<link http: www.kvindeguiden.dk _blank>
I dag, den 9. september, vil det dansk-amerikanske samarbejde mellem lingerikoncernen CHANGE og superstjernen Britney Spears til modeugen i New York vise deres første lingerikollektion - under det fælles navn The Intimate Britney Spears.
Britney Spears og danske CHANGE på catwalken i New York
Det har vakt stor international interesse og nysgerrighed, at superstjernen Britney Spears er gået sammen med den danske lingerikoncern CHANGE om at lave et nyt fælles brand. Ikke kun fordi pop ikonet bevæger sig ind på i et nyt kreativt felt, men også på grund af, at det ikke blot er en traditionel co-branding model, hvor en kendt lægger ansigt til et tilfældigt produkt. Nej de to parter har skam underskrevet en 20-årig samarbejdsaftale, hvor Spears skal være med til at designe og udvikle kollektionen.
Nysgerrigheden er stor, og indtil nu har kun ganske få billeder af den første kollektion set dagens lys. Men i morgen vises hele den første kollektion under et storslået mode event i New York. Direktør for CHANGE, Claus Walther Jensen er hemmelighedsfuld omkring den nye kollektion, dog siger han overordnet:
“Vi har en forventning om at den samlede pakke - pasform, størrelsesudvalg, pris og design - vil udgøre et så attraktivt produkt, at forbrugere verden over vil opfatte det som et aktuelt alternativ til det eksisterende lingeri på markedet. Kollektionen har helt klart sit eget touch og en aktualitet, som vi synes mangler på markedet. Vi håber på, at der vil blive taget godt imod denne nyskabelse.”
Udover at være første kollektion med Britney Spears, er det også første gang, at CHANGE sætter deres fødder på det amerikanske marked. Hvor de fleste andre lingerivirksomheder har været nødt til at geare ned under krisen, står CHANGE, som en af de eneste, der vinder nye markedsandele og vokser sig større for hver år, der går. Og med Britney Spears som medskaber, vil man indtage det amerikanske marked.
Europæisk lancering bliver i København
Den europæiske lancering af The Intimate Britney Spears kommer til at finde sted i Forum i København den 25. september. Selvom virksomheden sælger sine produkter i en lang række europæiske lande, har man besluttet at holde fast i sine rødder, forklarer Claus Walther Jensen:
“Vi ønsker at lave en fest af et show, hvor ikke blot presse og VIP´s er inviteret, men også vores kunder. Vi er en dansk virksomhed, som er opstået ud af en dansk kontekst, og derfor skal vi naturligvis også lancere vores nye brand her. Desuden er København blevet en af de væsentligste modebyer i Europa.”
Christiane Schaumburg-Müller vil som showets vært guide igennem en aften med deltagelse af Britney Spears i egen person, musikoptrædener fra Joey Moe, Ida Corr og en special surprise performance med en af tidens mest aktuelle artister, der kan charmere kvinder i alle aldre.
Claus Walther Jensen udtaler: “Det her er blot startskuddet, og vi kan garantere for, at det både bliver et stort, spektakulært og helt enestående modeshow, man vil kunne opleve i Forum den 25. september.”
∙ Billetter kan købes på <link http: www.billetlugen.dk _blank> Billetlugen.dk >>
∙ Ultimo september kan kollektionen ses på <link http: www.intimatebritneyspears.com _blank>Intimatebritneyspears.com >>