Afternoon tea – Britisk tebord

Kategori: Te-salonen

Afternoon tea – Britisk tebord 

Ingen ved bedre end briterne, hvordan te skal serveres, så måske skal man kigge til det traditionelle engelske te-bord for inspiration til lækkerier, der særligt egner sig til at blive serveret ved te-bordet.

"An Englishman would interrupt a war to have his afternoon tea"

De britiske te-traditioner rækker helt tilbage til begyndelsen af det 19. århundrede, og som det gamle ordsprøg antyder, så har te altid spillet en helt central og vigtig rolle i britisk kultur. Det britiske tebord kaldes traditionelt 'Afternoon tea' eller 'High tea', hvilket historisk set har haft hver sin betydning.

  • 'Afternoon tea' var oprindeligt betegnelsen for det tebord, som blev nydt af den velhavende del af befolkningen. Det var tebord serveret sent på eftermiddagen for at imødekomme den lille sult, som man oplevede, fordi middagen i de velhavende hjem først blev serveret hen på aftenen. 'Afternoon tea' blev serveret med let brød og små kager. Teen nydes med mælk eller citron, og indtaget i en afslappet atmosfære, i bløde stole ved små lave borde.
  • 'High tea' var oprindeligt betegnelsen for arbejderklassens te-tradition. Mens te blandt velhavere blev nydt som adspredelse og mellemmåltid, så indgik te i arbejderhjem, som en del af måltidet. Sort te blev serveret ved spisebordet sammen med aftensmåltidet.

Britiske Cucumber sandwiches and scones

'Afternoon tea' - også kaldt 'Five O'Clock Tea' - spiller en vigtig rolle i hverdagens sociale samvær og nydes i dag i alle samfundslag. Til det engelske te-bord vil der, udover te, oftest blive serveret små sandwichs med fyld af røget laks, agurk eller æg med sennep og karse. Disse efterfølges af scones med marmelade, lemoncourd eller flødeost.

 

Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
^