vegetarisk julemenu
Julen er højtid for kødspisning. Der spises gæs, ænder og flæskesteg i massevis til julemiddage over hele landet, og julefrokosterne bugner med juleskinke, sild og andre former for kød. Men måske skal 2009 være året hvor vi tilføjer en ny og grønnere juletradition - og tilbereder julemaden vegetarisk. For miljøforskning viser at verdens store kødproduktion er en af de primære årsager til den globale opvarmning, og at danskerne er blandt verdens mest kødspisende.
”Hvis danskerne spiste vegetarisk i juletiden, ville de gøre både klimaet og folkesundheden en tjeneste”, siger Sune Borkfelt formand for Dansk Vegetarforening. ”Som World Resources Institute konkluderede tidligere på året, er danskerne det suverænt mest kødspisende folk i verden med hele 146 kg. pr. år pr. dansker. Det er jo ingen hemmelighed, at rigtig mange af disse kilo kød spises netop i julen, så det er et rigtig godt sted at starte med at skære ned.”
Og man behøver ikke gå på kompromis med smagsoplevelsen fordi man vælger en vegetarisk menu. Marked bugner af kogebøger med forslag og opskrifter til dejlige og alsidige vegetariske retter – og ønsker du en julemenu som både dufter og smager af traditionel dansk julemad, får du her en fin menu, udarbejdet af kog og vegetar Bent J. Megzari-Andreasen.
• Cremet jordskoksuppe
• Nøddesteg med kartoffelmos og julekål
• Risalamande
KOGEBØGER MED VEGETARRETTER
• Vild med vegetar, af Louisa Lorang
• Vegetarisk Vellyst, af Tina Scheftelowitz
• Grønne proteiner, af Lisbeth Tordendahl
• Grøn mad til en sårbar planet, af Kirsten Skaarup
• Pasta Nostra, af Giovanni Penco
Tilbage | Send til en ven