Et forhold bygget på løgn

Kategorier: Parforhold  -  Skilsmisse

Et forhold bygget på løgn 

Fra brevkassen: Spørgsmål og frustration hober sig op, efter to års forhold til en lystløgner ...

________________________________________

 

Hej brevkasse
Jeg skriver til dig, fordi jeg er så frustreret efter jeg, for 14 dage siden, brød med min kæreste gennem to år. Aldrig havde jeg følt mig så tryg og elsket, som hos ham. Inden bruddet oplevede jeg ham som en udadvendt mand med stærke, markante holdninger, og samtidig det mest kærlige og nærværende menneske jeg nogensinde havde mødt
Jeg mødte ham på en datingside på nettet og vi blev hurtigt kærester. I starten virkede alt fint. En enkelt gang tog jeg ham i at lyve omkring sit rygestop, men den lille løgn var ikke noget som fik alarmklokkerne til at ringe.
Men så for ca. 6 uger siden så jeg tilfældigt en meget kærlig sms på hans telefon. Da jeg spurgte ind til det, slog han det hen og sagde, at det måtte være en fejl. Men nogle uger senere, modtog jeg en besked på Facebook underskrevet med det samme pigenavn, som jeg havde set på sms-beskeden.
Pigen skrev, at hun ville gøre mig opmærksom på, at min kæreste havde haft en aktiv profil på datingsiden siden januar, og at hun gennem halvanden måned havde haft kontakt med ham. Han havde ofte ringet og skrevet til hende, været flirtende og fortalt om sit liv. Han havde udgivet sig for at arbejde som hemmelig agent, og fortalt hende om sit arbejde og rejser. De mødtes aldrig, hvilket han havde forklaret, var svært for ham at nå, da hans arbejde jo krævede, at han ofte var på rejse…
Jeg søgte på datingsiden og fandt hans profil. Den var stort set uændret fra tiden, hvor han og jeg havde mødt hinanden, nu stod der så bare ”hemmelig agent”, som erhverv. Selvom han åbenbart er god til at bilde folk historier på ærmet, så havde pigen undret sig over, at han var så åbenmundet omkring sit hemmelige arbejde, derfor googlede hun ham, og fandt ud af, at han faktisk arbejder i lufthavnen. Da hun konfronterede ham, havde han hurtigt forklaret, at han kun arbejdede i lufthavnen under dække …
Jeg var chokeret og vred. Hele min verden brød sammen. Dagen efter flyttede jeg, mens han var på arbejde. Ingen mente at jeg skulle se ham igen, for pludselig var vi alle i tvivl om, hvad han ellers kunne finde på. En terapeut sagde, at det jeg beskrev omkring min kærestes adfærd, lød som psykopatiske træk, og terapeuten forudså, at min kæreste nok aldrig ville indrømme hans løgne og dobbeltliv. Og rigtig nok, da jeg skrev en mail og konfronterede ham med hvad jeg vidste, benægtede han alt. Der var hverken anger eller empati at spore i hans svar - han var iskold.
Men jeg har det stadig forfærdeligt. Jeg føler mig snydt og bedraget, og føler at jeg har mistet to år af mit liv. Jeg forstår at han er meget syg og ikke har gjort dette bevidst for at såre mig, men det gør alligevel ondt og jeg er så frustreret.

________________________________________

Tak, for din lange mail, som vi her har bragt i forkortet udgave. Du beskriver hvor rystet du er efter afslutningen på dit to år lange forhold til en mand, som lyver, mangler empati, og som synes at leve i sin egen virkelighed bygget på løgne og historier. Du beskriver også, hvordan han tidligere har formået at få dig til at føle dig både tryg og elsket, og hvordan afsløringerne af hans løgne og dobbeltspil, har chokeret og rystet dig.

Når alt hvad man tror på, er løgn
Den smerte og forvirring du oplever, er en naturlig reaktion på at blive så dramatisk konfronteret med den ufattelige sandhed om din kæreste. Fra den første lille mistænkelige sms du fandt, er du endt med at måtte sande, at virkeligheden omkring, hvem han er og hvad han har foretaget sig, overgår din vildeste fantasi. Selvfølgelig er du desperat for at få svar på, hvordan det kunne ske, hvorfor du ikke opdagede det tidligere, og om du overså nogle signaler. Du har brug for svar på alle dine spørgsmål, for at få samling på dit liv og for at kunne komme videre. Du har brug for forsøge at forstå, hvad det er, der foregår i hans hoved, og du har brug for undskyldninger og oprejsning for al den smerte, han har påført dig.
Desværre vil det efter al sandsynlighed ikke give dig nogen klarhed, at opsøge din kæreste og bede ham forklare. For det der netop er kendetegnende for ham er, som du selv skriver, at han lever i hans egen virkelighed. I hans virkelighed hersker der formentligt helt andre regler for, hvad der er rigtigt og forkert. Han vil måske forsøge at forklare, men det bliver ud fra hans virkelighed, som helt grundlæggende nok er fuldstændig forskellig fra din. Derfor tror jeg, at der kun er at acceptere, at du aldrig får den ønskede undskyldning fra ham, eller hjælp til at få afrundet forholdet. Han kan, efter alt at dømme, ikke mildne det chok, du har været udsat for.

Accept - og fremadrettet fokus
Derfor er dét at acceptere det skete, det bedste råd, jeg kan give dig. At acceptere, at det er den rå virkelighed du har oplevet, er det første skridt til at komme videre. Accepten vil med tiden bringe orden i det kaos, du oplever lige nu.
Første skridt er, at acceptere, at du har mødt en mand, som er stærkt karakterafvigende. Her er du tvunget til at acceptere, at der ikke findes andre forklaringer på hans adfærd, end at han ikke er psykisk normal og derfor heller ikke kan forventes, at forstå hvad han udsætter andre mennesker for. Du bliver nød til at acceptere, at han derfor i hans optik ikke har noget at undskylde, fordi han i hans egen virkelighed, jo slet ikke gjort det, du anklager ham for. Du må ikke bebrejde dig selv, men acceptere, at du var længe om at indse at noget ikke var, som det skulle være.

Få professionel hjælp og støtte
Det kan være en svær opgave, at få samlet sig selv efter dét du har været igennem. Du føler dig naturligvis snydt. Du har givet ham to år af dit liv, bare for at miste det hele. På både de psykiske og fysiske plan, er du hårdt ramt.
Mit råd er, at du, for at genfinde jordforbindelsen, søger professionel hjælp. Det hjælper dig ikke, at familie og venner syntes, at han er et "dumt svin". Vrede og skuffelse over det der er sket, er helt naturligt i nuværende fase, men dét der skal bringe dig videre er, at forstå og acceptere, at du har levet med en mand med psykopatiske træk. Du må have indsigt i, hvad et samliv med et sådan menneske, kan medføre - og du må have skærpet din skelneevne, så det ikke sker for dig igen. Mennesker med psykopatiske træk, er ofte charmerende og kan være meget kærlige, samtidig med at de, uden samvittighedskvaler, kan have andre forhold kørende og fortælle den ene løgn efter den anden. Den manglende empati gør jo netop, at de ikke kan føle, hvad de udsætter andre mennesker for – også selv om disse mennesker er deres nærmeste.
En psykolog vil kunne støtte dig og hjælpe dig på vej, både med at acceptere, hvad der er sket og med at komme videre.
Jeg håber du har mod til at se i øjnene, at der ikke findes nogen retfærdighed eller oprejsning til for dig i denne sag. Du står alene med ansvaret for at for at komme videre med dit liv. Nok har du fået et knæk, men du er måske også blevet klogere og bedre til at spotte mennesker, der kan skade dig.

Jeg ønsker dig mod og styrke til at blive et helt menneske igen.

Parforhold
Advokaten: Vigtige overvejelser omkring skilsmisse 

En skilsmisse er ofte en turbulent tid, et følelsesmæssigt kaos af vrede, sorg og afmagt. Midt i det hele kan det være svært at bevare overblikket og forholde sig til de mange praktiske ting, der tages stilling til. Men det er ekstremt vigtigt at sætte sig ind i skilsmissereglerne og forstå og…

Læs mere
Parforhold
Parterapeut: Sådan håndterer du din jalousi 

Kæmper du ofte med en stærk følelse af jalousi? Og kunne du godt tænke dig at blive bedre til at slippe de negative tanker om alt det, som kan ske, men sjældent gør det, når du eksempelvis sender partneren til julefrokost med kollegerne? Så start med at acceptere, at følelserne er der frem for at…

Læs mere
Parforhold
Undersøgelse: Ulig fordeling af huslige opgaver kvæler kvinders sexlyst  

En ny undersøgelse viser, at når huslige opgaver i parforholdet ikke er ligeligt fordelt, så påvirker det kvinders lyst til deres partner.

I undersøgelsen, offentliggjort i fagbladet ’Archives of Sexual Behavior’ medvirkede 700 kvinder, som alle opfyldte kriterierne: Kvinder der gennem 6 måneder…

Læs mere
Parforhold
Undersøgelse: Mange voldsudsatte søger aldrig hjælp  

Selvom det anslås, at omkring 200.000 kvinder og mænd hvert år udsættes for fysisk eller psykisk vold af deres partner, er det kun en mindre andel, der søger hjælp fra myndigheder eller organisationer til at håndtere den vold, de udsættes for. Nu har Statens Institut for Folkesundhed gennemført en…

Læs mere
Parforhold
Psykologi: Styrk kærligheden og forlæng livet med positivitetsresonans  

Når man har levet sammen gennem mange år, kan man nemt komme til at tage hinanden for givet. Forholdet kan være lullet ind i en hverdags trummerum, hvor vi ikke rigtig ’ser’ hinanden, og ikke rigtig kommunikerer, fordi vi tror vi ved, hvad den anden tænker.

Læs mere
Kvindedag
Derfor anmeldes mange seksuelle overgreb ikke 

Blandt de enorme konsekvenser, seksuelle overgreb har for ofrene, er de langvarige men. Selv mange år efter hændelsen kan livet være præget af tilbagevendende angst og tristhed, og ofte også af en magtesløshed og skam, der i værste fald afholder ofrene fra at anmelde overgrebet og søge hjælp.

Når…

Læs mere
Parforhold
Efter utroskab: Det er et fælles ansvar at genopbygge tilliden 

Har man som par et ønske om at komme videre sammen efter utroskab, er man nødt til at forstå, at det er et fælles ansvar at få genskabt tilliden, og derfor skal man passe på med at hænge fast i forestillingen om, at der en ’skyldig’ og et ’offer’, mener parterapeut Christiane Meulengracht.

Læs mere
Parforhold
Flere end 100.000 udsættes for psykisk vold - Fire ud af ti ofre er mænd 

108.000 personer blev i 2020 udsat for psykisk vold, anslår en netop offentliggjort offerundersøgelse. Det er dobbelt så mange, som der rammes af fysisk vold. Offerundersøgelsen, som Justitsministeriet, Rigspolitiet og Det Kriminalpræventive Råd står bag, viser, at ofrene ofte oplever meget…

Læs mere
Parforhold
Brevkasse: Kan man leve med en mand man ikke elsker? 

Hej brevkasse

Min kæreste og jeg har gennem længere tid kun levet som venner og forældre til vores fire børn. Det er ikke hans valg. Han vil rigtig gerne have kys, kram og sex, men jeg har slet ikke lyst til noget af det. Jeg føler intet, når han kysser mig, og jeg bryder mig ikke om at tage tøjet…

Læs mere
Sundhed
Partnere til psykisk syge er ofte selv psykisk belastet 

Vi vælger typisk en partner, som ligner os selv i forhold til social status, uddannelse og til dels også indkomst. Det har forskning tidligere slået fast. Nu viser en ny undersøgelse, at næsten halvdelen af de forældre, der har børn med en partner med skizofreni eller bipolar sygdom, selv opfylder…

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
Havebog: Skærehave med planteliv, af Liv Nørgaard Meinert

Har du en drøm om en blomstrende have, hvor du kan plukke dine egne smukke buketter? Med bogen 'Skærehave med planteliv - Dyrk dine egne blomster til buketter' guider forfatter Liv Nørgaard Meinert dig fra det allerførste frøsæt til den færdige buket, og giver dig værdifuld viden om at skabe din…

Læs mere
Apela Colorado, Kvinde mellem verdenerne

’Kvinde mellem verdenerne’ er en bog, der giver indsigt i den spirituelle verden og det oprindelige folks kultur. Bogen er skrevet af forfatteren Apela Colorado, der gennem mange år har studeret sammenhængen og forsøgt at bygge bro mellem den traditionelle og moderne kultur.

Læs mere
Gemma Petherbridge 'Krystalapotekeren'

Nogen mennesker mener at ædelsten og krystaller har særlige spirituelle egenskaber, som kan påvirke mennesker og blandt andet lindre stress, søvnløshed, ængstelighed og ensomhed.

I Gemma Petherbridges smukke bog ’Krystalapotekeren’, beskriver hun i detaljer 75 krystallers healende energier, deres…

Læs mere
Anne Hjernøe - 'Stærk Overgang'

”Overgangsalderen skal ikke være et helvede af svede- og hedeture, søvnløshed, blødningsforstyrrelser, koncentrationsbesvær, ondt i leddene og smerter ved sex. Det er ganske enkelt ikke det, du skal bruge din tid på, hvis du kan undgå det", skriver Anne Hjernøe i sin nye bog 'Stærk Overgang', hvor…

Læs mere
^