Rigtig mange kvinder har allerede fundet ud af, at en cykeltur til og fra arbejde ofte dækker det daglige behov for motion og at eftermiddagen og aftenen derfor med god samvittighed kan holdes fri til både børn, familie og venner.
Hvis du ikke allerede hører til blandt de 30% af danskerne, der cykler til og fra arbejde dagligt eller flere gange om ugen, så er der mulighed for at komme godt fra start sammen med dine kollegaer i forbindelse med "VI CYKLER TIL ARBEJDE-kampagnen", der igen i år løber af stablen i hele maj måned. Den populære kampagne slog sidste år rekord med flere end 110.000 deltagere fordelt på arbejdspladser over hele landet.
Saml allerede nu et hold af kollegaer og melde jer til på Vcta.dk, hvor du også kan læse meget mere om kampagnen. Tilmeldingsfristen er 21. april.
Kampagnen arrangeres af Dansk Cyklist Forbund og Dansk Firmaidræt i samarbejde med DSB og DONG Energy.