Affære med kollega

Affære med kollega  

Fra brevkassen: Hun føler, hun svæver mellem himmel og helvede i en hed affære med en kollega ...

__________________________________

 

Hej brevkasse
Jeg har igennem 5 uger haft en affære med en kollega. Både han og jeg er gift.
Vi flirter, elsker sammen og har skrevet mange frække sms´er sammen. Vi er begge utrolig glade for hinanden og har fantastisk sex sammen - meget ofte.
Jeg kan mærke, at tanker om vores forhold fylder rigtigt meget, så meget, at jeg nærmest føler mig afhængig og er helt besat af tanker, som: Ringer han snart? Skriver han snart? Skal vi ses i morgen? osv... De mange følelser og tanker fylder, og jeg føler, jeg er gået fra at svæve på en sky til at blive ked af det, hvis han ikke er opmærksom på mig hele tiden. Hver gang vi ses, bliver mine følelser gjort til skamme, for så er det så dejligt. Men tiden imellem vi ses - den er hård! Jeg ved, han også oplever "tætheden" mellem os, men på en mere afslappet og "mandeagtig" måde ..
Mit spørgsmål er: Tror du, at jeg bør tolke min store besættelse af manden, som et tegn til mig selv om, at det er for hårdt for mig mentalt, at fortsætte forholdet?

__________________________________

Tak for din mail, hvor du beskriver, hvordan din affære til en kollega dels bringer dig en masse glæde, når i er sammen - men samtidig også en belastning, fordi du føler dig nærmest besat af tvivl og længsel, når I er adskilte. Du beskriver, hvordan du føler en "afhængighed" af, konstant at have brug for at blive bekræftet i at forholdet stadig er lige hedt og tæt.

Din kollega og dig har begge fået vækket nogle måske slumrende følelser og seksuelle behov, hvilket sætter jer i en tilstand eufori. En eufori af flirt og sex, bekræftelse og tilfredsstillelse. Bagsiden af denne eufori er, at den i dit tilfælde kræver konstant næring: Ringer han? Sender han sms? Kan I ses snart? osv., som vel også rummer en bekymring for og overvejelser omkring, hvor længe affæren kan vare ved? Bliver det opdaget? Hvilke konsekvenser vil affæren kunne have?

Du skriver, at din kollega også er meget påvirket af jeres "tæthed", men på en mere ”mandeagtig” måde, hvor han måske ikke lider så meget ved adskillelsen, som du. For det er helt tydeligt, at du i øjeblikket er helt afhængig af den næring fra ham, der skal til for at holde euforien kørende. Fuldstændig som hvis man er på stoffer.

Du skriver, at du er ked af det, når I er adskilt og du ikke har hans fulde opmærksomhed, og du spørger om du bør tolke det, som et tegn til dig på, at det er for hårdt for dig mentalt, at være i et forhold, hvor du føler dig så afhængighed af konstant at skulle bekræftes. Mit svar til dig er, at kun du kan afgøre om prisen ved at leve denne affære helt ud, er for høj. Og om du er parat til at betale prisen, hvis jeres ægtefæller opdager forholdet.

Det er jo dejligt at mærke, at man stadig har masser af følelser og lidenskab, og at der findes en, der kan tænde disse lidenskaber. Men hvordan ser det ud i jeres familier? Vil det ødelægge for meget for alle implicerede, at du og din kollega udlever jeres magiske tiltrækning?

Jeg fordømmer ikke på nogen måde jeres affære, det er op til din moral og hvilke holdninger I har til utroskab. Hvis du når den erkendelse, dels at du ikke kan udholde tiden mellem I ses og dels at det går ud over dem, der er omkring dig. Ja, så må du gøre op med dig selv, om du skal lade fornuften råde og stoppe affæren mens legen er god.

Ingen tvivl om at det også vil blive hårdt. Alle de lidenskaber der nu står i fuld flor, lægger sig ikke bare lige til at sove igen. Det vil kræve en viljeshandling at gennemføre. Det er måske den trøst at huske på, at det som ikke får næring, efterhånden vil dø hen. Under alle omstændigheder vil den magi I oplever lige nu, aftage med tiden. Ligesom en hed forelskelse, som regel med tiden går over i noget mere dagligdags.

Jeg håber, at du udfra mine betragtninger omkring dit dilemma, kan nå til klarhed over hvordan du kan "lande" din situation på bedste vis ...

Du ønskes mod, indsigt og handlekraft til at gøre det, der er det rigtige for dig og for alle de implicerede parter.


Parforhold
Brevkasse: Kan man leve med en mand man ikke elsker? 

Hej brevkasse

Min kæreste og jeg har gennem længere tid kun levet som venner og forældre til vores fire børn. Det er ikke hans valg. Han vil rigtig gerne have kys, kram og sex, men jeg har slet ikke lyst til noget af det. Jeg føler intet, når han kysser mig, og jeg bryder mig ikke om at tage tøjet…

Læs mere
Parforhold
For lidt sex 

Fra brevkassen: Hun har et større behov end han har, og hun finder det ydmygende, at skulle tigge og bede ham om at have sex.

Læs mere
Parforhold
Mistet lysten til sex 

Hvad gør man, når man har mistet lysten til seksuelt samvær med den mand, man elsker?

Læs mere
Parforhold
Ingen kærlige ord 

Fra brevkassen: Hun savner at høre ham sige, at han holder af hende og med ord bekræfter, at han er glad for hende.

Læs mere
Skønhed & Pleje
Mænds små fornøjelser 

Ifølge mænds egne bekendelser til et amerikansk Red Book Magazine, er der seks små hverdagsoplevelser med kvinder, som de sætter særlig pris på.

Læs mere
Parforhold
Kan man lære at elske?  

Fra brevkassen: Han er sød og dejlig, og han vil have hende, men hun har svært ved at give efter, og bliver ved med at have tanker om, at forlade ham.

Læs mere
Sjæl & psyke
Hun savner sin hemmelige elsker  

Fra brevkassen: Hun er frustreret, vred og forvirret efter hendes hemmelige elsker gennem 15 år, har forladt hende for at hellige sig sit nye, faste parforhold...

Læs mere
Sjæl & psyke
Savner nærvær  

Fra brevkassen: Hun savner nærvær og lidenskab i sit ægteskab gennem 35 år ...

Læs mere
Parforhold
Parforhold uden sex  

Fra brevkassen: Hun lever lykkeligt i et parforhold uden sex, men en artikel har fået hende til at overveje, om det er et problem ...

Læs mere
Sjæl & psyke
Lyst til en anden efter 18 års ægteskab 

Fra brevkassen: Hun er 44, gift gennem 18 år og har to børn. Nu har hun mødt en mand, som fuldstændig har slået benene væk under hende, og som tilfredsstiller hende, som hun aldrig har følt sig tilfredsstillet.

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
Vaginisme - Når kroppen siger nej

Sex er dejligt, og sex gør godt. Men hvad gør man, når sex gør ondt?

Læs mere
Dating, desperation og selvudvikling

Mange bøger om dating handler om din adfærd: Hvordan du bør optræde, og hvad du skal sige. Jens W. Pedersens bog 'Dating, desperation og selvudvikling' går et spadestik dybere og beskæftiger sig med, hvordan du hviler i dig selv og helt naturligt signalerer et højt selvværd. Her skriver forfatteren…

Læs mere
Skilsmissens ABC, af Annika Lillelund Fauli & Lene Stephensen

Det er vigtigt at være gode forældre – også når man er skilt. Men hvordan gør man det? Det er spørgsmålet for rigtig mange forældre, som står midt i deres livs største krise: skilsmissen. Skilsmissen er en skrøbelig tid, hvor det blandt andet kan være rigtig svært at samarbejde og kommunikere…

Læs mere
Tantrisk kærlighed - Anne Sophie Jørgensen

Tantra er for alle, siger forfatter Anne Sophie Jørgensen. Det er hendes bog 'Tantrisk kærlighed' også. Bogen udforsker hvad tantraen kan tilbyde et moderne individ, hvad enten man er single eller en del af et parforhold. Det er en konkret og handlingsorienteret bog med øvelser og cases, men også en…

Læs mere
^