A-mennesker og andre B-mennesker, så har mange af os det til fælles, at vi går kolde først på eftermiddagen. Ifølge forskere fra Swinburne University of Technology i Melbourne, så skyldes fænomenet i vid udstrækning kroppens indre ur, den såkaldte circadianrytme, som styrer…

Læs mere
Sjæl & psyke
Ny bog af Bo Østlund: Modne Kvinder - Samtaler om livets patina 

Den svenske skuespiller Ingrid Bergman er citeret for engang at skulle have sagt: 'Alder er som at bestige et bjerg. Man bliver nok lidt forpustet, men får en langt bedre udsigt'.

At vi med årene får bedre udsigt og større indsigt, får mere ro og bliver mere rummelige, er noget af det…

Læs mere
Job & karriere
Stressekspert: Drop kampen mod din indre kritiker 

Vil du undgå, at dine selvkritiske tanker slår rødder og agerer stopklods for dine store ønsker og drømme? Så stop med at bekæmpe de selvkritiske tanker, og øv dig i at se tankerne som det de er - bare tanker, lyder det fra stressekspert og coach, Birthe Buhl. Hun står bag app'en 'Mindfulness -…

Læs mere
Sjæl & psyke
Vold i parforholdet 

Hvor meget tyranni, nedgørende og truende adfærd skal man finde sig i, fra det menneske man lever sammen med? Hvor mange gange skal man tilgive, når vedkommende, efter sin urimelige opførsel, undskylder? Hvor meget skal man finde sig i for børnenes skyld?

Læs mere
Sundhed
Lykkepiller skader tænderne  

En af bivirkningerne ved lykkepiller er mundtørhed, derfor opfordrer tandlæger patienter, der tager lykkepiller til, at være særlig opmærksom på tandhygiejnen, for mundtørhed øger risikoen for caries.

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
Spis dig stærk, let og mæt - Anne Hjernøe

Fra den inspirerende kost- og livsstils ekspert, journalist Anne Hjernøe, kommer bogen 'Spis dig stærk, let og mæt' om forfatteres succes-koncept 'Stærk, let og mæt'.

Læs mere
Low Carb og KETO opskrifter: 'De Bedste Fra Madbanditten'

Fra Jane Faerber, Danmarks ultimative ekspert i Keto og Low Carb kost og livsstil, kommer endnu en inspirerende bog, der vejleder og guider vej gennem Low Carb-junglen.

Den nye udgivelse 'De Bedste Fra Madbanditten' er til dem, der sigter efter vægttab med KETO, og dem, som bare nyder de mange…

Læs mere
Gaven til maven - Den videnskabelige vej til sund fordøjelse

Gennem 20 år har Anette Harbech Olesen arbejdet med formidling af mad og sundhed. Det er blandt andet blevet til bestsellerbøger som 'Mad, mening & magiske øjeblikke', 'Den glutenfri kogebog' og 'Søvnhormonet melatonin'.

Med sin nye udgivelse 'Gaven til maven', deler hun ud af sin store viden om…

Læs mere
Vaginisme - Når kroppen siger nej

Sex er dejligt, og sex gør godt. Men hvad gør man, når sex gør ondt?

Læs mere
^