lykkepiller skader tænderne

En af bivirkningerne ved lykkepiller er mundtørhed og tandlægerne opfordrer patienter der tager lykkepiller til at være opmærksomme på problemet.

Medicinen hæmmer spytsekretion, hvilket kan føre til at der opstår caries. Den samme tendens ses også ved medicin mod for højt blodtryk.

"Jeg møder ofte patienter, der har haft caries i mange år, og pludselig får de masser af huller på meget kort tid. Det viser sig tit, at de er begyndt på at tage en ny slags medicin, eller at de kombinerer flere præparater, og ikke har været klar over, at det udgør en risiko for tænderne", siger adjunkt, tandlæge og forsker i tandsygdomme Allan Bardow fra Københavns Tandlægehøjskole til BT.

Patienter, som plages af problemet, kan nedsætte risikoen for huller med bedre mundhygiejne. Tyggegummi kan hjælpe til at øge dannelsen af spyt og tandlægerne anbefaler flourbehandling og, kostændringer.


Udskrevet fra www.kvindeguiden.dk - 06-09-2010 20:13:07