Kategori: Debat

Læserindlæg: Bedsteforældre dybt bekymrede for asylbørn 

Gennem 10 år har foreningen Bedsteforældre for Asyl arbejdet stædigt på at forbedre forholdene for asylansøgere og sikre, at asylansøgere i Danmark behandles værdigt og i overensstemmelse med de internationale konventioner.

Torsdag afholdte foreningen høring på Christiansborg om forholdene for børn i danske asyl-og udrejsecentre. Her gennemgik repræsentanter fra Institut for Menneskerettigheder, Folkebevægelsen for asylbørns fremtid, medborgerhuset Trampoline House og Dansk Røde Kors de omstændigheder og svære forhold, som asylbørn lever under i Danmark, og beskrev samtidig, hvordan mange børn pådrager sig både fysiske og psykiske skader under opholdet i danske udrejsecentre. Beskrivelserne vakte både stor bekymring og debat blandt de tilstedeværende foreninger og politikere, som alle kæmper for et mere humant asylsystem.  

Uværdig behandling af afviste asylansøgere 

En af de diskuterede problematikker handler om de dårlige forhold på blandt andet udrejsecenter Sjælsmark, som administreres af Kriminalforsorgen. Mens det tidligere var praksis at indlogere afviste børnefamilier i familieboliger tilknyttet asylcentrene, så indlogeres familierne i dag på centre som Sjælsmark under helt uværdige og nærmest fængselslignende forhold. 

Under høringen vakte ikke mindst beskrivelserne af asylbørnenes mistrivsel, stor bekymring. I familieboligerne har børnene tidligere haft mulighed for et børneliv og en tålelig hverdag med skole og kammerater. Nu stues familierne sammen i 7-mands værelser i udrejsecentre, hvor de i månedsvis sidder apatisk og afventer hjemsendelse og en utryg fremtid. Her har familierne ingen mulighed for at skabe noget der tilnærmelsesvist ligner en hverdag for børnene. Her er ingen mulighed for fx selv at lave mad, og relationer til andre asylansøgere og til samfundet udenfor centeret er flygtige, fordi familierne ofte flyttes og overføres fra et udrejsecenter til et andet. 

Alle børn har ret til en tryg barndom

Ifølge FN's Børnekomite, så er udrejsecenter Sjælsmark helt uegnet for børn, og Danmarks behandling af asylbørn et brud på EU`s menneskeretskonvention, som blandt andet siger, at alle har ret til et familieliv og at barnets bedste skal komme i første række i alle foranstaltninger.
Ifølge FN, så er Danmark også forpligtet til at føre tilsyn med alle børn i Danmark - det gælder også flygtningebørn. I øjeblikket er det imidlertid uklart, hvem det helt præcist er, der har ansvaret og fører tilsynet i asylcentrene. For eksempel synes ingen at have et konkret overblik over, hvor mange børn der pt. opholder sig på udrejsecenter Sjælsmark, men Dansk Røde Kors vurderer, at det drejer sig om op mod 70 børn.  

Ved høringen på Christiansborg sad alle med en dyb bekymring for børnene, der sidder om gidsler i et asylsystem, hvor der ikke tages menneskelige hensyn. Børnene er uskyldige ofre for såvel deres forældres beslutninger, som for de foranstaltninger politikerne vælger at sætte ind overfor familierne. Det er samtidig børn, der er særlig udsatte, fordi de er børn af forældre, der er uønskede i Danmark såvel som oftest også i det land, de kommer fra. Det er rodløse og udstødte mennesker, som ikke føler sig velkommen nogen steder. Det er mennesker i krise, mennesker med traumer på flugt fra krig og politisk forfølgelse, og som, siddende magtesløse i udrejsecentrene, har mistet al håb om en tryg fremtid for deres familier.  

Giv asylbørnene en tryggere ventetid 

Under disse utrygge, uforudsigelige, fortvivlende forhold, er der stor risiko for at børnene lider uoprettelige skade, som, også på længere sigt, kan påvirke deres udvikling og trivsel. Spørgsmålet er om danskerne, hvis de var bekendte med hvordan afviste asylansøgere behandles og hvilke konsekvenser det kan have for blandt andet børnene, ville lade stå til? Har vi ikke alle et medmenneskeligt ansvar for disse børn? Bør vi ikke gøre en indsats for at sørge for, at vi som minimum ikke gør situationen sværere for disse mennesker end den allerede er?   

Ved at følge med i de sporadiske efterretninger om situationen på danske udrejsecentre, som fra tid til anden bliver bragt i medierne, og ved at støtte og bidrage aktivt i organisationer og foreningers arbejde omkring forbedring af vilkårene for asylansøgere, kan vi få indflydelse på politikernes behandling af de mennesker, der søger vores hjælp. 

Læs mere om foreningerne og organisationers arbejde, og læs, hvordan du kan bidrage til at give afviste asylansøgers børn og deres familier bedre vilkår i Danmark.

Debat
Forskere: Der er brug for et nyt syn på udlændinge i Danmark 

Vi kan ikke blive ved med at diskutere for eller imod indvandring, men er nødt til at få et nyt perspektiv på flygtninge og indvandrere i Danmark, for indvandringen er kommet for at blive. Det er blandt konklusionerne i et forskningsprojekt, som en gruppe SDU-forskere netop har afsluttet.

Læs mere
Debat
Vi er sociale langt ind i alderdommen 

Ældre danskere er meget sociale. De ser venner, hjælper børn og børnebørn, og langt de færreste føler sig ensomme. Det viser en ny VIVE-rapport, der analyserer familiære og sociale relationer blandt danskere over 51 år. Rapporten beskriver altså både nuværende og fremtidige ældre.

Læs mere
Debat
Her bor partiernes vælgere 

Ny opgørelse fra Danmarks Statistik over stemmefordelingen ved seneste folketingsvalg fordelt på kommuner viser blandt andet at Socialdemokraterne mange stemmer på Københavns vestegn, på Lolland-Falster og i Nordjylland. Dansk Folkeparti stod godt i det sydlige Jylland og i Midt- og Vestsjælland,…

Læs mere
Debat
Diskrimineret på baggrund af både køn og etnicitet 

Fordomme florerer og er svære at undgå i mødet med andre mennesker. Det gælder både på nettet og i den virkelige verden. Det er ubehageligt, at blive mødt med fordomme, blive stemplet og sat i bås, som fx at blive set som seksualobjekt, alene fordi man er kvinde. Det er både grænseoverskridende og…

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
Havebog: Skærehave med planteliv, af Liv Nørgaard Meinert

Har du en drøm om en blomstrende have, hvor du kan plukke dine egne smukke buketter? Med bogen 'Skærehave med planteliv - Dyrk dine egne blomster til buketter' guider forfatter Liv Nørgaard Meinert dig fra det allerførste frøsæt til den færdige buket, og giver dig værdifuld viden om at skabe din…

Læs mere
Apela Colorado, Kvinde mellem verdenerne

’Kvinde mellem verdenerne’ er en bog, der giver indsigt i den spirituelle verden og det oprindelige folks kultur. Bogen er skrevet af forfatteren Apela Colorado, der gennem mange år har studeret sammenhængen og forsøgt at bygge bro mellem den traditionelle og moderne kultur.

Læs mere
Gemma Petherbridge 'Krystalapotekeren'

Nogen mennesker mener at ædelsten og krystaller har særlige spirituelle egenskaber, som kan påvirke mennesker og blandt andet lindre stress, søvnløshed, ængstelighed og ensomhed.

I Gemma Petherbridges smukke bog ’Krystalapotekeren’, beskriver hun i detaljer 75 krystallers healende energier, deres…

Læs mere
Anne Hjernøe - 'Stærk Overgang'

”Overgangsalderen skal ikke være et helvede af svede- og hedeture, søvnløshed, blødningsforstyrrelser, koncentrationsbesvær, ondt i leddene og smerter ved sex. Det er ganske enkelt ikke det, du skal bruge din tid på, hvis du kan undgå det", skriver Anne Hjernøe i sin nye bog 'Stærk Overgang', hvor…

Læs mere
^