Firmajulefrokost - Skal, skal ikke?

Kategorier: Jul  -  Brevkasse

Firmajulefrokost - Skal, skal ikke? 

Fra brevkassen: Er man en dårlig kollega, hvis man ikke tager til julefest?

______________________________________________

 

 

Hej brevkasse,

Egentlig har jeg bare vænnet mig til at bo og være alene. Jeg er 37 år og - hvis man ser bort fra en tid hvor jeg boede på kollegie - har jeg faktisk altid boet alene. Jeg kan godt føle mig ensom ind i mellem, men for det meste hygger jeg mig bare i mit eget selskab. Jeg har lidt familie, som jeg ser til fødselsdage, og så er jeg jo sammen med mine kollegaer på jobbet. Jeg er ikke sådan rigtig venner med nogen på jobbet. De er venlige og imødekommende, men meget forskellige fra mig. Når jeg skriver til brevkassen, så er det fordi jeg står i et dilemma. Vi bliver med jævne mellemrum inviteret til firmafester, hvor man tager sin ægtefælde eller kæreste med, og snart er det igen tid til den årlige julefest. Sidste år meldte jeg fra, men i år har flere af mine kollegaer sagt, at jeg ikke må melde fra. Min chef har også sagt, at han glæder sig til at se mig til festen, men jeg har virkelig ikke lyst. Jeg har ingen kæreste, og de gange, jeg har været med til firmafester, har jeg altid følt mig udenfor. Jeg føler mig meget presset, tænker på det hele tiden og er i tvivl om jeg skal tvinge mig selv til at tage med.

Hilsen Pernille

______________________________________________

 

Kære Pernille

Der er mange gode grunde til, at virksomheder holder fast i traditionen om en årlig julefest for de ansatte. De festlige arrangementer er som udgangspunkt en måde for virksomhederne at godtgøre, at de er glade for medarbejdernes arbejdsindsats.  Men firmafester kan også bidrage til sammenhold- og fællesskabsfølelsen i en virksomhed, for her har medarbejderne som regel mulighed for at snakke og være sammen på en anden og mere uformelt måde end de har i hverdagen. Den uformelle stemning til firmafester kan gøre det nemmere, at åbne lidt op overfor kollegaerne og måske også snakke om ting af lidt mere personlig karakter. 

Dine kollegaer siger, at du ikke må melde fra festen i år. Har du tænkt over, hvad der mon ligger i det? Har du spurgt dem? 

Det vil måske overraske dig, men når jeg læser dit brev, måden du skriver på, så kan jeg faktisk rigtig godt forstå, dine kollegaer gerne vil have dig med til julefesten. Du virker som et menneske, man får det godt af at være sammen med. Men mens nogen ville opfatte det positivt, sådan at blive opfordret til at komme med til festen, så skriver du, at du føler dig presset… 

Jeg tænker, at du måske føler dig presset, fordi du ikke rigtig har fået tænkt igennem, hvordan du egentlig har det med festen. Jeg forestiller mig, at du måske tænker: ’Hvad nu hvis der kommer nogen, der vil snakke ..’ I så fald vil du jo være tvunget til at bryde med din forestilling om, at du er alene… 

Måske er du i virkeligheden også lidt nysgerrig. Måske mærker du en lille, spirrende lyst til at udforske fællesskabet med dine kollegaer og møde dine kollegaer på en anden måde end du møder dem i hverdagen. Måske har du endnu ikke selv haft den tanke, men jeg får faktisk den oplevelse, at du med dit brev til brevkassen allerede er i gang med at forberede og indstille dig på, at tage med til festen. Hvad tænker du om det?

I dit brev fremstår du som et menneske, der lidt drømmende, flyder med strømmen. Måske har du planer og ambitioner, når det kommer til din karriere, men du har ikke nogen planer for dit sociale liv. Du skriver, at du som regel hygger dig i dit eget selskab, alligevel får jeg den tanke, at du måske er klar til at tage et skridt i retningen af et lidt flere sociale aktiviteter i dit liv. Så måske kunne julefesten være første skridt?

Prøv engang at forestille dig, hvordan en plan for aftenen kunne være: Du kunne på forhånd tænke på 3 – 4 kollegaer, som du ville spørge om noget. Du kunne fx spørge, hvorfor de vælger at komme med til julefesten, og du kan fx også spørge ind til hvornår/hvordan de fik sig en kæreste. Historien om, hvordan man mødte sin kæreste, er en historie, de fleste er glade for at fortælle om. Den er også helt speciel, for den handler jo om, hvordan man pludselig får sig en plan med en anden.

Tag ikke fejl af, at de kollegaer, der har deres mænd/koner med faktisk kan have det sværere end du til sådan en fest. Deres medbragte mænd og koner føler sig nemlig oftest helt udenfor, fordi de jo som oftest slet ikke kender nogen. Og måske kunne netop det, at snakke lidt med din kollegaers medbragte partnere, blive end del af planen for din aften.  De medbragte partnere er, som de sidder der og smiler lidt fortabte, som regel ret nemme at spotte. De vil være lykkelige, hvis nogen henvender sig. Giv dem hånden  og fortæl dem hvem du er i forhold til deres partner, de er kommet med. Spørg lidt ind til dem, deres arbejde og fx til julefesttraditionen på deres arbejdsplads. Afsæt 3 til 5 minutter til hver person, du snakker med. Ved at begrænse kontakten til max 5 minutter, vil vedkommende opleve det som rar opmærksom, og du vil score en masse sociale point. Trækker du samtalen længere, risikerer du, at det i stedet opleves som anmassende. Efter den korte samtale slutter du af med ”Tak for snakken. Hyggeligt at møde dig”.

Mærk efter og overvej om ikke firmafesten faktisk kommer ganske belejligt. Med en plan og mål for, hvad du helt personligt gerne vil have ud af julefesten, så tror jeg nemlig, at det kan blive en rigtig god oplevelse for dig. 

Det sidste råd, du skal have med på vejen er, at slutte aftenen mens stemningen er god: Aftal med dig selv, hvornår du forlader festen. Sørg for, at det bliver før det tidspunkt, hvor mændene synes det er i orden at fortælle dig, hvor svært de har det med at tale med deres kone, og at du er så meget sødere. Den fest må de selv holde.

God fornøjelse med din juleplan.

God jul!

 

Peter Kongshaug

Jul
Konfektopskrift: Julehjerte med marcipan og salt-karamel 

De fine julehjerter og -stokke er lavet af den lækreste, bløde marcipan med karamelsmag og salt. Det er en skøn kombination, som giver stor smag og fremhæver den herlige mandelsmag.

Figurerne er super nemme at lave, og smager ikke kun helt forrygende, men ser også så fine ud på marcipanfadet – især…

Læs mere
Jul
Opskrift af chocolatier Jesper Rahbek: Dadler med marcipan og lakrids 

Søde dadler, blød marcipan, sprød chokoladeovertræk og fennikelfrøs subtile lakridsagtige smag på toppen.

Læs mere
Jul
Juleblomster: 10 idéer til juledekoration med hvide blomster 

Blomster er slet ikke til at undvære i julen: Amaryllis, tulipan, hyacint og julestjerne er så smukke og stemningsfulde i julens stilleben og til borddekorationer. De fås i alverdens farver, men de hvide står i særlig smuk kontrast til den mørkegrønne gran og den fine julestads.

Læs mere
Jul
Sif Orellana: Tipoldemors æbleskiver  

Hvis du endnu ikke rigtig er kommet i julehumør, så ved forfatter Sif Orellana lige hvad der skal til. For hvordan kommer man bedre fra start med julehyggen end med en god omgang hjemmebagte æbleskiver?

Læs mere
Jul
Er det forkert at opmuntre børn til at tro på julemanden? 

Er man heldig at tilbringe juleaften i selskab med små børn, så er der garanti for en festlig aften fuld af sprudlende humør og uforfalsket julebegejstring. Aftenens program skal helst være som sidste års, for når man er lille, er det trygt og rart på forhånd at vide, hvad der venter.

Og børn er…

Læs mere
Jul
Sære juletraditioner i andre lande 

De danske juletraditioner synes mildest talt vindtørre sammenlignet med traditioner i andre lande; Der bliver spået i kaffegrums, tændt kæmpe bål, serveret 13 desserter juleaften, og støvlerne bliver fyldt med gaver og slik.

Læs om sære russiske, franske, tyske, polske, portugisiske, irske,…

Læs mere
Jul
10 helt unikke julespecialiteter i andre lande 

Hvis man er småtræt af den danske julemad, så kan man jo lade sig inspirere af andre landes traditionelle juleretter.

Måske skal flæskestegen, anden og rødkålen skiftes ud med spændende julespecialiteter som fx brasiliansk klipfisk, ungarsk karpesuppe, russisk salatanretning med syltede sild -…

Læs mere
Jul
Julepynt fra julemandens værksted 

Pynt til julegrenen, julens stilleben og juletræet med kulørt og stemningsfuld vintageinspireret julepynt fra blandt andet Bungalow, Speedtsberg, Brink Nordic og House Doctor. Klik på produkterne, og se forhandler og priser.

Læs mere
Jul
DIY: 22 kreative gaveidéer 

Julehilsner til venner og kollegaer og julegaver til hele familien ...

Julen er fuld af hemmeligheder og søde overraskelser, og der er intet så dejligt, som at få en personlig gave, giveren selv har brugt tid og kreative kræfter på at fremstille. Her får du idéer til 22 nyttige, hjemmelavede gaver,…

Læs mere
Jul
Julepynt: Hvid julestads 

Hvid julepynt skaber en særlig smuk og elegant kontrast til den mørkegrønne gran. Se udvalget.

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
Spis dig stærk, let og mæt - Anne Hjernøe

Fra den inspirerende kost- og livsstils ekspert, journalist Anne Hjernøe, kommer bogen 'Spis dig stærk, let og mæt' om forfatteres succes-koncept 'Stærk, let og mæt'.

Læs mere
Salattøsens - Sunde Fyldige Salater, af Mette Løvbom

Salater som hovedret er et hit, måske især fordi man føler sig godt tilpas efter en fyldig salat. For tii forskel fra tunge kødretter, så er middagssalater lette, mættende og nemmere at fordøje - og så er grøntsagerne jo fulde af vigtige næringsstoffer.

Salater kan sammensættes af lige præcis de…

Læs mere
Sænk Dit Kolesterol - af Jens Linnet og Jerk W. Langer

Fra de populære danske læger og forfattere, Jens Linnet og Jerk W. Langer, kommer bogen 'Sænk Dit Kolesterol'. Det er en vigtig bog, der gør dig klog på nøjagtigt hvilke konsekvenser det kan have, at leve med et højt kolesteroltal.

Læs mere
Krydderier fra A til Z - Stor smag til grøn mad

Bliv klogere på krydderier, og læs om, hvordan krydderier er helt afgørende for at give aromaer og smage til plantebaseret mad. Det er nemlig især, når vi skifter de kraftigt smagende kødretter ud med grønne alternativer, at krydderier spiller en særlig rolle, ved at tilføje aroma og smag.

Læs mere
^